dilian markov sony alpha 6000 – stenbuen Durdle Door i Storbritannien

En panoramisk vision

Dilian Markov

I hverdagen fotograferer Dilian Markov for de bulgarske udgaver af store internationale publikationer, såsom Elle, Cosmopolitan og Harper's Bazaar, men han er stadig tiltrukket af at rejse og udforske – og han elsker den effekt, et panoramabillede kan have.

"Udover mit kreative arbejde er min anden passion at rejse. For et par år siden fandt jeg et lille kamera med fantastiske objektiver og god billedkvalitet, som gjorde det muligt for mig at gå ud på gaden og fotografere "det virkelige liv", hvor motiverne er uden makeup og kunstig belysning. Det samme år tog jeg på en lang ferie. Helt impulsivt flyttede min familie og jeg ind i en autocamper i halvanden måned og rejste rundt. Hver dag fotograferede jeg min familie og livet omkring os, når vi tog på udflugt."

På sin rejse havde Dilian sit Sony NEX-6-kamera, der havde stor indflydelse på den type fotos, han tog. Der var en funktion på kameraet, som gav Dilian mulighed for at udforske det at tage panoramabilleder – noget han altid havde været fascineret af, men aldrig havde haft tålmodigheden til at gøre.

dilian markov sony nex 6 – sort-hvid bjerglandskab i Andalusien i Spanien

© Dilian Markov | Sony NEX-6 + FE 55mm f/1.8 ZA | 1/500s @ f/4.0 ISO 100

"Jeg er meget dynamisk i mit arbejde. Jeg bruger næsten aldrig et stativ, og jeg flytter mig konstant for at se efter "noget nyt"; det kan være en bevægelse, et smil eller en naturlig reaktion fra den person, jeg fotograferer. Det er nøjagtigt det samme, hvad angår fotografering, når jeg rejser."

"Mange af mine kolleger bruger et stativ til at tage panoramabilleder "ramme efter ramme", og jeg respekterer deres præcision og tålmodighed. Men jeg er ikke ligesom dem. Jeg har simpelthen ikke tålmodigheden, og jeg nyder ikke at fotografere på den måde. Siden jeg opdagede panoramafunktionen, er jeg virkelig glad for de muligheder, den giver mig for at tage flotte fotos."

For de uindviede giver panoramatilstanden i Sony-kameraer fotograferne mulighed for at skabe panoramabilleder i én fejende bevægelse med kameraet. I takt med at kameraet tager billederne, placerer den dem også sammen for at skabe ét samlet panoramabillede, hvilket fjerner det hårde arbejde ved at tage den slags billeder.

dilian markov sony alpha 6500 panoramalandskabsbillede af ørken

© Dilian Markov | Sony α6500 + E 10-18mm f/4 OSS | 1/250s @ f/11 ISO 100

"Intuitivt har jeg altid været draget af panoramafotografering, uden at jeg kan forklare hvorfor. Jeg elsker de åbne, vide landskaber med masser af plads – og lys og vand har også stor indflydelse. Sådanne steder giver mig fornyet energi og lyst til at fotografere. Når jeg står foran sådanne landskaber, kan jeg kun udtrykke det, mine øjne ser, ved at tage panoramabilleder."
dilian markov sony alpha 6000 panoramabillede af pige, der ser ud over havet i cannes

© Dilian Markov | Sony α6000 + E 16-50mm f/3.5-5.6 | 1/320s @ f/13 ISO 100

Du forventer måske, at de fleste af Dilians billeder er panoramabilleder af landskaber, for han bruger det brede format til at give billedet en ny vinkel. Jeg var på forretningsrejse i Cannes, hvor jeg arbejdede for en international kemivirksomhed. En dag, hvor jeg havde to timer fri, gik jeg med mit kamera ad kystvejen. Det var ved middagstid, og solen skinnede klart. Ifølge alle regler var dette ikke et godt tidspunkt at fotografere på. Jeg nåede enden af vejen langt væk fra alle turisterne, og pludselig så jeg motivet foran mig: en ung pige, der kiggede forventningsfuldt på skibene i bugten foran hende. Jeg tog mit kamera og begyndte at fotografere – helt instinktivt uden at tænke over det. Jeg vidste, at jeg kun havde ét eller to forsøg. Pigen vendte sig mod kameraet, kiggede på mig og gik derefter. Men der havde jeg allerede mit billede. Det var ikke et traditionelt panoramabillede, men effekten var magisk.

dilian markov sony alpha 7II – Cæsars Forum i Rom, panorama ved solnedgang

© Dilian Markov | Sony α7 II + FE 35mm f/2.8 ZA | 1/60s @ f/4.0 ISO 125

Svaret på, hvorfor Dilian fortsat tager panoramabilleder, er enkelt: "Jeg har fantastisk smukke billeder fra hele verden i de klassiske formater 2/3 og 1/1, men når jeg fremviser et panoramabillede på 2,50 m i længden, er effekten ganske anderledes. Når du står foran det, skal du dreje hovedet for at se hele billedet. I dét øjeblik ser jeg i beskuerens øjne, hvordan de mentalt rejser til det sted, jeg har fotograferet. Det er helt enestående!"

dilian markov sony alpha 7II idyllisk strand i cuba med trægrene, der når ud i vandet

© Dilian Markov | Sony α7 II + FE 35mm f/2.8 ZA | 1/500s @ f/16 ISO 100

"Panoramabillederne fik mig til at indse, at jeg rører andre menneskers sjæl, hvis jeg fotograferer med hjertet."

Dilians bedste tip:

Udvalgte produkter

Dilian Markov

Dilian Markov | Bulgaria

"For mig er formålet med fotografering at røre andre menneskers sjæl"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt