Makro- og dyrelivsfotografering er teknisk svære motiver, men uden følelser er teknik ingenting. Billedet kan være fuldt, men stadig være… tomt. Det illustrerer den prisbelønnede naturfotograf Petar Sabol på smukkeste vis. Hans billeder er teknisk perfekte, men også visuelt spændende, idet de bryder det videnskabelige og er fascinerende.
"Det er mange ting, der skal falde på plads, og meget kan gå galt. Lyset, lukkerhastigheden, fokus, dybdeskarphed…makro er især meget teknisk. Så er der omgivelserne. Motivet kan flyve væk, eller vinden kan flytte en stilk. Men du skal overvinde alt dette og lade det kunstneriske udtryk komme frem. Jeg oplever, at det kommer frem, når jeg slapper af og forstår motivet…så kan du overføre denne følelse til billedet, det kunstneriske udtryk. Men jeg er ikke perfekt – det lykkes ikke hver gang."
Petar henviser til et fantastisk billede, han har taget af en dykkende isfugl. Det var ikke rent held. Det krævede en indsats. Dette ene splitsekund krævede flere måneders indsats.
"Efter denne fotooptagelse skreg jeg bogstaveligste talt! Det var et fantastisk øjeblik. Kulminationen på en lang proces. Jeg lærte isfuglen at kende og tog mange fotos af den på grenene, før jeg fik den idé at lave noget andet. Hvordan ville den f.eks. se ud under vandet? Med 12 billeder pr. sekund var kameraet det hurtigste på det tidspunkt, så der var rig mulighed for at indfange øjeblikket. Og dette er kun ét billede af mange. Nu findes der α9 med 20 billeder pr. sekund. Det er den hastighed, Sony giver os til at indfange øjeblikket".
Ved hjælp af en undervandspose nedsænkede Petar kameraet til ca. 50 cm under overfladen, hvilket var dybt nok til, at han kunne føle dybden i floden, men lavt nok til, at lyset fortsat var skarpt. Det skulle også være en solskinsdag, så de levende naturlige farver kunne gengives.
"Alt ved fotoet af isfuglen er foregået manuelt: fokus, lukkerhastigheden, blænden, og jeg iscenesatte det sted, hvor jeg forventede den ville dykke. Jeg havde spredt fiskefoder for at tiltrække dens bytte. Derefter var det blot at krydse fingre. Du kan ikke flytte kameraet, men kun reagere på motivet. Du er blind for det, der bliver fotograferet. Men jeg havde passionen til at fortsætte og en vision af, hvad jeg kunne skabe. Der var frustrationer: Nogle gange var den perfekt i fokus, men lidt ude af selve billedet, og nogle gange var det helt perfekt i billedet, men ude af fokus… Jeg skulle være vedholdende!"
Den røde tråd i alt Petars arbejde er hans kærlighed til lys. Lys skaber den naturlige verden, så det skal naturligvis være altafgørende, når der tages billeder af den. Hans billeder er fyldt med lys, og han indfanger de fineste detaljer af insekter og fugle og giver det et strejf af drama, så scenen og motiverne stråler af liv. Han tager hovedsageligt billeder tidligt om morgenen eller ved solopgang og skaber billeder mod solen, hvor han bruger detaljerne fra skygger samt de levende farver, som disse billeder i fuldformat skaber.
Et særligt kendetegn ved hans arbejde er, at han bruger lysstråler, hvilket sætter spotlight på motiverne. Det er et udtryk, han fandt ved at eksperimentere, og han kalder det den “fotoniske lykke”. Effekten kommer frem ved at bruge et standard starburstfilter, men ikke på den måde, som du ville tro.
"Jeg brugte tit forskellige filtre til at få bestemte punkter på billedet til at glimte, særligt når dyrene var baggrundsbelyst og dækket af morgenduggen. Når jeg efterfølgende arbejdede med kompositionen, fandt jeg ud af, at jeg ved at rotere vinklen en enkelt gang og med solen i siden kunne få den her helt vidunderlige lysstråle fra hjørnet af billedet. Det så fantastisk flot ud og interesserede mig rigtigt meget. Folk tror måske, at det er photoshop eller et filter, men det er lavet ved hjælp af hardware."
Eksperimenteren, dedikation. Det går alt sammen op i en højere enhed. Petar tilbringer meget tid i det fri, hvor han undersøger sine motiver nærmere, og det er tydeligt at se, hvad resultatet af dette er. Hans billeder ser ud som om, de er taget i et studie, men de er alle taget i felten.
"Det handler primært om at være i ét med naturen og at kende sine motiver. Når jeg går på opdagelse i en skov, finder jeg ud af, hvor motiverne er aftenen før. Jeg observerer deres adfærd, når de er aktive, og i takt med at solen går ned, bliver de rolige og lander for at sove. Jeg markerer de steder, de sover, så jeg kan finde stedet næste morgen, når de stadig er døsige, og solen endnu ikke har varmet dem op. Det er nemmere at fotografere på denne måde. Jeg er ude og klar til at fotografere før solopgang, så jeg vil ikke spilde den tid".
Når han finder motiver på denne måde, kan han også nemmere anvende makroteknikker, f.eks. focus stacking, hvor manglen på bevægelse gør det nemmere at ændre fokus til at dække hele dyret. Indtil for nylig gjorde Petar dette manuelt, men nu bruger han en elektronisk fokusskinne sammen med sit monteringsobjektiv. Han bruger stacking, når forholdene er rigtige, men han tager altid nogle få billeder med mindre blænde, hvor han placerer sig omhyggeligt, så han kan fotografere motivet fra siden, så mere af det er i fokus.
"Ud over billedstacking har jeg fundet mange fordele ved at bruge de nye kameraer til mit makroarbejde. De fuldt artikulerede skærme er yderst justerbare til optagelse i felten. Og de elektroniske søgere er utrolige. Du kan altid se, nøjagtigt hvordan billedet kommer til at se ud, selv før du tager det. Ændringer af eksponering og hvidbalance er utroligt tydelige. Det er fantastisk at arbejde på denne måde, fordi du får billedet uden at tænke på, hvad du skal justere bagefter. Optimeret fokus er også meget nyttig. Det hjælper mig med altid at få skarpe billeder. Teknologien i almindelige DSLR'er føles helt gammeldags nu, og forskellen vil være endnu mere udtalt i fremtiden."
"Jeg forsøger altid at få mine billeder til at se bedre ud uanset, hvor lang tid det tager, og hvor stor indsats det kræver"
