Alex Farinelli indrømmer gerne, at hans ben var "som gelé", første gang han trådte ud på en bane som fotograf. Han var alt andet end ubekendt med MotoGP-løb som tilskuer, og første gang han deltog professionelt i et løb på Misano Adriatico-banen, var det kulminationen på den drøm, han altid havde haft om at fotografere sine idoler i aktion.

"Jeg havde allerede mange gange set løbene live," forklarer Alex, "og jeg har fulgt MotoGP på TV fra barnsben, men at være der – sammen med de helte, som jeg har set så meget op til, indånde den samme luft som dem, opleve den samme lugt af brændstof og brændt gummi og høre de samme hvin, når cyklerne drøner forbi få centimeter væk ... det var helt utroligt." Og han fortsætter: "I de situationer kan du mærke, hvordan adrenalinen pumper i dine årer. Den følelse – sommerfuglene i maven, hjertet, der racer afsted – det er dét, jeg forsøger at formidle gennem mine billeder. Det handler om passionen og de følelser, der vækkes ved at være der, så tæt på det hele.”

Men vejen til at fotografere MotoGP har ikke været uden bump. Faktisk har Alex, ligesom dem der konkurrer på banen, skulle arbejde hårdt for at få mulighed for det. ”I mange år," forklarer han, "arbejdede jeg sammen med andre fotografer til forskellige konkurrencer mere lokalt. Her fotograferede jeg cykling, gymnastik, løb, svømning osv. Dengang var jeg snarere semiprofessionel og tjente penge ved at arbejde som analytiker og programmør. I den periode spurgte jeg alle og enhver, om de kunne få mig ind til et MotoGP-løb. Og til sidst blev jeg akkrediteret til Misano Adriatico. Jeg var heldig," smiler han, "men også meget stædig. Jeg gav aldrig op."

Det er helt tydeligt, hvordan Alex har det med at dokumentere den sport, han er vild med. Men hvordan gør han det? Hvilke teknikker bruger han for at formidle følelser med sine billeder? "Hvert eneste løb er noget særligt for mig. Alle kørerne gør deres bedste," forklarer han, "så jeg prøver også gøre noget særligt. Det er sådan, jeg forsøger at få en wauw-effekt ind i billedet, og det er mit forsøg på det, der motiverer mig. Det er ligesom ilt til mine lunger."

Som så mange andre professionelle inden for sport forlader Alex sig på sit Alpha 1 og Alpha 9 II til at indfange den slags øjeblikke. "Mine Sony-kameraer har været helt grundlæggende for, hvordan mit arbejde har udviklet sig," forklarer han, "De hjælper mig med at kunne dække alle situationer. I kraft af den præcision og hastighed, som kameraets autofokus har uanset blænde, kan jeg for eksempel arbejde mere kreativt.” Jeg bruger autofokus-funktionerne stort område og motivsporing og ved, at jeg kan stole på dem 100 %. Det betyder, at jeg kan være mere kreativ, bruge skærmen til at skyde fra forskellige vinkler, f.eks. fra jorden eller højere oppe end, hvor jeg står."

"På banen," fortsætter han, "skal man holde øje med motorcyklerne og kørerne for at forstå deres bevægelser og retninger. Det er dér, man indfanger de øjeblikke, der betyder noget. Det er utroligt nyttigt at kende banen og kørerne, fordi hvert enkelt element fletter sig sammen og bidrager til effekten. På den måde udgør banen og landskabet hovedelementerne i mine kompositioner sammen med kørerne. Det er alt sammen med til at give den følelsesmæssige intensitet."

På dette billede fra Catalunya-banen i Barcelona kom færdighederne ham til god gavn. "Det er 3. runde," forklarer han, "og det er et berømt hjørne, fordi det går meget hurtigt der. Man kan se, hvordan køreren presser sin cykel ind i svinget og kommer helt tæt på banen, idet han gør det. Fotoet blev taget med kameraet på jorden, hvor jeg gennem skærmen kunne se direkte på ham, fordi vi på linje med hinanden."

På et andet billede fra Barcelona brugte Alex banens form mesterligt til at danne en ramme om situationen. "Det er det allersidste sving," fortæller han, "Jeg kan godt lide mønsteret i svinget. Det giver en følelse af fart i fotoet. Her har jeg brugt en langsommere lukkerhastighed på 1/40sek for at gøre billedet lidt sløret. Jeg bruger altid et ND-filter, så jeg kan gøre dette, samtidigt med at jeg har den størst mulige blænde.”

Når der skal fotograferes på en løbsdag, skal der også samarbejdes med holdene og kørerne uden for selve banen, og her har Alex også nogle fantastiske eksempler på de følelser, der er på spil. "Når jeg fotograferer bag scenen, skal der være fokus på øjnene og ansigtsudtrykkene. Her kan man finde helt særlige situationer, mens køreren taler med mandskabet eller gør noget, han mener vil bringe ham held. Det er alt sammen en del af oplevelsen og lige så højspændt som det, der foregår på banen."

"Bag scenen," fortsætter han, "bruger jeg helst Eye AF. Når jeg tager mine billeder med objektiver som FE 24mm f/1.4 GM helt åbne, ved jeg, at de altid låser sig fast på motivet, så jeg ikke går glip af noget. Eftersom jeg ikke får mere end én chance for at skyde, er jeg nødt til at sikre mig mod fejl. Alt skal være perfekt, og det er det, jeg er sikker på med de kameraer."

På hans billede fra Portimao-banen i Portogallo i Portugal viser Fabio Quartararo, den regerende verdensmester, sin glæde over at vinde løbet. "Han vendte sig om mod mig og jublede," forklarer Alex, "Det var et helt utroligt følelsesmæssigt øjeblik, der kun opstår én gang. Jeg er en af fotograferne for Yamaha-holdet, og det betyder meget i den slags situationer at have et godt forhold til dem. Hvis kørerne stoler på dig, slapper de mere af og er mere tillidsfulde, og der kan man tage de bedste billeder."

"Det er måske indlysende," afslutter Alex, "men inden for fotografi, skal alle lære faget og finde frem til deres egen måde. Inden for motorsport kræver det erfaring at kende banerne og kunne forudse, hvad der vil ske. Men man skal også finde sin egen stil og ikke bare forsøge at gøre det samme som alle andre. Min stil handler om at vise, hvad jeg føler, og de følelser kommer og går på et splitsekund. Uden den hastighed og præcision, som jeg får med mit Sony-udstyr, ville det være langt sværere."