Jeg hedder Maki Galimberti, jeg er 53 år, og siden jeg var 18, har jeg ikke lavet ret meget andet end at tage billeder. Jeg startede som fotojournalist for lokale aviser, og selvom jeg nu fotograferer portrætter til spændende magasinforsider, så har jeg stadig den fotojournalistiske vinkel med i mit arbejde.
Det realistiske journalistsprog er min stil til reklamekampagner, hvor der skal bruges billeder. Jeg kan godt lide at tænke ud af boksen – prøve at forstå mine motiver som mennesker og fange deres indre, mere private jeg.
Du var en af de første professionelle fotografer til at teste Sony Alpha 1 – hvad var dit første indtryk, og hvilke funktioner syntes du skilte sig ud? Siden fotograferingen er blevet digital, har fotograferne altid måtte vælge mellem et hurtigt kamera og et, der giver højere kvalitet, men større filer. Som jeg oplever det, så er Alpha 1 det første, der kombinerer hastighed og opløsning (som et sports- og studiekamera) i ét hus. Og oven i det, så revolutioneres blitzsynkroniseringen ved høj hastighed – en virkelig værdifuld egenskab for mig, der kun var mulig på meget gamle kameraer.
Simone Moro, bjergklatringsspecialist
Hvordan synes du, at disse teknologiske forbedringer hjælper din arbejdsgang og kreativitet? Jeg elsker at bruge blitz om dagen til mine portrætter, og den funktion, som jeg var mest glad for, var synkroniseringshastigheden på 1/400. sek. i fuldformat. At kunne styre balancen mellem naturligt og kunstigt lys helt perfekt, særligt med motiver i bevægelse, gør det muligt at lave flere optagelser på stedet, uden at jeg skal frygte overdrevet sollys.
Hvilke andre funktioner synes du skiller sig ud og i hvilke scenarier? For mig handler det ikke så meget om en funktion, men om de nye forbedringer i kameraet. De hjælper mig til at kunne fokusere på mit arbejde på en anden måde end hidtil, så jeg kan føje flere bevægelser til portrætterne og mere kvalitet til de improviserede situationer. Autofokussen er helt utrolig – altid parat til at fange enhver bevægelse. Som at køre hurtigt i en bil med godt vejgreb, så du ikke kører galt!
Objektiver/tilbehør er andre vigtige komponenter af fotografering og filmoptagelse – hvilke objektiver og hvilket tilbehør brugte du til din første test og hvorfor? Til denne optagelse brugte jeg objektiver, som jeg var fortrolig med, så jeg valgte selvfølgelig FE 24-70mm f/2.8 GM. Dets kvalitet er i stærk konkurrence med et Prime-objektivs, og dets fleksibilitet er altafgørende for portrætter, der tages på stedet, hvor du har brug for at opnå hurtig balance mellem motivet og landskabet bagved. Jeg brugte også FE 200-600mm f/4.5-5.6 G OSS – et overraskende valg, da det som regel vælges til sport/dyreliv, men at fotografere på afstand giver motivet luft til at bevæge sig frit, og resultatet er et mere naturligt billede med mere oprigtigt og naturligt look. Fokushastigheden er utrolig, og jeg missede ikke et skud.
Hvilket råd vil du give nye fotografer, der vil følge i dine fodspor? Etablerede fotografer glemmer ofte den passion, der var årsag til, at de overhovedet blev fotografer. Det mest værdifulde for portrætfotografen er passionen, og målet skal altid være at udvikle færdighederne til at gentage de bedste resultater. Alle kan tage smukke billeder ved en tilfældighed, men en god fotograf ved, hvordan de tages. Mit råd er at lade sig inspirere af andre fotografer og finde sin egen personlige stil. Et andet tip – vær ivrig efter at komme tæt på motivet, forstå hvem de er, uanset om det er folk på gaden eller kendte, og gå ud over det, man ser, for at vise dem, hvordan det opfattes gennem dine billeder.
Har du noget, du vil sige her til sidst – en tak eller et sidste råd til vores læsere Jeg var ekstrem glad for at blive bedt om at teste Alpha 1 og være en del af den globale lancering. Hvis jeg skal være helt ærlig, så foretrækker jeg at være bag kameraet og ikke foran, særligt hvis jeg skal tale engelsk! Jeg har dog nydt oplevelsen, og jeg vil gerne takke holdet, der filmede mig og Simone Moro, der gik med til at være en del af eventyret i sneen og som tog os med til toppen af bjerget i helikopter. Indrømmet, jeg var en smule bange, men han er så professionel og rolig, at jeg næsten er klar til at gøre det igen.
"Fotografering er den bedste undskyldning for at lære folk at kende"