jakub fiser med sit alpha 6700 foran øjet

Alpha 6700 | Frihed til at rejse

Jakub Fišer

Mit navn er Jakub, og jeg er en freelancefotograf fra Tjekkiet. Jeg begyndte at fotografere i omkring år 2006, hvor jeg tog billeder af cykelløb ned ad bakker. Det er svært for mig at beskrive mig selv og mit arbejde, fordi jeg tager billeder af alt – bryllupper, landskaber, biler, sport, produkter, og så elsker jeg at rejse. Man kan godt sige, at jeg prøver at kombinere alt og nyde kreativiteten derved.

jakub fiser med sit sony alpha 6700

Du var en af de første, der testede Alpha 6700. Hvad var dine førstehåndsindtryk, og hvilke funktioner skilte sig ud for dig?

Jeg er virkelig overrasket over, hvor kraftfuldt dette lille kamera er. Jeg har været så heldig at teste de modeller, som Sony har udgivet for nylig, som f.eks. Alpha 7R V og ZV-E1, og for mig ser det ud til, at dette nye kamera har taget det bedste fra alle de seneste modeller og kombineret det med fordelene fra en APS-C-sensor. Disse fordele er naturligvis størrelsen og vægten af ikke blot kabinettet, men også objektiverne. Hvis jeg skulle vælge tre ting, der tiltalte mig mest, er det AI-motivgenkendelsen, 4K 120p opløsning til video og evnen til at tage billeder i S-Log3, samt det nye knaplayout og de nye funktioner. For eksempel hvor let det er at skifte mellem stilbilleder og video.

Hvordan kan disse funktioner bidrage til den slags fotografering, du og andre inden for samme felt arbejder med?

Jeg tog Alpha 6700 med mig på en roadtrip til Danmark, og selvom jeg havde mit Alpha 7 IV med mig, havde jeg ikke rigtigt lyst til at tage billeder eller filme med det overhovedet. Selvom jeg er vant til kvaliteten ved det output, man får fra en fuldformatsensor, var jeg glædeligt overrasket over, hvor god 6700'eren var. Sammenlignet med mit kamera har jeg ændret styre- og fokuseringssystemet lidt og sætter nu udelukkende min lid til motivsporing og -genkendelse. Og jeg må indrømme, at jeg var meget imponeret over, hvor nøjagtige og hurtige disse funktioner er. Og det bedste af det hele var, at på trods af størrelsen har dette kamera en tilstrækkelig opløsning på 26 MP, og hvad der er endnu vigtigere; 4.2.2. 10bit i 4K til video samt evnen til at justere farverne som en prof.

et fyrtårn på sandet med havet i baggrunden © Jakub Fišer | Sony α6700 + FE 14mm f/1.8 GM | 1/125s @ f/11, ISO 100

Alpha 6700 har som mål at give både professionelle fotografer og entusiaster den billedkvalitet, den funktionsdygtighed og det autofokus, de har brug for til at udføre deres projekter, uanset hvor krævende de måtte være. Synes du, at det opfylder dette mål?

Mange professionelle tror, at de skal tage billeder med en fuldformatsensor, og at et APS-C-kamera ikke er kraftfuldt nok, men det er muligvis ikke helt sandt. Fordelen ved APS-C er den overkommelige pris og også tilgængeligheden af objektiver. Du kan stadig sætte FE-objektiver på et APS-C-kamera, så du har et kæmpe udvalg af objektiver. En anden stor fordel er igen den forbedrede, hurtigere og mere stabile dataoverførsel fra kameraet til din telefon eller en anden enhed, hvilket både den professionelle fotograf i studiet eller den rejsende, der ønsker at dele vigtige øjeblikke med sine seere, kan sætte pris på. Jeg kan rigtigt godt lide de små ændringer i ergonomien og knapplaceringen sammenlignet med de ældre APS-C-modeller. Du kan skifte mellem at tage stilbilleder og video på få sekunder, og hvis du ønsker det, ændrer dette skift kontrolelementer og individuelle funktioner. Med den nøjagtige og hurtige fokusering kommer du slet ikke til at savne det joystick, du er vant til fra fuldformatserierne.

jakub fiser, der kigger gennem sit kamera, mens det står på et stativ ved havet

Objektiver og tilbehør er en anden vigtig komponent, når man skaber billeder. Hvilke Sony-objektiver og hvilket Sony-tilbehør brugte du i din indledende test og hvorfor?

Da jeg testede 6700'eren, brugte jeg E 11m f/1.8, E PZ 10-20mm f/4 G og også E 15mm f/1.4 G. Disse objektiver har en dejlig bred blændeåbning, og fordi de er lavet til APS-C-sensoren, er de virkelig små og lette. Jeg blev hurtigt glad for især 11mm f/1.8-objektivet, der er fantastisk til vlogging, men som også har en virkelig bred brændvidde med fremragende blænde. Men derudover brugte jeg også mit eget FE 24mm f/1.4 GM, der efter konverteringen fik den populære brændvidde på 35 mm. Dette objektiv passede perfekt på det nye kamera, og outputtets kvalitet var enestående. Jeg brugte også FE 100-400mm f/5.6-6.3 GM OSS til et par billeder, hvor beskæringsfaktoren gav mig en brændvidde på 600 mm. Til vlogging brugte jeg også min Sony ECM-B1M-mikrofon, som jeg allerede er vant til og ved, at jeg kan stole på, selvom ECM-B10 muligvis passer bedre til 6700'eren på grund af dens størrelse.

jakub fiser, der filmer sig selv med sit alpha 6700

Hvilket råd ville du give til indholdskreatører, der beundrer dig og dit arbejde?

Jeg kommer sikkert til at gentage mig selv her, men for mig er den største fordel, at Alpha 6700 har de nyeste funktioner, der gør dit arbejde lettere, og, hvad der er endnu vigtigere, hjælper dig med at holde fokus på det indhold, du ønsker i din video eller dit billede, uden at du behøver fokusere for meget på indstillingerne. For ikke at nævne kompaktheden, der gør, at du altid kan have dette kamera med dig. Og du ved, hvad man siger; det bedste kamera er det, du altid har med dig!

 en mand, der læner sig ud for at fodre en hest © Jakub Fišer | Sony α6700 + E 11mm f/1.8 | 1/800s @ f/2.8, ISO 100

Har du nogen råd til vores læsere her på falderebet? 

Til slut vil jeg gerne fremhæve, at APS-C ikke nødvendigvis har nogen ulemper sammenlignet med fuldformat – i mange tilfælde har det mange fordele, og folk må ikke glemme det, når de vælger kamera. Alpha 6700 kan være et fantastisk første kamera, der hjælper dig med at tage smukke billeder uden brug for professionel viden. Men samtidig kan alle professionelle fotografer også bruge det som et fuldgyldigt værktøj i deres arbejde.

Udvalgte produkter

Jakub Fišer

Jakub Fišer | Czech Republic

Jakub er en freelancefotograf, som nyder alle genrer – fra landskab til bryllup og fra sport til kommerciel fotografering.

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt