Den seneste konkurrence på vores Instagram bestod i den enkle opgave, at man skulle fotografere sit kæledyr, og det var en af de mest populære konkurrencer til dato. I har indsendt tusindvis af billeder, og vi har set mange forskellige dyr fra hele Europa. Det var dog ikke nogen nem opgave at skabe et billede, der skilte sig ud fra mængden. Dommerne kiggede efter billeder, der var perfekte teknisk set og smukt belyste, men endnu vigtigere, at de indfangede dyrets skønhed og personlighed. Det vindende billede har alle disse ting.
Det tilsyneladende enkle billede af den enøjede killing, som blev taget af fotografen Denys Borysov, gemmer på en fantastisk historie.
"En dag gik min hustru en tur i parken og fandt en lille killing med et skadet øje," forklarer Denys. "Killingen var bange, så hun tog ham med sig hen til en dyrlæge. Det var heldigt, at vi fandt killingen i rette tid, da hans øje skulle fjernes med det samme. Efter operationen tog vi killingen med hjem, så den kunne bo hos os."
Med sin del i at skabe det vindende billede har killingen Tikhon nu tilbagebetalt Denys og hans hustru med kærlighed som tak, fordi de reddede dens liv. Men hvordan blev billedet egentligt til?
“Jeg har altid været interesseret i at fotografere dyr,” fortsætter han, “og formålet med at fotografere min killing var ikke at gengive de sædvanlige hverdagsfølelser, men en kat i sit naturlige jagthabitat. Jeg satte to blitz op, og min hustru og jeg skiftedes til at lege med katten. Selve fotograferingen tog ca. en time, hvor jeg tog flere hundrede billeder, og til sidst var vi alle udmattede. Jeg var bange for, at katten efter fotograferingen ville være træt af mig, men der tog jeg fejl; den overøser os stadig med kærlighed.”
Denys omdannede derefter billedet til sort-hvid og tilføjede en nuance af sepia. Han forklarer: “Efter min mening tilfører det monokrome billede charme og mystik, og det fremhæver kattens karakter, uden at man distraheres af farverne.”
Som vinder af konkurrencen har Denys fået et Sony α7 III.
“Jeg blev så glad!” fortalte han os og fortsatte, “jeg har stadig svært ved at tro det, fordi der var så mange fantastiske bidrag.”
Denys håber, at kameraet vil hjælpe ham på den næste del af hans fotorejse. “Jeg har altid drømt om at få et kamera i fuldformat. Med Sony α7 III har jeg uanede kreative muligheder. Lige nu vil jeg gerne opdatere nogle af min objektiver, men i det lange løb vil jeg elske at tage billede for store virksomheder og brands. Jeg håber virkelig, at den drøm går i opfyldelse!”
Sørg for at følge @alphauniversebysony.eu på Instagram for at holde øje med nye konkurrencer og se de bedste billeder fra hver konkurrence.
Alex Class fik anden pladsen med sit vidunderligt skøre portræt og vinder et Sony FE 85mm f/1.8-objektiv.
| Og endelig så fik Céline Bissat tredjepladsen og vandt et Sony RX100 V med dette skønne billede af en meget glad hund!