Den 24. marts 2022 blev Sydspanien ramt af en sandstorm, en "calima". Sigtbarheden var elendig, himlen blev klart orange, og al fugt blev nærmest suget ud af luften, så den blev tør og kvælende. Det blev sværere at trække vejret, og alt blev dækket af støv.
Calima bruges bruges på spansk til at beskrive en støvfyldt vind, der blæser ind mod det sydlige Spanien fra Nordafrika. De store sandskyer opsamler støv og sand fra Saharas ørkenlandskab på 9,6 mio. m² og blæser det ind over store dele af de spanske områder. En calima varer i flere dage.
Vinden danner imponerende bølger på de sydvendte kyster, som er gode at surfe på. De lokale surfere fandt, selvfølgelig, hurtigt vej dertil, og jeg var der naturligvis for at fange dem i aktion mod den fantastiske, ravfarvede himmel.
Jeg indstillede mit Alpha 7 IV til blændeprioritering, auto ISO og kontinuerligt AF til Zone. Jeg var helt sikker på, at de to objektiver, A7 IV og det nye FE 70-200mm f/2.8 GM II, ville kunne tracke surferen helt nøjagtigt og sørge for, at motivet kom til at stå helt skarpt på alle fotos – og jeg tog ikke fejl.
Jeg blev på stranden, hvor jeg tog billederne. Og med 200mm enden af zoomobjektivet kunne jeg sikre, at surferen blev stor nok på billedet, samtidigt med at jeg fik den imponerende orange baggrund. Med den hastighed, jeg kunne fokusere med undervejs, tillod jeg mig at tro på, at det kunne lade sig gøre. Jeg var bare bekymret for, om jeg ville kunne gengive de orangefarvede, surrealistiske omgivelser, der sås i himlen.
Jeg fulgte denne surfer lige fra han først begyndte at ride på bølgen. Jeg lavede en kontinuerlig optagelse på 10fps med Sony Alpha 7 IV, så jeg kunne tage 19 billeder på bare nogle få sekunder – utroligt nok! Hvert eneste af dem endda i fokus. Lige fra han først fangede bølgen til det øjeblik, hvor han strøg hen over bølgen og fløj af surfbrættet. Det er et af mine yndlingsbilleder i den serie, jeg tog.
Tro det eller ej, men den farve, der ses, er ikke manipuleret. Det var bare en sandstorm, en calima, der skabte den fantastiske orange nuance, og jeg kunne hurtigt pakke min første frygt for, om farven kunne gengives, væk. Alpha 7 IV fangede det orange skær helt perfekt og uden problemer.
Efter det lykkedes mig at tage det billede, gik jeg straks videre med at fotografere de næste surfere, der skulle til at ride på den næste bølge. Selvom jeg godt vidste, at jeg allerede havde taget det foto, jeg ville synes bedst om den dag. Det var en god fornemmelse, som sagde mig, at jeg havde taget et billede, der ville betyde noget for mig. Jeg viste det spændt til de andre surfere og tilskuere på stranden og kunne næsten ikke vente med at komme hjem for at se det på en større skærm.
Jeg fik ikke engang mulighed for at komme i vandet den dag. Det var dog også ok, for jeg fik taget et billede, som jeg vil have resten af livet.