"Det øjeblik, jeg indså, at jeg ville tage til Nepal, står meget klart," husker Tolis Fragoudis. "Jeg var i Indien for at lave en film og skulle rejse rundt i nogle måneder, og jeg endte i denne lille by ved foden af Himalaya. Jeg kom hjem en aften via en lille hængebro med Ganges-floden brusende under – klokken var 1 om natten, og jeg så den her vind suse ned ad bjerget – og dér følte jeg, at det var Himalayas ånde, som rørte mig. Det varede blot et par sekunder, men det havde en kæmpe indvirkning på mig – jeg blev nødt til at tage dertil og dokumentere det."
Tolis var en erfaren rejsende på dette tidspunkt og havde rejst gennem Mexico og Centralamerika, alt imens fotografering blev en del af hans rejse. Det var en organisk ting, siger han: "Jeg havde ingen planer om at tjene penge på fotografering, og jeg afviste idéen, når folk spurgte mig om det. Det var blot noget, jeg nød; det var en del af at dykke ned i disse verdener."
Dette har haft stor betydning for den måde, han fotograferer på, hvilket ifølge ham selv helt afhænger af hans kreative proces. "Jeg giver slip på alt," fortæller Tolis, "ingen krav eller forventninger – jeg snupper bare mit kamera og tager tingene, som de kommer. Det er den måde, jeg kan indfange essensen af stedet, landskabet og menneskerne på."
Du skal være fri for at kunne flyve, og ifølge Tolis selv er en del af tiltrækningskraften ved Sony-kameraerne, hvor nemt det er at bevæge sig med dem. "Kameraer som α7S II og α7R II, som jeg brugte i Nepal, er effektive, men lette," forklarer han. "Vægt er altid en faktor, fordi man skal gå så meget, og derfor forsøger man at slippe for hvert eneste overflødige gram. Jeg medbringer også et stativ, en drone og en gimbal til mit videoarbejde, og det vejer alt sammen. Husk også, at vægt er endnu vigtigere, når du er 5000 m oppe i bjergene, og hvert skridt er en kraftanstrengelse. Kameraet gør sit arbejde og tager enestående billeder, og det er dig, der skal følge med!"
Det hjælper også Tolis' flow, at hans Sony-udstyr ikke er så skræmmende som nogle større DSLR-kameraer kan være. Da han f.eks. fotograferede karakterfulde portrætter på sin rejse til Nepal, fandt han ud af, "at mennesker opfører sig mere naturligt, end når man bruger et større DSLR," forklarer han. "Så man ved, at man får et resultat, der ikke er så opstillet. Som professionel bliver man ikke genkendt så meget, og man kan være mere anonym og forsvinde ind i øjeblikkets virkelighed."
Tolis' enestående portræt af en orangefarvet sadhu ved Pashupatinath-templet i Katmandu er et godt eksempel på dette. "De kommer fra hele Indien og Nepal på pilgrimsrejse," siger han, "og nogle af dem kan være lidt falske og bede om penge, især hvis de tror, at du fotograferer professionelt. Men jeg talte med denne her mand, og vi fik bare den her kontakt, så han havde ikke noget imod, at jeg fotograferede ham."
Tolis fotograferede portrætter på sin tur og havde brug for fordelene ved de sublime funktioner til fokusering og eksponering, der findes i α7R II og α7S, samt muligheden for at kunne reagere og tilpasse sig den frie stil, han bruger. "Portrættet af kvinden blev taget i en lille mørk hytte, hvor jeg var blevet inviteret til middag," fortæller han. "Som med alle mine andre rejsefotos var der kun naturligt lys, som kom fra døråbningen, så jeg fotograferede ved ISO 3200 og f/1.4 med mit FE 35mm f/1.4 ZA for at få den rette eksponering. Men α7R II er så god til at styre støjen, at man nærmest ikke kan se det."
Tilpasningsevnen er også vigtig for Tolis i forbindelse med kontrastfyldte scener, for som han siger: "Jeg vil altid gerne være til stede i øjeblikket og ikke tænke for meget over kameraet, men bare have tillid til det, det kan."
Se f.eks. denne scene med Boudhanath-templet i Katmandu. "Jeg opholdt mig i nærheden af templet i tre dage," siger Tolis, "så jeg kunne vente på lyset. Jeg elsker at fotografere i modlys, da det er en fantastisk måde at gengive følelser på, så jeg skal have tillid til mit udstyr. Jeg vidste, at det dynamiske frekvensområde i α7R II kunne håndtere solen bag templet, så både lys og skygge kunne gengives på bygningen, hvorimod det med et andet kamera måske ville være helt mørkt eller blændet væk."
Tolis ønsker også, at hans rejseprojekter hjælper folk med at begynde at tale sammen. "Man kan skabe opmærksomhed på flere måder", forklarer han, "men for mig handler rejser om at skabe og fortælle historierne om de landskaber og mennesker, der gør denne planet så enestående. Jeg er overbevist om, at mennesker ikke vil ødelægge noget, der er så smukt, og som stimulerer både krop og sjæl."
Hvordan mener Tolis, at fotografering kan hjælpe med at skabe denne samtale? "Jeg mener, at jo mere opmærksomhed jeg kan sprede om denne planets skønhed, desto mere sandsynligt er det, at folk vil bevare den. Vi er forbundne med alt, og vores velbefindende afhænger af det."
"Mit mål er at leve mit liv fuldt ud"
