Som enhver naturvidenskabsstuderende vil sige, så er forandring progressiv. Tilpasning og innovation skaber nye nicher, og arterne trives med diversitet. Kan det være, at det samme gælder for dyrelivsfotografering? Er det afgørende at gøre noget anderledes for at skille sig ud i en tid, hvor kamerateknologien gør det lettere end nogensinde at tage skarpe, detaljerede billeder?
I de seneste år har dyrelivseksperten Andreas Hemb påtaget sig netop denne opgave.
"I en del af mit arbejde," forklarer Andreas, "er jeg gået bort fra ren dokumentar og forsøger at finde et andet aspekt af dyrelivsfotografering, som efter min mening handler mere om at indfange stemningen ved at være der. Jeg kalder det "grænsen mellem drøm og virkelighed", og det handler mere om at fremkalde nogle følelser frem for at fotografere dyret. Man har måske set et "normalt" billede 1000 gange før, men hvis man kan vise ting på en anden måde, så vækker det interesse."
Andreas har en bred baggrund inden for fotografering og er parat til at udfordre grænserne for almindelig dyrefotografering. I og med, at han tidligere har været landskabsfotograf, er der mange ligheder mellem de naturskønne billeder og de billeder, som han skaber nu.
Selvom Andreas bruger bestanddele fra landskabsfotografering, er hans ekspertise inden for fotografering af dyrelivet helt essentielt for at sikre, at han får det perfekte billede i kassen. "Man har alle de normale aspekter ved fotografering, f.eks. at man forstår lyset, baggrunden osv.," siger han, "men så er der det med at fange dyret i en speciel bevægelse. Så man skal stadig være god til at færdes ubemærket i naturen, så dyret er okay med, at man er der, og så man er tæt nok på til at kunne tage billedet. Men man skal også forstå dets adfærd – den måde, det bevæger sig på og reagerer på sine omgivelser – så man kan forudse dets bevægelser, for dét øjeblik, man gerne vil indfange, kan være væk lynhurtigt."
Til sit seneste projekt, hvor han fotograferede både i sit hjemland Sverige og i Florida med enten α7R III eller α9, har Andreas skabt en række vidunderlige, kunstneriske naturbilleder. Han har f.eks. brugt panoreringsteknikker til at fotografere en snehejre, der tager en fisk. "Jeg fulgte den med en lukkerhastighed på 1/60 sek.," forklarer han, "hvilket er meget langsommere, end man normalt ville ved dyrelivsfotografering, og det tilsigtede bevægelsesslør bevirker, at hovedet nærmest er skarpt, så du kan se, hvad det er, mens vingen og baggrunden er sløret."
I forbindelse med billeder med silhuetter og motiver i modlys kommer den elektroniske lukker og histogrammet virkelig til deres ret for, som han siger, "man får den her øjeblikkelige feedback og ved instinktivt, hvordan man skal justere i forhold til lyset – enten manuelt eller ved hjælp af eksponeringskompensation. Fotografering med en lav sol er så meget nemmere, og man skader heller ikke sine øjne! Den lydløse lukker, billedstabiliseringen i huset og den elektroniske søger samarbejder ved billeder med smalle vinkler, f.eks. silhuetter af vadefugle og svanen på det glimtende vand, hvor jeg brugte et flydende skjul for at komme tæt på."
Et andet af hans billeder fra Florida viser en alligator, der svømmer i rolige genspejlinger, hvor Andreas på smart vis har spejlvendt billedet. Først ser man træerne og himlen og derefter alligatoren. Man får næsten et chok, når man spotter rovdyret. "Det er en superenkel teknik," griner han, "og lidt af en overraskelse. Et godt eksempel på en meget enkel måde at gøre noget anderledes på. Forhåbentligt får det – ligesom de andre billeder – dig til at stoppe op og tænke over naturens skønhed og i sidste ende, hvordan vi kan bevare den, så fremtidige generationer også kan opleve den."
"Et billede kan indeholde så meget mere end blot en afspejling af vores omgivelser. Jeg stræber efter at nå længere end det dokumentariske aspekt af fotografering – et billede bør vække følelser"
"Jeg har altid været interesseret i at observere dyr", fortæller han, "og det udviklede sig, da jeg tog landskabsbilleder – jeg havde brug for noget levende på billedet, så jeg kunne mærke, at der var kontakt. Selvom landskaberne var smukke, manglede der noget. Liv tilfører altid noget dynamik til et billede og til oplevelsen.
