Sony fortsætter sin udvidelse af G Master-objektiver og har introduceret FE 12-24mm f/2.8 G Master – zoomobjektivet med verdens bredeste vidvinkel og f/2.8 blænde*.
Det helt nye design indeholder tre XA-elementer (Extreme Aspherical), der giver uovertruffen opløsning, og to super-ED og tre ED-glaselementer, der giver høj hjørne-til-hjørne-opløsning og smuk bokeh. Fire XD Linear-enheder (Extreme Dynamic) leverer hurtig og mere nøjagtig fokus end normale objektiver til både fotografi og videografi. De anerkendte landskabsfotografer og Sony Imaging Ambassadors Michael Schaake og Albert Dros prøvede objektiverne, før de kom på markedet og deler deres tanker med os. Albert Dros “Forholdene i Holland var ideelle, så jeg kunne prøve objektiverne under mange forskellige forhold og scenarier. Jeg tog mit stabile Alpha 7R IV og gik på opdagelse.”
Jeg startede i det her maleriske distrikt i Amsterdam, som var helt tomt og lukket pga. Covid-19 – og det er et enestående eksempel på, hvornår 12mm virkelig kommer til sin ret. Objektivets skarphed, især langs kanterne, er helt utrolig.
“Jeg besøgte det smukke rådhus i Nieuwegein. Det er en meget moderne bygning både indeni og udenpå, og jeg tænkte, at det ville være den perfekte model til nogle fotos med vidvinkel. I sådanne situationer er en af de nyttige funktioner skærmen på mit Alpha 7R IV, der kan klappes ud. Jeg går nogle gange rundt og kigger på skærmen, mens jeg peger og roterer kameraet, indtil jeg finder en komposition, jeg kan lide.”
“Vejrudsigten sagde storm, så jeg tog ud på landet med håbet om, at jeg kunne fotografere en dramatisk himmel. Til dette billede af vindmøllen tog jeg et hurtigt (og håndholdt) panoramabillede. Den indkommende stormsky afspejler nøjagtigt den lille bæk i forgrunden. Efter min mening er det bedste ved dette billede, at det næsten ser ud til at være taget med fiskeøjeperspektiv pga. panoramaeffekten.”
“Efter stormen var drevet over, kunne jeg tage dette billede af en valmuemark, lige som solen gik ned.”
“Vi havde også nogle meget smukke morgener, og jeg formåede at stå op kl. 3.00 for at tage i skoven, som er et af mine yndlingssteder at fotografere. Normalt bruger jeg et meget længere objektiv i sådanne situationer, men jeg var opsat på at afprøve objektivet med 12-24mm, og da jeg nu havde tvunget mig selv til at bruge det, fik jeg virkelig nogle interessante resultater.”
Nogle gange bruger jeg en teknik, der kaldes for "focus stacking", hvor jeg kommer ekstremt tæt på motivet og bruger flere billeder med forskelligt fokuspunkt for at få hele billedet – fra forgrund til baggrund – i fokus. Dette foto var en kombination af tre billeder, der blev taget ved f/22, og jeg fik en fantastisk skarphed hele vejen igennem billedet.
“Sidst men ikke mindst, så havde jeg mulighed for at fotografere stjernehimlen. Generelt er det nærmest umuligt at fotografere Mælkevejen i Holland nu, fordi der er så meget lysforurening alle vegne, men der er nogle steder, hvor lysforureningen er relativt lav i forhold til resten af landet.”
“Den største udfordring var dog, at jeg havde valgt årets længste dag, hvor det aldrig bliver rigtigt mørkt!”
"Dette billede blev taget helt åbent ved f/2.8, og jeg var særligt imponeret over skarpheden af stjernerne. Det er helt sikkert også værd at nævne, at den rød-orange glød i horisonten ikke kommer fra solen, men det er faktisk lysforurening fra byen."
Her er en opsummering af mine første tanker:
Som du kan se, er f/2.8-versionen ikke så meget større end f/4-versionen
“Jeg havde mulighed for at afprøve det nye 12-24mm f/2.8 G Master-objektiv i et par dage, og det solide håndværk slog mig med det samme. Med en vægt på 847 gram er det ikke så let, men i hånden afvejes det fint af Alpha 7R IV. Og dét havde jeg ikke forventet med et stort, buet objektivelement foran!”
“Det store element foran gør det svært at bruge filtre (selvom der er mulighed for at bruge gelatinefiltre til montering bagpå), men når det er sagt, så så jeg ingen tegn på overstråling eller skygger, hvilket siger meget om den nye overflade, Sony har designet specifikt til dette objektiv.”
Dette billede viser en meget kontrastfyldt scene, som er fotograferet direkte mod solen. Man kan se en lille sol med stråler i vandet, og der er ingen overstråling synlig.
“Jeg fotograferede med forskellig blænde – lige fra f/2.8 og helt ned til f/22 – og jeg oplevede kun en mindre nedgang i skarphed efter f/18, hvilket er forventeligt. Helt åbent ved f/2.8 var det knivskarpt, og jeg ville ikke tøve med at fotografere på denne måde ved lav belysning.”
“Til dette billede ville jeg gerne bruge en lang eksponering for at gøre vandet blødere, og da jeg ikke kunne bruge et ND-filter, måtte jeg fotografere ved f/22 (hvilket jeg normalt ville undgå), men skarpheden er stadig god.”
“Mit primære objektiv til landskabsfotografering er FE 16-35mm f/4 ZA OSS, som jeg er meget glad for, men den forlængede brændvidde med vidvinkel gav mig et nyt perspektiv, som jeg virkelig nød.”
“Generelt set er jeg ovenud imponeret over objektivet, og dets brændvidde har bestemt inspireret til kreativitet i de motiver, som jeg har fotograferet.” *Sammenlignet med de udskiftelige konstant f/2.8 zoom-objektiver til fuldformatsdigitalkameraer. Pr. juli 2020.
"Jeg er besat af at tage det perfekte billede"
"Det kan være en ærefrygtindgydende og personlig oplevelse at være til stede i nuet og se naturens dramatiske skønhed omkring sig. Når jeg deler mine billeder, forsøger jeg at tage andre med på denne rejse sammen med mig"