gylden måne bag et tårn

Månen som motiv

René Ringnes

Månen har fascineret menneskeheden lige så længe, som der har været mennesker til at fascinere. Dens indflydelse er tydeligt beskrevet inden for mytologi, historiefortælling og kunst – og selvfølgelig er fotografer som den norske René Ringnes heller ikke immune over for dens charme. "Jeg har altid været fortryllet af månen," begynder René, "og faktisk blev min karriere som fotograf inspireret af at fotografere den. At se en fuldmåne dukke op bag horisonten er lige så smukt som en solopgang – og det er de øjeblikke, jeg gerne vil dele."

Jordens eneste naturlige satellit er dog altid i bevægelse og fylder ikke meget på himlen, og når muligheden for at se den klart og tydeligt er underlagt geografiens og vejrets luner, kan det være svært at fange den. Eller i hvert fald svært at gøre det på en måde, der gengiver det drama, som dens tilskuere føler.

Når det kommer til fotografering, har René et særligt trick i baghånden. "Jeg vil aldrig have billeder af bare månen alene på himlen," siger han. "For at gøre den markant sætter jeg den altid i perspektiv med noget andet. En flot forgrund giver månen en sammenhæng, og hvis man bruger de rigtige brændvidder, får kombinationen den til at virke større og mere imponerende. Så når månen kommer op over eller dykker ned under horisonten, komponerer jeg den bag bygninger, mennesker, landemærker eller andre referencepunkter."

gylden måne bag en lilla oplyst bygning © René Ringnes | Sony α7R IV + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS | 1/125s @ f/5.6, ISO 1250

Da månen kun krydser horisonten i nogle få øjeblikke hver dag, før den bliver for høj til at interagere med forgrunden – eller for lav til at blive set – er det nødvendigt med en vis planlægning. "Først finder jeg det motiv, som jeg vil placere foran månen," forklarer René, "derefter bruger jeg en app til at finde ud af præcis, hvor jeg skal stå, og hvornår jeg skal fotografere. Jo længere du er væk fra månens forgrund, jo større vil månen virke i sammenligning."

Når du har fundet det perfekte sted, siger René, er brændvidde og opløsning afgørende for en succes. "Hvis du skal have spektakulære billeder af månen, har udstyret meget at sige. Jeg bruger et Sony-kamera med en meget høj opløsning – Alpha 7R IV – og det betyder, at jeg kan beskære billedet bagefter uden at gå på kompromis med kvaliteten, så jeg kan fylde rammen endnu mere ud med månen. Men endnu vigtigere er nok det objektiv, som du bruger. For mig har 100-400mm GM været afgørende for min månefotografering."

"For de billeder, jeg vil lave, er 400mm virkelig minimum," fortsætter han. "Den slags forstørrelse er nødvendig, hvis du vil have månen til at se stor ud. Afhængigt af min afstand fra forgrunden – som kan være alt fra et par hundrede meter til flere kilometer – monterer jeg også Sony FE 2x-telekonverter, som giver mig op til 800mm."

den gyldne måne går ned bag en bakke © René Ringnes | Sony α7R IV + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS | 1/160s @ f/5.6, ISO 800

"Som G Master-objektiv giver FE 100-400mm billeder af meget høj kvalitet, og skarphedsniveauet betyder, at det bliver mere og mere fascinerende, efterhånden som man zoomer ind i billedet bagefter," siger han. Objektivets optiske Steady Shot spiller også en rolle her, hvilket betyder, at detaljerne er skarpe, selv når man holder det i hånden eller fotograferer fra et etbenet stativ.

Ude på stedet mærker Rene også fordelene ved objektivets størrelse, vægt og håndtering. "Alle Sonys premium G Master-objektiver er fantastiske," smiler han, "og 100-400mm er ingen undtagelse. Bærbarhed er også vigtig, hvis man som jeg flytter rundt for at få den vinkel på månen, man har drømt om. Jeg blev overrasket over, hvor let og lille det var, da jeg holdt det i hånden første gang."

Med hurtig og sikker fokusering kan René også regne med, at månens detaljer er krystalklare, og selvfølgelig, ligesom FE 100-400mm's brændvidde forstørrer månen, overdriver den også satellittens fremgang over himlen. "For det blotte øje kan månen synes at hænge ubevægelig på himlen, men når man forstørrer den, vil man bemærke, hvor hurtigt den bevæger sig," bekræfter René, "og det gælder især, når man bruger en brændvidde på 400mm eller mere. Derfor har lukkerhastigheden meget at sige for succesen. Billederne her blev taget med en hastighed på mellem 1/125 sek. og 1/160 sek., hvilket er meget hurtigere, end man kunne forvente i en situation med lavt lys."

gylden måne med silhuet af en bygning foran © René Ringnes | Sony α7R IV + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS | 1/125s @ f/5.6, ISO 1250

Og ligesom månen føler René, at hans fotografering er i konstant bevægelse. "Som enhver kreativ person vil jeg gerne blive ved med at overgå de billeder, jeg har taget indtil nu," slutter han, "så jeg ved, at jeg er nødt til at finde nye spændende motiver og finde på nye idéer. Når det drejer sig om at fotografere månen, betaler tålmodighed og planlægning sig altid, og det er noget, jeg arbejder for hver eneste dag. Jeg er bare taknemmelig for, at når planlægningen lykkes, har jeg mit Sony-udstyr til at udnytte det."

Udvalgte produkter

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt