Med mere end 30-års erfaring som professionel fotograf har Süha Derbent rejst i hele verden, hvor han har fotograferet nogle af de mest fantastiske skabninger på planeten – billeder, der kan købes via Getty Images. På sit seneste eventyr lod han sit normale kameraudstyr blive hjemme og brugte i stedet det effektive Sony RX10 IV til at fotografere ræve i temperaturer ned til -28 °C.
Ræve kan høre mus løbe i deres tunneller under sneen. Den kan gå hele dagen, men når ræven hører lyden af en mus under jorden, spidser den ører. Så snart jeg ser en ræv med hovedet på skrå, ved jeg, at den har hørt en lyd, og at den gør sig klar til at jage.
Normalt vælger han et Sony α7R III-kamera med udskifteligt objektiv, men på sit seneste eventyr, hvor han fotograferede ræve i Kars i Tyrkiet med temperaturer under frysepunktet, fotograferede han fra morgen til aften med sit Sony RX10 IV Premium-kompaktkamera.
Jeg rejser langt for at opleve dyrelivet", forklarer han. "Det er en stor udfordring at medbringe tungt udstyr, så RX10 IV er ideelt, da det er så lille. Samtidigt slipper man også for den kedelige og besværlige rejse, hvor man slæber rundt på tungt udstyr. Kameraets 20.1 megapixel og 1.0-type Exmor RS-sensor betyder desuden, at jeg ikke behøver at gå på kompromis med billedkvaliteten.
At køre og vandre gennem skove og se ræve på forskellig afstand kræver et kamera, der giver Süha mulighed for at være fleksibel i den måde, han arbejder på. Størrelsen og vægten af Sony RX10 IV gør det til et praktisk kamera, men det er det optisk stabiliserede objektiv, som tilmed er lig et 24-600 mm objektiv, der er stjernen i showet. Det er dette objektiv, som har gjort det muligt for Süha at tage de enestående billeder af ræve uden et stort teleobjektiv, som han ellers bruger, når han er på safari. "Ikke nok med at det er utroligt nyttigt at kunne zoome fra 24 mm til 600 mm, men ligesom med α7R III, som jeg normalt bruger, så har RX10 IV et utroligt hurtigt autofokussystem. Hastigheden af autofokussporingen er virkelig imponerende."
Men det imponerende objektiv er kun en del af historien. Hvis man vil fange den action, der udspiller sig, skal man have et kamera, der virkelig kan reagere hurtigt. Han forklarer: "Når vi fotograferer dyrelivet, bruger vi altid vores kameraer i tilstanden kontinuerlig optagelse, og med en serieoptagelse på 24fps er RX10 IV fantastisk hurtig. Forestil dig, at du har rejst virkelig langt, at du har fundet dyret i sine barske naturlige omgivelser, og at det gør lige præcis det, du forventede, men at dit kamera ikke kan følge med. Det tør jeg slet ikke tænke på! Men når man bruger RX10 IV, går man næsten med garanti ikke glip af noget."
Sühas projekt i Kars var første gang, han brugte RX10 IV i ekstremt koldt vejr. Dengang var han lidt ængstelig for, hvordan kameraet ville præstere i forhold til de lave temperaturer og byens høje beliggenhed, men han havde ikke behøvet at bekymre sig. "Jeg fotograferede under meget barske forhold – ned til -28 grader – og det er min erfaring, at man skal holde kameraet og batterierne så varme som muligt. Jeg var virkelig imponeret over, at jeg med en fuld opladning om morgenen nemt kunne fotografere hele dagen med det samme batteri!"