Billedfokus

At stå på plateauet med Castelluccio di Norcia – en lille landsby i Appenninerne midt i Italien – føles fantastisk. Plateauet ligger i en højde af 1.200 meter, hvilket i sig selv er specielt, men det omkringliggende landskab når op over 2.000 meter.

Man har en følelse af at være i høje bjerge og på flade arealer på samme tid.

Jeg havde i årevis været ved at planlægge et besøg i Sibillini Nationalpark og Castelluccio di Norcia og fik endelig mulighed for det i efteråret 2021. Jeg var der i ca. en uge, hvor jeg vandrede og cyklede rundt over det hele. Under min udforskning af området lærte jeg stedet godt at kende og så med mine egne øjne de ødelæggelser, som jordskælvene har forårsaget i en ikke så fjern fortid.

Når jeg på den måde besøger steder for første gang, får jeg lyst til at komme tilbage senere og dykke mere ned i disse naturperler. Men et af mine formål med lige netop det her besøg var at fotografere det bakkede landskab i Sibillini-bjergene og morgendisen, når den ruller hen over bakkesiderne. Dette billede viser mødet mellem de to elementer, der samles til ét hele, når solen står op.

Jeg vandrede afsted kl. 4 om morgenen og klatrede med alt mit kameraudstyr op for at indfange sceneriet på plateauet længere nede. Jeg vidste udmærket, hvilken type billede jeg gerne ville tage, og havde allerede udsøgt mig den bjergtop, jeg ville klatre op til. Fra den havde jeg et 360 graders udsyn over dalene og bjergene rundt om den.

Jeg havde taget mit Sony Alpha 1 og et FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS-objektiv med mig. Telezoomobjektivet og sensoren på hele 50 megapixel i Alpha 1 er det ideelle udstyr til den slags telezoombilleder af et landskab. Det giver mig en løsning, hvor jeg har alt i en.

I dette tilfælde var selve motivet flere kilometer fra mig, og det var stadig tidligt om morgenen. Jeg tog derfor billederne med objektivet på helt åbent blænde, f/5.6, og sænkede lukkerhastigheden til 1/100 sek.

Med den indbyggede SteadyShot-funktion i kameraet og objektivet kan jeg tage billeder som det her håndholdt, selv med lange telezoomobjektiver. Jeg brugte autofokusset i Alpha 1, som var i stand til at fokusere, selvom kontrasten var ringe, og det var tåget. Helt utroligt – selv på lang afstand og i det lys, med de disede forhold. Alpha 1 klarer det altid.

Da jeg vidste, at jeg havde fået mit billede, skyndte jeg mig ned ad bjergene, fordi jeg også gerne ville fotografere tågen set fra et andet perspektiv – i den ødelagte by Castelluccio. Det var et af de øjeblikke, hvor lyset og forholdene faldt i hak, og selvom jeg altid synes, at de øjeblikke er noget helt særligt, kan jeg først rigtigt se det, når jeg ser de endelige billeder på en stor skærm.

På dette tidspunkt, når alt er faldt til ro, og øjeblikket ikke længere er der, er det eneste, der kan tale, det endelige billede. Jeg kan slet ikke vente med at komme tilbage igen med mit Sony-udstyr i tasken.