Bevægende billeder

Alessandro Grassani

"Jeg er egentlig ligeglad med de enkelte billeder nu", starter Alessandro Grassani. "Næsten alle i dag kan tage et flot enkelt billede – selv med deres telefon", "men for mig", tilføjer han, "er det vigtigste at skabe et kompleks stykke arbejde. En serie af billeder er vigtigt for at fortælle en historie, og det er det, som kan åbne døren til en ukendt verden – ikke kun fra et journalistisk perspektiv, men også fra et følelsesmæssigt perspektiv."

alessandro-grassini-sony-alpha-7RII-breeder-living-in-ivory-coast-africa
© Alessandro Grassani | Sony α7R II + FE 16-35mm f/4 ZA OSS| 1/3200s ved f/5,0, ISO 400

Et projekt som The Last Illusion handler miljømigranters rejse til byerne. Titlen handler om deres drømme, som desværre knuses.

"Der er ikke nogen fremtid i deres egne landområder, så de tager til byerne. Men hvis du har været fisker hele dit liv, og du ankommer til en by som Dhaka, har du ikke færdighederne til at overleve. Drømmen om byerne bliver til et mareridt for dem."

alessandro-grassini-sony-alpha-7RII-fisherman-sitting-in-boat-ivory-coast-africa
© Alessandro Grassani | Sony α7R II + FE 16-35mm f/4 ZA OSS| 1/500s ved f/11, ISO 400

Så hvordan endte han her?

Lige som med de fleste menneskers karriere skete det ikke med det samme. Efter at have studeret fotografering arbejdede Alessandro først som assistent for en reklamefotograf. "Jeg arbejdede for ham i studiet i et år, måske lidt mere, inden han fyrede mig," griner Alessandro, "han sagde, du passer ikke til denne type arbejde – du bør fokusere på din passion, som var dokumentarfotografering. Det var faktisk en venlig måde at fyre mig på."

Han begyndte derefter at arbejde freelance for italienske aviser bl.a. Corriere Della Sera, og senere begyndte han at dække Mellemøsten. Nu arbejder han på flere forskellige opgaver for reklame, virksomheder og dokumentar og klemmer sine egne projekter ind, hvor det er muligt, "alle opgaver er gode, da du som fotograf skal bruge finansiering – nok til at forsørge din familie og blive ved med at arbejde på dine egne projekter."

alessandro-grassini-sony-alpha-7RII-chiapas-mexico-migrants-follow-the-train-tracks-to-the-united-states

© Alessandro Grassani | Sony α7R II + FE 16-35mm f/4 ZA OSS| 1/125s ved f/7,1, ISO 400

Har noget af erfaringen fra reklamebranchen fulgt med ham til dokumentararbejdet? Og hvis ja, hvordan kan erfaringen bruges? 

"Mest hvad angår brugen af lys. Når du er i studiet, kan du flytte lamperne og opbygge lyset selv. Det kan du naturligvis ikke gøre på location, men hvis du er opmærksom, kan du holde øje med ændringerne i det tilgængelige lys. Du er mere opmærksom på det og gør det til en del af alt, hvad du foretager dig."

Det betyder at vente på de rette lysforhold – engagere sig i at få det rigtige billede for at fortælle historien.

alessandro-grassini-sony-alpha-7RII-immigrant-shelter-in-sonora-mexico
© Alessandro Grassani | Sony α7R II + FE 35mm f/2.8 ZA | 1/200s ved f/2,8, ISO 1600

"For et af mine migrationsprojekter kan den endelig redigering være på 30 billeder eller mindre taget over flere år, men et af disse billeder kan betyde en uges arbejde – jeg ved, hvad jeg vil sige, jeg kender stedet – så for at tage billedet bliver jeg ved med at tage derhen til solopgang, solnedgang, i regnvejr, på forskellige tidspunkter i flere dage blot for at vente på det perfekte lys, så jeg kan fortælle det, jeg vil sige"

alessandro-grassini-sony-alpha-7RII-ivory-coast-africa-lady-walks-past-derelict-building

© Alessandro Grassani | Sony α7R II + FE 16-35mm f/4 ZA OSS| 1/1000s ved f/6,3, ISO 800

TEST

Som en del af dette udgør redigering af billeder en stor del af projektet for at finde den perfekte balance mellem billederne. Alessandro forklarer, "jeg ved aldrig rigtig, hvilket billede der er det bedste, indtil den endelige redigering, når jeg har dem alle på skærmen som et sæt. Redigeringen er vigtig, fordi hvis du ikke gør det rigtigt, kan du ødelægge dit arbejde. Dårligt arbejde, der er godt redigeret, kan se bedre ud – og godt arbejde, der er dårligt redigeret, kan miste historien. Billeder skal fungere som en serie, hvor du fortæller en overordnet historie, en fortælling, det har en følelsesmæssig effekt."

Derfor opsøger Alessandro altid hjælp til redigering for at få et frisk perspektiv på sit arbejde, "som fotografen er du ikke altid den bedste til at redigere dit eget arbejde. Jeg redigerer sammen med folk, jeg stoler på, og det tager tid. Det kan tage en uge at redigere hver del af et projekt, eller et par måneder. Jeg laver den første udvælgelse, derefter diskuterer vi, og så lader vi det ligge et stykke tid. Det er lige som vin – du lader den ligge, og så kan den blive bedre."

alessandro-grassini-sony-alpha-7RII-sonora-mexico-wall-at-the-border-with-the-united-states
© Alessandro Grassani | Sony α7R II + FE 16-35mm f/4 ZA OSS| 1/125s ved f/7,1, ISO 200

Et af nøgleaspekterne ved både fotografering og redigering er en slående balance mellem æstetik og journalistik. "Jeg anvender reglerne for fotojournalistik, når jeg arbejder, men fra et æstetisk perspektiv. Jeg føler mig fri til at arbejde på den bedst mulige måde for at fange bedre billeder med en stærk indvirkning. Man kan sige, at mit mål er at finde den perfekte balance mellem skønhed og sandhed – det er sådan, billeder er mest stemningsfulde."

alessandro-grassini-sony-alpha-7RII-baja-california-wall-between-united-states-and-mexico-seen-from-tecate
© Alessandro Grassani | Sony α7R II + FE 35mm f/2.8 ZA | 1/320s ved f/5,0, ISO 800

For at opnå dette beskærer Alessandro sine billeder for at finde mere enkle og effektive kombinationer. "Tidligere", siger han, "ledte jeg måske efter mere komplekse kompositioner med forskellige motiver i forskellige lag af billedet. Nu prøver jeg at gøre det mere essentielt."

Den enklere tilgang betyder i praksis at "fjerne unødvendige ting fra billedet for at forenkle det – støjen og distraktionerne – men beholde konteksten som f.eks. stedet, hvor motiverne bor. Det er derfor, jeg ofte kan lide store landskaber med motivet i midten – landskabet, stemningen og motivet skal flyde sammen til en højere enhed – det er i sidste ende konteksten, der er historien."

Produkter i denne artikel 

ILCE-7RM2

α7R II med bagbelyst fuldformatbilledsensor

SEL1635Z

Vario-Tessar T* FE 16-35 mm F4 ZA OSS

SEL35F28Z

Sonnar T* FE 35 mm F2,8 ZA

Alessandro Grassini
Alpha Universe

Alessandro Grassini

Italien

Mit personlige ønske er at efterlade mit aftryk i den evige søgen efter den perfekte kombination af skønhed og sandhed, som vi kalder kunst.

Se profil


x