Fotografer har længe brugt 135mm-objektiver til portrætter, men den britiske fotograf Terry Donnelly bruger sit Sony FE 135mm f/1.8 G Master til meget mere end det. “Det er et fantastisk objektiv at bruge til portrætter, men det er lige så skønt at bruge ved fotografering af sport, dyreliv og i dokumentargenren,” siger Terry.FE 135mm f/1.8 er en del af Sonys G Master-objektivserie, som er førende inden for sin klasse, og dette prime-objektiv tilbyder exceptionel skarphed og en blænderåbning på f/1.8, som lader det skabe billeder, der bare ser anderledes ud end dem taget med et andet objektiv.
“Den maksimale blænderåbning på f/1.8 giver mig en fantastisk sondring mellem motiv og baggrund,” forklarer Terry. “Brændvidden kombineret med baggrunden lader mig give billedet et unikt look, som du ikke kan kopiere med objektiver med forskellige brændvidder.”
Da han tager billeder professionelt, kan Terry skulle fotografere hvad som helst, og derfor bruger han Sonys Alpha-kameraer, der lever op til de hårde krav, en professionel fotograf stiller. Som regel skyder han med et Alpha 1 eller et Alpha 9 II. På det seneste har han været en af de første til at bruge det banebrydende Alpha 7R V, som har AI-dreven autofokus-teknologi.
“135mm f/1.8'et fokuserer hurtigt med Alpha 1'et og det nye 7R V,” forklarer han. “Især Eye AF fungerer utroligt godt med objektivet.”
“Hvis vi går bare ti år tilbage, var det ikke let at tage portræt- og sportsfotografier med et 135mm-objektiv indstillet til f/1.8 For at få et helt skarpt billede af et øje, var fotograferne nødt til at skifte lidt frem og tilbage, mens de lavede en serieoptagelse, og så bagefter udvælge det billede, hvor øjet stod skarpest. Det er helt anderledes nu,” siger Terry og fortsætter: “Nu om stunder kan vi stole på teknologien i G Master-objektiverne og Eye AF. Fordelen er jo, at jeg nu kan bruge mine kræfter på selve det at fotografere – jeg kan kommunikere med mit motiv og komponere billedet uden at blive forstyrret af, hvorvidt et øje mon vil stå skarpt i det endelige billede.”
Med Terrys ord er 135mm f/1.8 G Master-objektivet noget, der “kræver at blive brugt med helt åben blænde.” Han fortsætter: “Den lave dybdeskarphed, som man får ved f/1.8 kombineret med baggrundens bokeh, giver silkebløde baggrunde og spektakulære, cirkelrunde højlys. Vekselvirkningen mellem den bløde baggrund og den knivskarpe forgrund giver mine fotos et fantastisk filmisk udtryk. Det er en særlig brændvidde, hvor for- og baggrund arbejder sammen på harmonisk vis.”
Den smukke bokeh skabes af en række glasobjektiver, der er XA (Extra Aspherical, ekstra-asfæriske) og har Super ED-glas samt antirefklekterende nano-overflade. De holder hele billedet skarpt og fri for afvigelser, farveslør og anden forvrængning. “Objektivet er skarpt fra kant til kant og hjørne til hjørne. Jeg bruger næsten altid fuld blænderåbning, og billedkvaliteten har aldrig været et problem,” forklarer Terry.
Terry bruger også objektivet til at fotografere noget, han er meget lidenskabelig omkring – egern – hvilket siger noget om objektivets alsidighed. Egern er truede i Storbritannien, men Terry er så heldig at have dem i sin have.
“Objektivets brændvidde og den lave dybdeskarphed fra blændeåbningen på f/1.8 lader mig sløre baggrunden. Hvis et stakit eller naboens hus sniger sig ind i billedet, gør det ingenting, for selvom egernet står knivskarpt er baggrunden så blød, at man ikke ser potentielt forstyrrende elementer,” forklarer han.
Terry har et interessant trick med objektivet. Han bruger knapperne til brugerdefinerede funktioner på siden af objektivet til at skifte indstillinger. “Jeg kan fotografere noget, der går hurtigt, såsom fodbold, og have kameraet indstillet til at fryse billedet. Hvis jeg gerne vil være kreativ og vise lidt bevægelsessløring, kan jeg bruge objektivets knap til brugerindstillede funktioner og skifte til en af mine forudindstillede brugertilpassede tilstande. Jeg slipper for at skulle ind i en menu, eller tage øjet væk fra søgeren.”Men af alle de billeder, Terry har taget med 135mm-objektivet, står et reportage-portræt som det vigtigste for ham.“Jeg tog et billede af en helikopterpilot, der arbejder for luftambulancen i Wiltshire. Omgivelserne er ret hverdagsagtige, men det lykkedes mig at skabe et filmisk billede, hvor helikopteren reflekteres i pilotens visir. Jeg kunne sløre baggrunden helt og stadig få et knivskarpt billede af pilotens helikopter, der spejles i visiret på hans hjelm.”
“Jeg vil aldrig glemme hans reaktion, da han så billedet for første gang. Piloter er normalt så opslugt af deres arbejde, at de sjældent ser, hvordan de tager sig ud for andre – og især ikke, hvordan de tager sig ud gennem et 135mm G Master-objektiv.”“Det handler om at forstærke det, man ser i folks daglige arbejde, og så omdanne det til et smukt billede, som de altid vil sætte pris på” afslutter han.
"Selvom jeg fotograferer inden for forskellige genrer, finder jeg nogle fællestræk, der gør mit arbejde stærkere"