”Normalt benytter jeg mig af lydteknikere til mine opgaver”, afslører den sydafrikanske filminstruktør Jacques Crafford, ”men jeg har altid gerne villet lave en opgave, hvor jeg selv optog lyden og således afprøvede mine egne grænser. Jeg har ventet på den rigtige lejlighed til at gøre lige netop det … indtil nu!”
Jacques benyttede sig af lejligheden, da han skulle lave sin kortfilm med den engelske titel ”Drumbeat” (på dansk ”Trommerytme”). Filmen følger en trommeslager, der spilles af den talentfulde Jason Moser, og som er besat af at finde kilden til en rytme, han hører, mens han bevæger sig rundt i byen.
”Jason er en af mine venner. Vi havde længe talt om at lave noget sammen, så da Sonys mikrofon ECM-B10 kom, slog det mig - så er det nu - vi må indfange den der trommelyd. Især hvis vi kan optage den i byens travle larm. Det var lige netop her, jeg fik idéen til konceptet.”
Alle de lyde, der kan høres på videoen, blev opfanget med Sonys ECM-B10-mikrofon, der blev sluttet til det Sony Alpha 7S III, som Jacques brugte til at filme med. Mikrofonen bruger fire forskellige mikrofonkapsler til at ændre den retning, som lyden optages fra. Jacques skiftede mellem mikrofonens forskellige funktioner - super retningsbestemt, envejs og retningsuafhængig - alt efter, hvilken lyd han gerne ville opfange.
”Der var nogle gange, hvor jeg ville have troet, jeg skulle bruge den super retningsbestemte funktion, men jeg behøvede kun envejsfunktionen, da den lød mere realistisk og nemt opfangede støjen omkring mig. De små baggrundslyde er det, der for mig understreger filmens realisme. Når jeg gerne ville isolere en lyd, skiftede jeg simpelthen bare over til den super retningsbestemte funktion.”
Der er et sted i filmen, hvor man ser Jason sidde og slå rytmen på rattet i bilen. Her er den bankende lyd den altdominerende lyd i scenen. ”Vi lavede en optagelse på forhånd med Alpha 7S III og lagde ECM-B10-mikrofonen lige ved siden af hans fingre for at få en mere fyldig lyd. Derefter bad jeg Jason om at slå den samme rytme, så jeg kunne skyde nogle sekvenser, hvor jeg fik mere med. Han kunne følge slagene og rytmen helt nøjagtigt. Det var virkelig imponerende.”
Senere i den scene bliver Jacques distraheret, da et trafiklys skifter fra rødt til grønt, og bilen bagved dytter. ”Det skete rent faktisk,” forklarer Jacques, ”Jeg havde sat mikrofonen til retningsuafhængig, så vi kunne høre bilens horn. Vi optog faktisk lige netop det her omkring fem gange. Jason ville ikke flytte sig, når lyset skiftede til grønt, og så sad vi bare og ventede på, at der var en bil, der dyttede af os.”
Kortfilmens højdepunkt er en episk trommesolo, der er filmet på toppen af et tag. Som man nok kan forestille sig, er det ikke helt ideelt at filme fra et tag i Pretoria, Sydafrikas regeringshovedstad, når der skal optages en trommesolo. Men Jacques kunne bruge envejsfunktionen i ECM-B10 til at opfange hele trommesættet, samtidigt med at han reducerede byens lyde rundt om dem så meget som muligt.
Det primære lydspor for trommesoloen blev optaget, så man ser trommesættet ovenfra. ”Når man filmer trommerne lige på, lyder det ikke på samme måde - trommerne sender lyden opad,” kommenterer Jacques, ”Trommespilleren havde et rytmespor i ørerne, så han kunne spille rytmen helt perfekt. Vi optog fra forskellige vinkler, og alt spillede sammen uden problemer.”
Mikrofonen har også et støjreduktionsfilter, men eftersom Jacques gerne ville have noget af byens støj med på filmen, satsede han mere på, at de forskellige mikrofonmønstre kunne isolere de lyde, han ønskede. ”Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville bruge støjreduktionen, hvis jeg gerne ville høre nogen, der talte til kameraet. Men jeg fandt i stedet ud af, at jeg ved at bruge mikrofonens Low-Cut-filter fik reduceret en stor del af byens lave baggrundslarm.”
Det beviser bare, hvor gode lydoptagelserne var, at Jacques ikke var nødt til at efterbehandle nogen af lydene i redigeringsfasen. ”Den eneste efterbehandling, der skulle til, var at hæve eller sænke lydsporets volumen forskellige steder,” smiler han.
Det bedste salgsargument for ECM-B10-mikrofonen er måske, at den er lige til at sætte i. Den glider nemt ind i Multi Interface-adapterskoen (MI), der er på alle Sony-kameraer, og derefter forsyner kameraet mikrofonen med strøm.
”Det er virkelig en smart detalje,” siger Jacques, ”Den er lillebitte, og man er ikke nødt til at spekulere over batterier eller kabler. Plus - alt det, man har brug for, er på mikrofonen, så man ikke behøver gå ind i kameraets menu, hvilket er effektivt og super bekvemt.”
Siden Jacques første gang filmede med mikrofonen, har han brugt den til en række forskellige andre optagelser, så nu er den fast inventar i hans kamerataske. ”Jeg har den altid med mig på optagelse, fordi jeg med den kan få utrolige resultater med en meget lille indsats. Den er et must for alle, der har det med at filme, når lejligheden er der, eller som bare laver optagelser på egen hånd.”