Hver gang akuthelikopterberedskabet i Wiltshire, England, går i aktion, koster det ca. 2.000-3.000 £. De bliver dagligt kaldt ud til livstruende situationer. Det kan være for at redde folk med alvorlige hjerteproblemer eller trafikuheld, hvor der skal ydes øjeblikkelig førstehjælp. Beløbet lyder ikke af meget for at redde liv, men løber alligevel op i mere end 4 mio. £ om året, lige netop nok til at holde beredskabet kørende.
Jeg begyndte hos beredskabet i 2019 for at gøre opmærksom på deres arbejde og dermed bidrage til finansieringen af det. Grundet coronapandemien blev alle pengeskabende arrangementer aflyst nogle få måneder senere, og alligevel steg udgifterne for beredskabet på grund af stigende krav til beskyttelse. Det kostede nu endnu mere at holde tjenesten flyvende.
Jeg tilbragte i alt tre dage hos dem med at dokumentere, hvordan det var at holde beredskabet flyvende under pandemien. Jeg var der konstant, sov på en klapseng i et af mødelokalerne og var sammen med dem fra om morgen og natten igennem.
Hver morgen blev jeg vejet – sammen med mit Sony-kamera og mit udstyr – så de kunne beregne helikopterens brændstofforbrug for den dag. Alt, jeg havde på mig, blev vejet. Det skulle jeg have på mig konstant, for hvis vi blev kaldt ud, skulle vi tage afsted med det samme. Helikopteren er flyveklar på 60 sekunder, og i løbet af 2 minutter er man i luften. Jeg var derfor nødt til at have et lille, letvægtskamera med udstyr, som var lige til at bruge, så Sony Alpha 7C var helt perfekt.
Billedet viser piloten Costello. Fotograferet udefra og ind gennem vinduet til kommandocentralen. Jeg tog det med mit Sony Alpha 7C og FE 50mm f/2.5 G objektiver. Det er det helt rigtige kamera til denne type dokumentationsopgaver: Det har de samme fordele som andre Sony Alpha 7-kameraer med høj opløsning, fuldformatsensor og indbygget stabilisering, og så kan det tage 10fps. Utroligt nok fungerede dets Eye AF gennem ruden, på trods af refleksionerne – pilot Costellos øje står knivskarpt. Alle de gode funktioner er samlet i et lille, letvægtshus, så jeg kunne være der, uden de tænkte over det, og uden at være i vejen.
Eksponeringseffekten er nærmest dobbelt, idet helikopteren, HeliMed 2, spejles i glasset. Pilotens koncentration er også tydelig – han ser yderst fokuseret ud. Der har været tilsvarende fotos under pandemien af familier, der kun kunne kommunikere og se hinanden igennem en rude. Dette billede minder mig om de samme følelser bare under andre omstændigheder.
Så vidt jeg ved, er jeg den eneste i Storbritannien, der har fået lov til på samme måde at følge et af de 22 flyvende beredskaber i hele landet. Det var en enestående mulighed og bare så vigtig. Om 100 år vil folk helt sikkert se tilbage på billeder som dette – de bliver en del af landets historie på det fælles online arkiv, National Image Archive. Jeg håber, de vil være med til at fastholde og give en forståelse for pandemien.
"Selvom jeg fotograferer inden for forskellige genrer, finder jeg nogle fællestræk, der gør mit arbejde stærkere"