mathias kniepeiss sony alpha 7RIII en model med en maske står på en balkon med udsigt over canal grande i venedig

Iscenesættelse med kostumer

Mathias Kniepeiss

Fotografering kan ses som en række prøvelser. Prøvelser på kreativitet, færdigheder og opfindsomhed. Den måde, man håndterer disse prøvelser på, definerer de billeder, man tager, og de projekter, man laver. Men prøv at stå over for disse prøvelser med et kamera, man aldrig har brugt før; så bliver det endnu mere interessant. Kan kameraet også skabe prøvelser for fotografen? Få vedkommende til at tænke anderledes og se nye muligheder? Hvis man f.eks. kigger på Mathias Kniepeiss’ seneste kostumeprojekt i Venedig, så kan det meget vel være tilfældet.

mathias kniepeiss sony alpha 7RIII en model med en maske iklædt rød tøj poserer i et storslået rum

© Mathias Kniepeiss | Sony α7R III + FE 24-105mm f/4 G OSS | 1/125s @ f/4.5, ISO 1250

Fotograf og art director Mathias er anerkendt internationalt for sit arbejde inden for sport, portrætter og reklamer. Han fotograferer også iscenesatte historiske scenarier med overdådige kostumer, og det var derfor, han kom til Venedig.

Han forklarer: “Jeg har en god ven, som er kostumedesigner der, og som arbejder til karnevalet. Vi arbejdede sammen på et projekt til et kasino i Østrig, og han spurgte, om jeg ville komme til Venedig og fotografere hans arbejde på et vidunderligt femstjernet hotel. Jeg kom sammen med et lille team på 5 personer, men til sidst var det så sjovt, at vi var 14 personer, som brugte tre weekender på at fotografere.

mathias kniepeiss sony alpha 7RIII to modeller iklædt venetianske kostumer lader som om, de kysser

© Mathias Kniepeiss | Sony α7R III + FE 24-70mm f/4 ZA OSS | 1/80s @ f/8.0, ISO 640

Normalt indebærer projekter som disse enormt meget arbejde op til. “Der er seks måneders forberedelse, kontrol af lokationer og kig på kostumer,” fortæller Mathias, “men denne gang var det meget mere spontant. Utroligt nok, så havde jeg aldrig været i Venedig før, så denne vidunderlige by var helt ny for mig og et fuldstændigt friskt lærred at arbejde med. Det var en fantastisk måde at afprøve, hvad vi kunne gøre, og presse vores kreativitet.” Det gav tilmed Mathias mulighed for at afprøve α7R III, og den måde det håndterer og reagerer i svagt lys på samt fokuserer i modlys. Hvad tænker han om det? “Jeg var forbløffet over kvaliteten,” griner han.

Før Mathias fotograferede i Venedig, havde han kun lidt erfaring med at fotografere med spejlfrie kameraer, men han opdagede snart, hvad α7R III kunne tilføre hans arbejde. “Jeg vil gerne afprøve forskellige kameraer for at udfordre mig selv lidt,” forklarer han, “men også for at se, hvad kameraet kan få frem i mig. Med Alphas autofokus på øjet er idéen om, at du får, hvad du ser, en åbenbaring. Du ændrer indstillingerne og ser alt, så det er meget hurtigere, når man arbejder med det tilgængelige lys på disse fantastiske lokationer. Man behøver ikke at afprøve det – man ser allerede den rigtige eksponering.”

mathias kniepeiss sony alpha 7RIII to klovne i kostumer, hvor den ene hopper op i luften

© Mathias Kniepeiss | Sony α7R III + FE 24-105mm f/4 G OSS | 1/160s @ f/4.5, ISO 1000

Selvom mange af hans fotos er statiske, satte han også sin lid til den enestående autofokus i α7R III til bevægelse, hvor modellerne løb og hoppede rundt i kostumerne. Han forklarer: “Autofokus i et studiekamera er normalt ikke så hurtigt i sådanne situationer, men i α7R III kombineres det bedste ved et studiekamera med den enestående autofokus.”

Når Mathias arbejder under forhold med svagt lys, bruger han også focus-peaking i α7R III’s elektroniske søger, og han bruger tilmed også autofokus på øjet, når han fotograferer maskerne. “Jeg troede egentligt, at jeg pressede citronen lige hårdt nok,” fortæller han, “måske ville kameraet fokusere på masken og ikke på selve øjet, men det klarede arbejdet til perfektion.”

mathias kniepeiss sony alpha 7RIII maskeret model med et rødt og sort barokkostume poserer elegant

© Mathias Kniepeiss | Sony α7R III + FE 24-70mm f/4 ZA OSS | 1/60s @ f/4.0, ISO 800

α7R III oversteg også forventningerne, da Mathias fotograferede i en gondol.

"Det var virkelig udfordrende," forklarer Mathias. "Vi var tre bagved – to af mine assistenter, der styrede blitzen og optog video, og mig selv – og ved hjælp af FE 12-24mm f/4 G kunne jeg hænge kameraet langt ud over bådens ræling for at få den rette vinkel. Det var hårdt, men autofokusset på øjet og skærmen til komposition hjalp med at skabe billedet. Hvis jeg skulle have kigget gennem søgeren, skulle jeg have været i en anden båd eller være endt i vandet!"
mathias kniepeiss sony alpha 7RIII et par i kostume i en gondol holder hinanden i hånden

© Mathias Kniepeiss | Sony α7R III + FE 12-24mm f/4 G | 1/160s @ f/9.0, ISO 400

Har han et favoritbillede fra projektet? “Der er mange,” siger han, “men hvis jeg skal vælge, bliver det nok dette gruppebillede. Jeg elsker scenarier, hvor der er fantastisk kropssprog og masser af meningsfulde udtryk.” Billedet minder om et barokmaleri med flere lag og en dramatisk stemning, som om en historie udspiller sig. Og det var faktisk tilfældet. “Vi havde nogle forhindringer undervejs,” forklarer Mathias, “og en af dem var, at vores tre modeller aflyste i sidste sekund den første weekend! Så vi skulle improvisere. Jeg bedte teamet om at træde til i stedet for, og de var fantastiske – min makeupartist, kostumedesigner, videograf… jeg er endda med på et af billederne som harlekin!”

mathias kniepeiss sony alpha 7RIII en mand og en kvinde i et grønt kostume, hvor manden holder kvindens hånd

© Mathias Kniepeiss | Sony α7R III + FE 24-70mm f/4 ZA OSS | 1/80s @ f/5.6, ISO 640

Når man kigger på hans billeder, kan man føle den spontane energi, som Mathias er umådelig stolt af. “I starten var det blot en idé,” siger han. “Men til sidst kom der simpelthen så mange gode ting ud af det, måske på grund af de prøvelser vi overvandt. Vi skabte muligheder, og jeg tror, at vi virkelig fik indfanget energien og følelserne i billederne. Det er dér fotografering er bedst. Hvis det kan overføre følelser, er det helt enestående.”

mathias kniepeiss sony alpha 7RIII en mand og en kvinde i venetianske kostumer griner, mens de løber efter hinanden

© Mathias Kniepeiss | Sony α7R III + FE 24-105mm f/4 G OSS | 1/160s @ f/5.6, ISO 200

Udvalgte produkter

Mathias Kniepeiss

Mathias Kniepeiss | Austria

"Når man fotograferer, er intet umuligt, uanset om det drejer sig om at dokumentere historier til evigheden eller skabe nye verdener"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt