Billedfokus

Dette er Karl – en smuk person. Se bare på hans øjne. Jeg kan godt forstå, at nogle mennesker er blevet forelsket i denne type person, fordi de er ærlige og ægte. Han kører ikke en hurtig sportsvogn og bærer ikke en maske. Han er den, han er. Jeg var i Antwerpen på en kold dag, da jeg så Karl stå og drikke en øl. Jeg var nysgerrig efter, hvilken type person han var. Vi begyndte at snakke, og mærkeligt nok fortalte han os, at han var fra Holland, men at det var lettere for ham at være hjemløs på gaderne i Antwerpen. Han havde arbejdet hele sit liv og havde en hård ungdom. Han så mit kamera og spurgte: “Har du lyst til at tage et billede af mig?”. Selvfølgelig havde jeg det, men i enhver situation som denne vil jeg gerne kende den anden person – jeg vil ikke have, at det skal være en ubehagelig situation, og jeg vil ikke udnytte det. Jeg taler altid med dem og lærer dem at kende, hvem de end er, ligesom jeg ville gøre, når jeg tager et studieportræt. “Det er denne måde at leve på, jeg har valgt,” sagde Karl og fortalte mig, at han tidligere havde afvist boligmuligheder. Jeg bruger altid mit Sony Alpha 7C II til gadeportrætter. Det er lille og har søgeren i venstre side, så hvis jeg fotograferer i liggende perspektiv, kan jeg bruge det med mit højre øje, mens mit venstre øje er fokuseret på scenen. Nioghalvfems gange ud af hundrede fotograferer jeg med kameraet indstillet til en sort/hvid kreativ stil. Det fører mig tilbage til fotografering i min ungdom, da jeg brugte min fars kameraer. Han var fotograf og dokumentarist, der altid fotograferede med sort/hvid-film. Og jeg fotograferer, som jeg bruger film – jeg tager ét billede, jeg får én chance. Jeg bruger EyeAF, da det giver mig mulighed for at være til stede i det øjeblik – jeg vil gerne have den forbindelse, det er meget vigtigt.

Jeg bruger altid Sony FE 35mm f/1.4 GM til dokumentarisk gadefotografering og disse gadeportrætter. Jeg bruger et fast objektiv, da jeg kender min ramme – jeg zoomer ind eller ud ved at træde frem eller tilbage. Jeg ville gerne have noget dybdeskarphed i billedet, så jeg tog ikke dette billede ved f/1.4. Det gav baggrunden en vis skarphed at bruge f/3.2. Karl står foran trappen, da det er indgangen til, hvor han bor. Så det var vigtigt for mig at vise den kontekst og antydning af byen.

Jeg tager tilbage til Antwerpen om et par uger. Jeg planlægger at printe billedet og finde Karl. Jeg ønsker, at han skal se billedet og føle sig stolt. Stolthed over, at han er en person. Billedet føles levende på grund af det blik i hans øjne og den øjenkontakt, han har med mig. Du kan se, hvem han er.

Jeg er så taknemmelig for, at jeg kunne tage dette billede af ham.