Billedfokus

Tomasz Markowski | Fatalt styrt

Billedet fortæller en tragisk historie. Det er i slutningen af 1. etape i Polen Rundt, og den hollandske cykelrytter Dylan Groenewegen styrter kun få meter før målstregen efter at være stødt sammen med sin landsmand Fabio Jakobsen. Du kan se følelserne i alles ansigt. Du kan se selve styrtet, kraften og det dynamiske i styrtet, men det afslører ikke cykelrytterens skader.

gruppe cykelryttere styrter ind i barrierer under et løb © Tomasz Markowski | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS | 1/3200s @ f/6.3, ISO 1250

Jeg stod som sædvanlig parat i nærheden af målstregen med en masse andre fotografer. Vi ventede alle spændt på løbets afslutning, og jeg stod med mit Sony Alpha 9 og FE 100-400 mm G Master-objektivet i hånden; parat til at fotografere de sædvanlige sejrshandlinger fra den vindende rytter.

Når jeg dækker cykelbegivenheder, tager jeg motorcyklen til de forskellige steder på ruten, så det er vigtigt for mig at have et let kamera og ikke for meget udstyr. Derfor virker Sony Alpha 9 og FE 100-400mm G Master-objektivet helt fantastisk for mig; de giver en uovertruffen billedkvalitet, og deres størrelse og vægt er ideelle til at dække cykelløb i høj fart, f.eks. Polen Rundt.

Da cykelrytterne nærmer sig målstregen, kører Groenewegen ud fra sin række, svinger ind mod den højre barriere og efterlader kun lidt plads til Jakobsen, hvilket sender ham ind over barrieren. De havde kæmpet om førstepladsen og kørte omkring 80 km/t.

Der var hverken mennesker eller jubel pga. Covid-19-restriktioner, så vi kunne høre den høje lyd af cykler, der blev revet i stykker af metalbarriererne; lyden af cykler, der støder sammen. Bagefter fulgte nogle frygtelige minutter med stilhed. De næste timer var afgørende for Fabio Jakobsens liv. Jakobsen fik alvorlige skader og blev opereret i fire timer og lå en uge på intensiv. Groenewegen brækkede sit kraveben.

Den gode nyhed er, at både Fabio og Dylan er tilbage i feltet og konkurrerer igen. Hvad mig angår, så blev billedet belønnet med en 3. plads i dette års World Press Photo-konkurrence. Det viser, hvordan fotografer, der dækker sportsbegivenheder, skal være på vagt og parat til at fotografere alt på en brøkdel af et sekund. Alt kan hurtigt ændre sig, så det er vigtigt, at vi har kameraer og objektiver, der kan fange de her øjeblikke, der kun varer et splitsekund.

Udvalgte produkter

Tomasz Markowski

Tomasz Markowski | Poland

"Gør dét synligt, som uden dig aldrig ville blive set – Robert Bresson"

Relaterede historier

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt