Billedfokus

Efter halvandet års selvisolation, 99 dage med fuld nedlukning og påkrævede mundbind genopstår det at kysse som et ikon. Det er et symbol på kærlighedens triumf og selve livets ubønhørlighed, på trods af den vedvarende mørke periode forårsaget af COVID-19-pandemien.

Jeg elsker at dokumentere begivenheder, der former historie, at hylde mennesker og deres kulturer. Dette specifikke billede er en del af en større serie af billeder af par, der kysser på offentlige steder, et projekt jeg begyndte på under nedlukningen. Jeg ønskede at fokusere på noget, som jeg ikke allerede havde set i andre fotoprojekter om pandemien, noget som ville være universelt og som alle ville kunne forbinde med den.

Det er ikke nemt at fange billeder af stjålne kys om natten og det kan heller aldrig planlægges. I det her tilfælde var jeg i gang med at hjælpe en veninde med at bære et gigantisk maleri hjem til hende, da jeg så dette par kysse ved indgangen til metroen. Jeg vidste bare, at jeg måtte fange øjeblikket, så jeg slap maleriet så forsigtigt som muligt og kom tættere på dem med mit Sony Alpha 7R IV og med en 35 mm f/1.8 i hånden og begyndte at tage billeder.

Jeg har altid Alpha 7R IV med mig. Og det er øjeblikke som dette, der især gør mig glad for, at jeg har det – specielt fordi jeg skal være opmærksom hele tiden så jeg kan handle så hurtigt som muligt, når det rette øjeblik dukker op. For at kunne opnå dette har jeg brug for et let, hurtigt og præcist kamera, der tager billeder af højeste kvalitet. Sony Alpha 7R IV gør det muligt for mig at gøre lige præcis dette, og den lydløse funktion gør det muligt for mig at arbejde diskret.

Ofte når folk ser på mig går det ikke engang op for dem, at jeg er professionel fotograf. De tror bare jeg er en eller anden amatør med et kamera. Men faktisk har jeg 61 millioner pixler at bruge af, med en fantastisk dynamisk rækkevidde, billedfrekvens på 10 fps, præcis autofokus, og en ISO-værdi, der kan øges uden problem.

De to kvinder på det her billede havde ikke engang set, at de var i gang med at blive fotograferet indtil en gruppe forbipasserende fortalte dem. Kun da spurgte de, hvad jeg lavede og hvorfor jeg ikke havde bedt dem om lov. Jeg fortalte dem sandheden … at det var et smukt, ømt øjeblik, som jeg ikke havde lyst til at afbryde. Da jeg viste dem billedet jeg lige har taget, forsvandt deres mistanke og i sted udbrød de, “Ih! hvor er det flot!” De spurgte endda pænt om jeg kunne sende dem billedet. For mig, er det det fotografering handler om – at få folk til at smile!

Jeg tror på, at det at se folk kysse i offentligheden kan gøre mange folk glade, især i en tid, hvor vi har været adskilt fra dem vi har kær. Vi er så vant til hverdagen, at vi på en eller anden måde glemmer hvor ekstraordinært livet kan være – kærligheden er en monumental kraft.