fodboldspilleres fødder og fodbold i luften

Heltebilleder

Mine Kasapoğlu

"Galatasaray giver mig en anden slags motivation," siger den tyrkiske sportsfotograf Mine Kasapoğlu. Så da fodboldklubben ringede til Mine med et tilbud om at dokumentere holdets træningslejr i Østrig, var hun ikke i tvivl om, hvad hun skulle svare. Mine har holdt med Galatasaray, siden hun blev født. "Jeg kan huske, at jeg sov i rødt og gult sengetøj og havde holdtrøjer på, som min tante havde lavet". Kærligheden til Istanbul-klubben er en del af Mines familiehistorie: "Min bedstefar var venner med grundlæggeren af klubben og var også en af de første kaptajner for roholdet. Det var her, han mødte min bedstemor, som var kaptajn for kvindeholdet. Og min mor var svømmer for Galatasaray og slog tyrkiske rekorder, og selvfølgelig har min far været medlem i lang tid,” mindes Mine stolt.

rød røg blandt publikum til en fodboldkamp © Mine Kasapoğlu | Sony α1 + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/2000s @ f/2.8, ISO 2500

Mine har fotograferet Galatasaray med sine Sony Alpha-kameraer og -objektiver i de sidste tre år, hvor hun både har arbejdet med klubben og lejlighedsvis dækket dens kampe som sportsfotojournalist. "Jeg har fotograferet professionel sport over hele verden i årevis, men jeg havde aldrig fotograferet min egen klub, så da jeg fik chancen, var det bare fantastisk. Nu er det nærmest et personligt projekt. Jeg sender mange af billederne til atleter, som elsker dem og deler dem."

fodboldspiller spænder sine biceps og smiler © Mine Kasapoğlu | Sony α1 + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/2000s @ f/2.8, ISO 2500

Med en så dybt rodfæstet kærlighed til klubben kan Mines billeder ofte se anderledes ud end de billeder, vi typisk ser af fodboldspillere. "Det er ikke medie- eller pressebilleder – for eksempel sørger jeg for, at jeg ikke tager billeder af det andet hold. Jeg vil ikke engang have dem på billedet, og sådan ville jeg normalt ikke arbejde. Jeg har kun ét mål – jeg vil have dem til at ligne superhelte. Ligesom når jeg fotograferer svømning og de andre sportsgrene, jeg beskæftiger mig med, vil jeg vise atleternes superhelteside frem for deres nederlag. Jeg er der altid for de positive følelser."

to fodboldspillere omfavner hinanden på banen © Mine Kasapoğlu | Sony α1 + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/2000s @ f/2.8, ISO 2500

Mine optager med kameraerne Sony Alpha 1 og Alpha 9 II. "Jeg elsker mit Alpha 1," erklærer hun, "jeg elsker, hvor store filstørrelserne er. Jeg kan optage 50 megapixel ved 30 fps. Det er utroligt at have så mange data og så meget kvalitet, så jeg kan beskære billederne, som jeg vil, og stadig bevare en masse detaljer."

fodboldspiller, der er ved at sparke til bolden © Mine Kasapoğlu | Sony α1 + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/2500s @ f/2.8, ISO 2500

Mange af Mines billeder af Galatasaray og fodbold generelt er taget med 50 megapixel og 30 fps gennem FE 400mm f/2.8 GM OSS-objektivet. "Jeg synes, at brændvidden på 400 mm er bedre end 600 mm eller 300 mm til fodboldfotografering, den fungerer bare rammemæssigt. Og der er ikke noget, der slår kvaliteten af 400mm," siger hun, "Mit perfekte udstyr til fodbold er Alpha 1 med 400mm og Alpha 9 II med FE 70-200mm f/2.8 GM OSS, når spillerne er tættere på. "For at skabe superheltebilleder har Mine sit eget sæt regler. "Jeg følger ikke rigtig med i spillet. Subjektivt skal du bruge bolden på billedet for at gøre det til et 'godt' billede, men jeg ser også på kropssprog. Jeg elsker at fotografere spillerne, når de stiller op i starten – det ligner, at de er ved at angribe, alle sammen samlet som et hold. Jeg vil prøve at se disse øjeblikke i deres ansigter og fotografere ved f/2.8, mens baggrunden sløres. Når Galatasaray spiller på hjemmebane, er der et øjeblik i anden halvleg af kampene, hvor publikum alle holder deres telefonlys oppe, det er en fantastisk baggrund."

fodboldspiller deltager i fejring © Mine Kasapoğlu | Sony α1 + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/2000s @ f/2.8, ISO 2500

Mines arbejder handler om mere end blot at tage fotos af fodboldspillere – det handler om vigtige øjeblikke og chancen for, at der bliver skrevet historie. "Nogle gange kan jeg mærke, at der er ved at ske noget magisk, og det drager mig. Det er på en måde det, der sker med Galatasaray, og det holder aldrig op. Det kunne jo være, at holdet skaber magi i Champions League i denne sæson og kommer til kvartfinalerne, semifinalerne... eller måske endnu længere? Det er vigtigt for mig at være der og fange magien."

fodboldspiller, der griner © Mine Kasapoğlu | Sony α1 + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/3200s @ f/2.8, ISO 2500

Der er mange historier at fortælle i løbet af den lange sæson. Det startede i sommer, da Mine fik mulighed for at fotografere den tyrkiske klub i Østrig, hvor hun i øjeblikket bor, da holdet rejste dertil for at træne før sæsonstart og spille venskabskampe. Forsæsonen er en tid, hvor der opbygges spænding i forhold til den kommende sæson, og i år er der en del opmærksomhed omkring især to spillere. "Vores klub går igennem en magisk periode, hvor vi har en række spillere, der får alle i Tyrkiet til at forelske sig i fodbold igen – f.eks. Mauro Icardi og Victor Osimhen. De styrker kærligheden til fodbold overalt i Tyrkiet, især blandt børnene," forklarer Mine begejstret.

smilende fodboldspiller med tatoveret hals © Mine Kasapoğlu | Sony α1 + FE 400mm f/2.8 GM OSS | 1/2500s @ f/2.8, ISO 2500

"Det betyder bare så meget for mig; Det giver mig så meget tilfredsstillelse, når atleterne kan lide billedeme og deler dem. Jeg vil dokumentere denne tid og give tilbage til den klub, jeg voksede op med."

Udvalgte produkter

Mine Kasapoğlu

Mine Kasapoğlu | Turkey

"På jagt efter lys, energi og følelser – fanget på nøjagtigt det rette tidspunkt"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt