Med mere end 30 års erfaring inden for eksklusiv sportsfotografering behøver Bob Martin ikke nogen introduktion som en af de førende eksperter inden for sit felt. For to år siden blev Bob fascineret af idéen om fuldstændig lydløs fotografering, og han tog for første gang et α7R II i hænderne. Og han har ikke set sig tilbage siden.
Vi fik for nylig fat i Bob mellem opgaver og spurgte ham om hans foretrukne Sony-kameraer og -objektiver.
Har jeg ret, når jeg siger, at du er stor fan af teknologi, men kun hvis det giver dig en fordel i dit arbejde?
Jeg bruger enhver lille gadget, jeg kan, hvis det kan hjælpe mig med at forbedre min fotografering – og hvorfor ikke? Jeg blev digital, da det begyndte at blive godt og det samme med autofokus. For mig er spejlløst det næste store spring fremad på grund af de fordele, det kan give.
Første gang jeg kigge på Sony, ville jeg have kameraet med det samme, fordi det var nærmest lydløst, men jeg kunne ikke lide den elektroniske søger. Men jeg sagde til mig selv, at den måtte jeg finde mig i, fordi fordelene opvejede ulemperne. Og nu synes jeg, at den er kameraets største salgsargument, og jeg kunne ikke leve uden den funktion. Hvis jeg tager portrætter under dårlige lysforhold, kan jeg få vist et eksempel og hurtigt lave en justering, og med den nærmest lydløse lukker, så ved motivet ikke engang, at jeg gør det! Personen forbliver afslappet, mens jeg snakker med dem og finjusterer indstillingerne.
Den lydløse lukker er en kæmpebonus. Folk er så vant til at høre den, så de poserer hver gang, men når man fotograferer lydløst, har fotografen igen fordelen: Som fotograf fortæller man, hvornår personen, man fotograferer, ser godt ud, ikke når de hører klikket.
Jeg kan stå ved siden af Tiger Woods ved det 18. hul, når han slår det slag, der får ham til at vinde Masters-turneringen, uden at forstyrre ham. Han opdager aldrig, at jeg fotograferer ved 20 fps.
Som sagt, så mener jeg, at kamerateknologien har gjort sportsfotografering bedre, fordi vi som fotografer ikke længere behøver at være bekymret for teknikken og at indfange øjeblikket. Der var måske et tidspunkt, hvor sportsfotografer blev anset for at være andenrangs fotografer af nyheds- og kunstfotografer, fordi alt, hvad vi skulle gøre, var "at indfange øjeblikket", men med den hjælp, vi får fra det udstyr, vi bruger nu, føler jeg mig mere fri til at koncentrere mig om den kunstneriske side ved kompositionen og lyset.
Synes du, at det var nemt at skifte fra DSLR til spejlfrit?
Det var ikke nemt, nej. Det var nødvendigt for mig at bruge Sony kontinuerligt i nogle måneder, før jeg blev helt fortrolig med det. Jeg havde brugt det samme DSLR-brand i flere år og kunne bruge disse kameraer intuitivt. Jeg brugte Sony samtidigt med mine DSLR-kameraer og opbyggede gradvist tilliden til at skifte helt over til det. Jeg synes især, at den brugerdefinerede funktion på Sony-kameraet var nyttig, og den har givet mig mulighed for at placere mine oftest anvendte funktioner inden for nem rækkevidde.
Bortset fra kamerateknologien, som du tydeligvis er meget begejstret for, kan vi så tale om objektiver?
Hvis jeg skal være helt ærlig – første gang jeg købte et Sony, var jeg kun interesseret i den nærmest lydløse del, og jeg troede, at jeg fint kunne bruge mine DSLR-objektiver med en adapter. Men de var for klodsede, og AF-præstationen var heller ikke helt oppe i gear, så jeg gik hurtigt over til at prøve G Masters.
Måske er det, fordi I ikke behøver udvikle objektiver til gamle systemer, eller fordi I bruger den nyeste optiske teknologi i dem, men G Master-objektiver leverer noget virkeligt specielt – særligt 70-200mm f/2.8 – der efter min mening giver konkurrenterne baghjul. Jeg tror, at det faktum, at Sony-objektiverne er designet fra bunden som "digitale" objektiver, er en stor fordel – de er moderne objektiver lavet til moderne kameraer. Jeg synes også, at Sony-objektiverne nemmere kan håndtere sensorer med høj opløsning, og for mig betyder det en mindre ting, som jeg skal bekymre mig om. Det gælder også nogle af de "mindre" objektiver, som det åbenbart er – f.eks. 12-24mm f/4 G. Det er et utroligt skarpt objektiv, og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det ikke er et G Master-objektiv! Det samme gælder 24-105mm f/4 G – der også er et fantastisk stykke glas.
Det lyder til, at du har rigtig mange objektiver! Nogen særlige favoritter? Som tidligere nævnt kunne jeg virkelig godt lide 70-200mm f/2.8 G Master, og det er det, jeg oftest bruger. Jeg var også så heldig, at jeg for nylig fik fat i 400mm f/2.8 G Master, hvilket må være det primære objektiv, som enhver seriøs sportsfotograf ville bruge. Udover den fremragende optiske ydeevne er fordelen ved den lette vægt markant, især for sådan en som mig, der er forholdsvis mobil, når jeg fotograferer. En ting, der slog mig, var, hvor godt den fungerede med en telekonverter – både hastigheden af fokussen og skarpheden rammer plet. Det er også fronttungt, hvilket er en stor hjælp, når man lige skal gribe det og tage et hurtigt billede. Før jeg fik 400mm, medbragte jeg et 100-400mm G Master, og jeg må indrømme, at jeg ikke forventede mig meget af det. Mine tidligere erfaringer havde styret mig væk fra lange zoomobjektiver, og jeg har altid foretrukket at bruge prime-objektiver, når jeg kunne. Men jeg besluttede mig for at prøve det, da jeg var i Etiopien for at fotografere Mo Farah. Han skulle lave nogle tv-interviews, og jeg stod i baggrunden og forsøgte at få nogle portrætnærbilleder. Jeg var virkelig imponeret over, hvor skarpt det faktisk var, og jeg medbringer det nu på alle mine rejser.
"Sony α9 – lydløs, Eye AF og live søger har ændret alt for mig!"
