matthias kniepeiss kvinde reflekteres i flere prismer

Kreativitet af modgang

Mathias Kniepeiss

2020 har uden tvivl været et år med modgang. Uanset om du er professionel eller ambitiøs amatør, så har COVID-19 været skyld i utallige restriktioner og begrænsninger i vores liv. Men der har også været mulighed for at lade kreativiteten få frit spil. Mathias Kniepeiss, der specialiserer sig i overdådigt stilfulde, iscenesatte billeder, beviser netop dette med sit nyligt afsluttede projekt.

matthias kniepeiss kvinde med pink hår stikker hovedet op gennem et bord © Mathias Kniepeiss | Sony α7R IV + FE 85mm f/1.4 GM | 1/160s @ f/5.6, ISO 200

"Jeg savner virkelig at rejse", sukker han, "og selvom jeg har masser af kunder og klienter overalt i verden, så ved jeg ikke, om det hele bliver normalt næste år. Mange ting er aflyst, men der er også muligheder. Og en af dem var mit projekt med The Museum of Illusions i Wien". Det, der startede i Zagreb i 2015, er nu The Museum of Illusions – et verdenskendt brand med attraktioner, der begejstrer gæsterne via interaktive, inddragende og sjove optiske tricks. Og for en kreativ fotograf som Mathias var det en fest lige fra starten.

matthias kniepeiss kvinde i gul og lilla trøje reflekteres i prismer © Mathias Kniepeiss | Sony α7R IV + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/100s @ f/2.8, ISO 1600

Så, hvordan klarede Mathias at gøre opsætningen til sin egen? "Det er en udfordring", indrømmer han, "men samtidig også en mulighed. Der er bestemte fotografiske punkter for gæsterne, hvor illusionen er perfekt på grund af linjer, dybde og farve, men hvis du går ind med din egen styling, dine egne færdigheder og teknikker, så kan du føje lag til tricket eller skabe noget helt nyt." Med sin interesse i den allerede overbevisende opsætning brugte han en imponerende modestyling til at højne looket af "hoved på tallerken"-illusionen og fangede dermed forskellige visninger med sit Alpha 7R IV og FE 85mm f/1.4 GM- og FE 24-70mm f/2.8 GM-objektiverne. Men da han arbejdede med de perspektivskiftende gange tilføjede han effekt og drama med sit FE 12-24mm f/4 G.

Rummene har de her fantastiske linjer, der virkelig fremhæves med 12 mm", forklarer Mathias, "og det giver energi til billedet, særligt hvis du skyder billedet fra meget lav eller meget højt. Vippeskærmen på 7R IV gjorde det nemt at bruge kameraet helt nede ved gulvet.
matthias kniepeiss kvinde ligger på grønt gulv med parallelt linjemønster © Mathias Kniepeiss | Sony α7R IV + FE 12-24mm f/4 G | 1/160s @ f/4.0, ISO 1250

Før optagelsen forberedte Mathias sig på, hvordan han kunne bruge de bizarre rum. "Det er super vigtigt at forberede optagelser som disse", forklarer han, "for selvom du kan gøre en masse, så har du kun så meget tid at arbejde i. Jo bedre du forbereder en opsætning og styling, jo mere kreativ kan du være. Og fordi jeg skød alle billederne med min veninde Conny Aitzetmueller, så arbejdede vi også hurtigere. Normalt er vi et team med stylister og kostumedesignere og assistenter, men det var fantastisk at skabe noget med en person, jeg elsker. Hun er professionel danser og koreograf, så hun ved lige præcis, hvad der skal gøres på den anden side af kameraet".

matthias kniepeiss kvinde i flerfarvet tøj reflekteres i et spejl © Mathias Kniepeiss | Sony α7R IV + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/200s @ f/2.8, ISO 1000

Mathias og Conny eksperimenterede også med abstrakte billeder, der blev taget gennem et af museets kalejdoskoper. "Vi brugte forskellige outfits til at fremhæve refleksionerne", fortæller han, "og forskellige objektiver til at variere effekten. En af tingene, der virkelig skilte sig ud for mig her, var Alpha 7R IVs Eye AF, der følger øjet. Altså, hvis det kan følge et motiv i et kalejdoskop... er der så noget, det ikke kan? En af fordelene ved dette", fortæller han, "var, at jeg vidste, at jeg kunne stole fuldstændig på, at fokusset ville følge Connies øje, så jeg kunne koncentrere mig helt om kompositionen og finde hendes bedste interaktion med refleksionerne".

Mathias fik også tid til at rose Alpha 7R IVs ISO-ydeevne, "fordi selvom vi var forberedt, så var lysniveauerne ukendte. Vi brugte blitz et par gange, men resten af tiden brugte vi det lyd, der var, og jeg brugte 1000, 2000 eller 3200 ISO, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
matthias kniepeiss kvinde poserer foran flot lilla forhæng © Mathias Kniepeiss | Sony α7R IV + FE 12-24mm f/4 G | 1/100s @ f/4.0, ISO 2000

"Men måske var den største fordel ved α7R IV... opløsningen", fortæller han, "igen vidste jeg ikke helt, hvad der var muligt på museet, så muligheden for at beskære billedet bagefter og stadig have en stor fil – det var helt fantastisk. Eller det var bare et spørgsmål om at ændre billedet en lille smule til højre eller venstre bagefter, der gav mig mulighed for at lave en bedre komposition".

matthias kniepeiss kvinde i pink tøj reflekteres i flere spejle © Mathias Kniepeiss | Sony α7R IV + FE 85mm f/1.4 GM | 1/200s @ f/2.2, ISO 1600

"Det var super kreativt og sjovt at lave The Museum of Illusions-projektet", fortæller Mathias, og især fordi han fik en ny kreativ kanal, og som tidligere bruger af Alpha 7R III blev han i den grad imponeret af efterfølgeren. "Opgraderingen var virkelig fantastisk", konkluderer han, "og som en god fotograf er det altid parat til nye eventyr".

Udvalgte produkter

Mathias Kniepeiss

Mathias Kniepeiss | Austria

"Når man fotograferer, er intet umuligt, uanset om det drejer sig om at dokumentere historier til evigheden eller skabe nye verdener"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt