et par, der omfavner hinanden på stranden

Ren frihed

John Makris tager billeder med Sony FE 50-150mm f/2 GM

Nogle værktøjer passer ikke kun ind i din proces – de gør den faktisk bedre. Sony FE 50-150mm f/2 GM er ikke bare et nyt zoomobjektiv. Det er en kreativ makker, der taler mit sprog: lys, følelse og skønhed.

john makris med sit sony alpha og sel50150gm

Min stil som bryllupsfotograf handler om at indfange ægte følelser – de små, stille øjeblikke imellem alt det andet, der udtrykker så meget. Jeg forsøger også at hjælpe mine par med at slappe af, så de virkeligt kan vise deres ægte følelser. Samtidig vil jeg også gerne have, at alle brude og brudgomme viser den bedste side af dem selv. For mig handler det om at finde det perfekte punkt mellem ægte og smukt – mellem ærlige følelser og en tidløs stil. Det er inspirationen bag hvert billede, jeg tager.

john makris, der fotograferer en smilende brud og brudgom
brud og brudgom, der omfavner hinanden © John Makris | Sony α7R V + FE 50-150mm f/2 GM | 1/1250s @ f/2.0, ISO 100

Det er også grunden til, at jeg altid har været glad for telefotoobjektiver. De gør det muligt for mig at fokusere på det, der betyder mest – følelsen i et blik, en berøring, et smil. Øjnene, læberne, hænderne – det er i de detaljer, at man finder historien. Men udover at give intimitet kan telefotoobjektivet også komplimentere motivet. Det forbedrer perspektivet helt naturligt og giver et mere elegant og raffineret look for de personer, der befinder sig foran kameraet.

nærbillede af en smilende brud © John Makris | Sony α7R V + FE 50-150mm f/2 GM | 1/4000s @ f/2.0, ISO 100

Test af objektivet under tre forskellige scenarier

Jeg blev så glad, da Sony bad mig teste dette objektiv. Jeg opsatte tre enkle, men effektive fotoshoots for at prøve det af – hver med sin egen stemning, sit eget lys, og sin egen vibe. Det var den perfekte fremgangsmåde, når jeg ville finde ud af, hvad objektivet virkelig var i stand til.

  • Det første var i hjertet af Iraklio på Kreta, inde i den smukke, historiske bygning Lotzia og i de omkringliggende gader. Jeg brugte en blanding af naturligt lys og blitz for at arbejde med arkitekturens kontrast og atmosfære.
  • Det andet var i nærheden af havet med åben himmel og kun naturligt lys, der svøbte sig om parret. Jeg brugte afstand og blød baggrundsbelysning til at skabe dybde og følelse.
  • Det tredje fotoshoot var om aftenen i Athen i et bylandskab. Jeg brugte kontinuerligt lys til at belyse parret, og i nogle af billederne tilføjede jeg lidt blitz som baggrundsbelysning for at skabe adskillelse og atmosfære.

I alle tre fotoshoots følte jeg det som om, jeg havde en helt ny måde at udtrykke mig på og fange øjeblikket. Hvert billede lignede et billede fra en film – fyldt med stemning, historiefortælling og følelse. FE 50-150mm f/2 GM gav mig ikke bare frihed, men også et helt nyt perspektiv.

par, der står foran en bygning med søjler om aftenen © John Makris | Sony α1 II + FE 50-150mm f/2 GM | 1/400s @ f/2.0, ISO 2000

Jeg tager typisk billeder af bryllupper med to kameraer, som jeg har med mig hele tiden. Og nu, med dette nye objektiv kombineret med det også helt nye Sony FE 28-70 mm f/2 GM, kan jeg dække alt fra 28 mm til 150 mm ved f/2 – uden at skifte objektiv. Det er en drømmekombination på enhver bryllupsdag, især dem med et uforudsigeligt lys og hurtige skift.

Med det udstyr har jeg fleksibiliteten til at tage billeder i vidvinkel af bryllupsceremonien, intime nærbilleder og hurtige bevægelser på dansegulvet – alt sammen med et ensartet look. Og når du arbejder under udfordrende forhold som mørke kirker, ujævn belysning eller intense øjeblikke, betyder den ensartethed alt.

brud og brudgom i en svagt belyst bygning © John Makris | Sony α1 II + FE 50-150mm f/2 GM | 1/3200s @ f/2.0, ISO 640

Og selvom dette er et konstant telefotozoom på f/2, er FE 50-150mm f/2 GM overraskende let på kun 1340 gram, og det balancerer smukt med mit kamera. Uanset om jeg bevæger mig hurtigt eller tager håndholdte billeder i længere perioder ad gangen, kan jeg allerede mærke, at det ikke vil være trættende. Den slags balance gør en stor forskel – især på de lange, intense bryllupsdage.

Det har også en minimumfokusafstand på kun 0,4 meter, hvilket er utroligt for et objektiv af denne type. Jeg kan komme tæt nok på til at opfange vielsesringe, små detaljer og intime øjeblikke uden at skifte objektiv – og jeg får stadig den smukke dybde og komprimering.

klassisk portræt af en kvinde © John Makris | Sony α7R V + FE 50-150mm f/2 GM | 1/500s @ f/2.0, ISO 100

Det handler ikke bare om, at det skal være praktisk. Det handler om at skabe kontakt til følelserne. Når jeg ikke er nødt til at skifte objektiv eller afbryde min rytme, kan jeg bedre være til stede i øjeblikket med parrene. Jo færre barrierer mellem følelserne og billedet, desto bedre bliver historien.

sort og hvidt portræt af et par ved havet © John Makris | Sony α7R V + FE 50-150mm f/2 GM | 1/3200s @ f/2.0, ISO 160

Det, der virkelig overraskede mig, var dette: Da jeg gennemgik tidligere bryllupsbilleder, som jeg havde taget med mit favoritobjektiv FE 70-200mm f/2.8 GM OSS II, indså jeg, at omkring 70 % af de billeder, jeg havde taget med objektivet, var på omkring 150 mm. Det var et rigtigt aha-øjeblik – og så snart jeg indså det, vidste jeg, at jeg ville elske FE 50-150mm f/2 GM.

Så det er ikke bare en vane – det afspejler den måde, jeg gerne vil se kærlighedsfortællinger på: i fokus, med følelser og intimitet. Og nu kan jeg opnå det samme omfang – men med det drømmende look fra f/2, der gør alting bedre. Uanset om det er hænder, der blidt rører hinanden, eller et par, der kigger hinanden i øjnene under ceremonien, kan dette objektiv opfange det hele med en filmisk blødhed og knivskarpe detaljer.

par, der omfavner hinanden om aftenen med byen i baggrunden © John Makris | Sony α1 II + FE 50-150mm f/2 GM | 1/250s @ f/2.0, ISO 1000

Og lad mig sige det klart og tydeligt – dette objektiv er utroligt skarpt. Det leverer skarpe billeder i høj kvalitet uden forvrængning, uden blødhed, fra kant til kant i hele brændvidden og endda helt åben ved f/2 – bare med ren klarhed og dybde. Men det, der gør det til noget helt særligt, er, at det kombinerer denne skarphed med en filmisk fornemmelse – den slags gengivelse, der får billeder til at se både teknisk perfekte og følelsesmæssigt stærke ud. Det føles helt ærligt som at tage billeder med en taskefuld primeobjektiver – bare endnu bedre, for du behøver ikke stoppe op og skifte objektiv.

Det er den slags optisk ydeevne, du sjældent forventer fra et zoomobjektiv. Men med dette objektiv har Sony lavet noget helt særligt.

brud og brudgom foran en udsmykket bygning © John Makris | Sony α7R V + FE 50-150mm f/2 GM | 1/1000s @ f/2.0, ISO 100

FE 50-150mm f/2 GM føltes perfekt balanceret, når det var monteret på mit Alpha 7R V – hurtigt, flydende og inspirerende at bruge. Jeg fik også muligheden for at teste det på det nye Alpha 1 II, og oplevelsen var lige så gnidningsfri. Dette objektiv låser virkeligt op for det fulde potentiale i Sonys eksklusive kamerahuse, hvilket giver mig konstant hastighed, præcision og pålidelighed.

Autofokusfunktionen er lynhurtig. Den kan følge med, uanset om jeg følger et motiv i bevægelse, låser mig fast på et par øjne under en vanskelig belysning eller hurtigt skifter fokus mellem to øjeblikke. Eye AF er utroligt nøjagtig og holder fokus gennem bevægelser, følelser og uforudsigelighed, hvilket er netop det, jeg har brug for til et rigtigt bryllup. Den reaktionsevne gør, at jeg trygt kan tage billeder helt frit, uden at tænke over det eller sætte farten ned.

brud og brudgom, der kører forbi en bygning om aftenen © John Makris | Sony α1 II + FE 50-150mm f/2 GM | 1/3200s @ f/2.0, ISO 640

Kameraer som Alpha 7R V og Alpha 1 II repræsenterer det, der er muligt med teknologien i dag – værktøjer, der hjælper mig med at udforske min kreativitet endnu mere. Og objektiver som FE 50-150mm f/2 GM er bygget til at matche det potentiale. Det erstatter en hel række primeobjektiver, vejer mindre og leverer kompromisløs billedkvalitet – selv i det mest udfordrende lys. Og når mit udstyr fungerer så godt, fylder det ikke, og jeg kan i stedet fokusere på det vigtige: kontakten, følelsen og historien foran mig.

john makris, der fotograferer et par på stranden

Dette objektiv erstatter ikke bare andet udstyr. Det erstatter tøven. Det erstatter tvivl. Det giver mig et kreativt rum, hvor jeg kan være til stede sammen med mine par og fokusere på følelserne og at holde kontakten til historien.

vindblæst par, der omfavner hinanden på stranden © John Makris | Sony α7R V + FE 50-150mm f/2 GM | 1/2000s @ f/2.0, ISO 200

Sony FE 50-150mm f/2 GM er mere end bare et værktøj – det er en pålidelig makker. Og nu, hvor jeg har taget billeder med det, kan jeg slet ikke undvære det.

Og jeg glæder mig til at have det med til mine kommende bryllupper, hvor jeg ved, at det vil hjælpe mig med at fortælle historier om kærlighed på endnu smukkere vis end før.

Udvalgte produkter

John Makris

John Makris | Greece

John er en passioneret bryllupsfotograf med mere end et årtis erfaring i at fange skønheden og romantikken i de helt særlige øjeblikke.

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt