En snak om kameraer med Bob Martin

Sonys internationale sportsfotograf

Med mere end 30 års erfaring inden for eksklusiv sportsfotografering behøver Bob Martin ikke nogen introduktion som en af de førende eksperter inden for sit felt. For to år siden blev Bob fascineret af idéen om fuldstændig lydløs fotografering, og han tog for første gang et α7R II i hænderne. Og han har ikke set sig tilbage siden.

Vi fik for nylig fat i Bob mellem opgaver og spurgte ham om hans foretrukne Sony-kameraer og -objektiver.

bob martin sony alpha 9 portræt af mo farah fra siden foran en grøn løvbaggrund

© Bob Martin | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS | 1/500s @ f/5,6, ISO 800

Har jeg ret, når jeg siger, at du er stor fan af teknologi, men kun hvis det giver dig en fordel i dit arbejde? 

Jeg bruger alle de gadgets, jeg kan, hvis det hjælper mig med at blive en bedre fotograf – hvorfor skulle jeg ikke det? Jeg tog den digitale verden til mig, da det begyndte at blive godt, og det samme gjorde jeg med autofokus. For mig er spejlfrit det næste store skridt fremad pga. de fordele, det giver.

Da jeg så Sony-kameraet første gang, ville jeg have det med det samme, fordi det var lydløst, men jeg kunne ikke lide den elektroniske søger. Jeg sagde til mig selv, at jeg måtte finde mig i det, da fordelene opvejede ulemperne. Nu mener jeg, at den er det største salgsargument for kameraerne, og det er en funktion, jeg ikke kunne leve uden. Hvis jeg fotograferer portrætter med drilsk lyssætning, kan jeg få forhåndsvist billederne og justere dem meget hurtigt, og med den lydløse lukker ved motivet ikke engang, at jeg gør det! Jeg kan sikre, at personen er helt afslappet ved at tale med vedkommende, imens jeg finjusterer indstillingerne.

bob martin sony alpha 9 en gymnast bøjer sig helt forover, mens hun drejer sig

© Bob Martin | Sony α9 + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/2000s @ f/3.5, ISO 3200

Den lydløse lukker er en kæmpebonus. Folk er så vant til at høre den, så de poserer hver gang, men når man fotograferer lydløst, har fotografen igen fordelen: Som fotograf fortæller man, hvornår personen, man fotograferer, ser godt ud, ikke når de hører klikket.

Jeg kan stå ved siden af Tiger Woods ved det 18. hul, når han slår det slag, der får ham til at vinde Masters-turneringen, uden at forstyrre ham. Han opdager aldrig, at jeg fotograferer ved 20 fps.

Som sagt, så mener jeg, at kamerateknologien har gjort sportsfotografering bedre, fordi vi som fotografer ikke længere behøver at være bekymret for teknikken og at indfange øjeblikket. Der var måske et tidspunkt, hvor sportsfotografer blev anset for at være andenrangs fotografer af nyheds- og kunstfotografer, fordi alt, hvad vi skulle gøre, var "at indfange øjeblikket", men med den hjælp, vi får fra det udstyr, vi bruger nu, føler jeg mig mere fri til at koncentrere mig om den kunstneriske side ved kompositionen og lyset.

bob martin sony alpha 9 en modløs skiløber bukker sig ned ved mållinjen efter at have tabt

© Bob Martin | Sony α9 + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/4000s @ f/5.6, ISO 2000

Synes du, at det var nemt at skifte fra DSLR til spejlfrit?

Det var ikke nemt, nej. Det var nødvendigt for mig at bruge Sony kontinuerligt i nogle måneder, før jeg blev helt fortrolig med det. Jeg havde brugt det samme DSLR-brand i flere år og kunne bruge disse kameraer intuitivt. Jeg brugte Sony samtidigt med mine DSLR-kameraer og opbyggede gradvist tilliden til at skifte helt over til det. Jeg synes især, at den brugerdefinerede funktion på Sony-kameraet var nyttig, og den har givet mig mulighed for at placere mine oftest anvendte funktioner inden for nem rækkevidde.

bob martin sony alpha 9 roger federer fejrer sin sejr i en tenniskamp

© Bob Martin | Sony α9 + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS | 1/4000s @ f/2.8, ISO 500

Bortset fra kamerateknologien, som du tydeligvis er meget begejstret for, kan vi så tale om objektiver?

Hvis jeg skal være helt ærligt, så var jeg kun interesseret i den lydløse del, da jeg første gang tog et Sony i hænderne, og jeg mente, at jeg snildt ville kunne klare mig med at bruge mine DSLR-objektiver via en adapter. Men jeg synes, de var upraktiske, og AF-ydeevnen var ikke helt på toppen, så jeg begyndte hurtigt at prøve G Masters.

Måske skyldes det, at man ikke skal udvikle objektiver til et forældet system, eller fordi man bruger den nyeste optiske teknologi i dem, men G Master-objektiverne er virkelig enestående i det, de kan levere – især 70-200mm f/2.8 – hvilket efter min mening virkelig fejer konkurrenterne af banen. Jeg tror, at det er en enorm fordel, at Sony-objektiverne er blevet designet fra bunden af som "digitale" objektiver. De er moderne objektiver skabt til moderne kameraer.

Jeg oplever også, at Sony-objektiverne nemt kan håndtere sensorer med høj opløsning, og for mig er det én ting mindre, jeg skal bekymre mig om. Selv nogle af de såkaldt "mindre gode" objektiver, f.eks. 12-24mm f/4 G. Jeg vil aldrig forstå, hvorfor det ikke er brandet som et G Master-objektiv, for det er et ufatteligt skarpt objektiv! Det samme gælder for 24-105mm f/4 G, det er også et helt fantastisk stykke glas.

bob martin sony alpha 9 olympisk bobslædehold i høj fart ved ol i pyeongchang

© Bob Martin | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS | 1/80s @ f/11, ISO 50

Det lyder som om, du har et meget bredt udvalg af objektiver! Er der et, du foretrækker?

Som tidligere nævnt kunne jeg virkelig godt lide 70-200mm f/2.8 G Master, og det er det, jeg oftest bruger. Jeg var også så heldig, at jeg for nylig fik fat i 400mm f/2.8 G Master, hvilket må være det primære objektiv, som enhver seriøs sportsfotograf ville bruge. Bortset fra den fremragende optiske ydeevne er fordelen ved den lette vægt markant, især for sådan en som mig, der er forholdsvis mobil, når jeg fotograferer. En ting, der slog mig, var, hvor godt den fungerede med en telekonverter – både hastigheden af fokussen og skarpheden rammer plet. Det er også fronttungt, hvilket er en stor hjælp, når man lige skal gribe det og tage et hurtigt billede.

Før jeg fik 400mm, medbragte jeg et 100-400mm G Master, og jeg må indrømme, at jeg ikke forventede mig meget af det. Mine tidligere erfaringer havde styret mig væk fra lange zoomobjektiver, og jeg har altid foretrukket at bruge prime-objektiver, når jeg kunne. Men jeg besluttede mig for at prøve det, da jeg var i Etiopien for at fotografere Mo Farah. Han skulle lave nogle tv-interviews, og jeg stod i baggrunden og forsøgte at få nogle portrætnærbilleder. Jeg var virkelig imponeret over, hvor skarpt det faktisk var, og jeg medbringer det nu på alle mine rejser.

Produkter i denne artikel

ILCE-9

α9 med stablet CMOS-sensor i fuldformat

ILCE-9

SEL2470GM

FE 24-70 mm F2,8 GM

SEL2470GM

SEL70200GM

FE 70-200 mm F2,8 GM OSS

SEL70200GM

SEL100400GM

FE 100-400mm G Master supertelezoomobjektiv

SEL100400GM

SEL400F28GM

FE 400 mm F2.8 GM OSS

SEL400F28GM

Bob Martin
Alpha Universe

Bob Martin

Storbritannien

Sony α9 – lydløs, autofokus på øjet og dynamisk søger har ændret alt for mig!

Se profil

Relaterede artikler