"Der er magi i mode," siger Lidia Popiel, "og fordi modefotografering er en blanding af så mange ting – mennesker, design, tekstiler, linjer, proportioner, landskaber og lokationer – giver det dig friheden til at udtrykke dig personligt og skabe nye verdener. Det er der en smuk form for frihed i."
Lidia, som nu er en af Polens førende fotografer, arbejdede som model, fra hun var 17, og indrømmer, at hun altid betragtede de fotografer, hun arbejdede med, meget opmærksomt for at prøve at opfange det hele, men hun havde ikke forestillet sig, at hun selv ville begynde, før muligheden pludselig bød sig.
"En dag, mens jeg var i gang med en optagelse," forklarer hun, "lånte jeg et kamera og tog en rulle film. Så solgte jeg et af billederne til brug på en reklameplakat for kosmetik. Så var jeg pludselig fotograf!" griner hun. "Jeg havde selvfølgelig meget at lære, og mine kolleger hjalp mig meget. Jeg begyndte at tage billeder med mine egne design og solgte mange til især ét bestemt modeblad – på det tidspunkt fandtes der kun to i Polen!"
Spol 40 år frem, hvor et af Lidias seneste projekter var at fotografere et velgørenhedsarrangement for foreningen Friends of the Museum Association i Warszawa. "Hvert år organiserer de et velgørenhedsarrangement for Nationalmuseet," forklarer hun, "og i år bad de de ti største polske designere om en kjole, som senere blev solgt på auktion ved en fest på museet. Invitationen til at fotografere deres kreationer var en stor ære."
Stedet var endnu mere spændende for Lidia. “Radziwiłł-palæet i Nieborów er en virkelig smuk bygning," forklarer hun, "og da et af temaerne for samlingen var 'farve', var det en chance for at kombinere kjolerne med paladsets udsmykning." De yderst kunstfærdige billeder krævede meget forberedelse. "Jeg besøgte stedet mange gange inden fotograferingen," siger Lidia, "for at finde tilsvarende farver og gentagne linjer. Jeg ville også gerne have, at mine modeller udtrykte noget af stedets historie i deres poseringer, da det er et sted fyldt med spøgelser og hemmeligheder."
På denne måde, siger hun, kan modebilleder være mere end bare portrætter. "De kan fortælle historier," fortæller hun os, "ved brug af lyset, detaljerne og kompositionen. Vi bruger mange metoder til at vise designernes koncepter, men i sidste ende er der et menneske på billedet, og de er nødt til at appellere til betragteren via billedet."
Uanset hvad projektet handler om, skal hendes modeller også føle sig som en del af fortællingen, siger Lidia. "Det handler først og fremmest om at vælge den rette person og om at kommunikere. Det er teamwork. Jeg søger modeller med gennemslagskraft, men jeg vil ikke overdøve kjolen. De skal føle sig fantastisk godt tilpas og være en del af planen. Så for at holde fast i den rigtige retning skal modellen og fotografen altid spørge sig selv: "Hvad er det, jeg gør, og hvorfor gør jeg det?"
Lidia fotograferer normalt med et 50 mm objektiv, men skiftede til et FE 28mm f/2 for dette projekt. "Jeg valgte en kortere brændvidde, så jeg kunne skabe større dynamik på stedet," siger hun, "men uden at forvrænge motivernes silhuetter. Interiørets skønhed skulle spille en stærk rolle i fortællingen, og samtidigt har jeg, når jeg er relativt tæt på modellen, bedre kontakt med dem, især når jeg kan tale dæmpet."
Lidias Sony α7R III hjælper hende med kommunikationen, da kameraets funktioner er designet til, at fotografen kan bevare opmærksomheden på motivet og ikke på kameraet. Kamerahusets størrelse og vægt og dets revolutionerende Eye AF har ændret den måde, hun fotograferer mode på, siger hun.
"Når man arbejder," forklarer hun, "kan det føles, som om der er masser af tid – men i virkeligheden er det brøkdele af et sekund, der afgør, om et billede bliver vellykket eller ej. Da jeg begyndte at bruge Eye AF, gav det mig en helt ny selvtillid, og den sikkerhed, det giver, er altafgørende for at finde det helt rigtige splitsekunds-øjeblik."
Med et mindre og lettere kamerahus, der bevarer den høje opløsning, bliver kompositionen også mere fri og flydende. "Nogle gange er det nok at flytte sig en halv centimeter, for at hele billedet ændrer sig," forklarer Lidia, "og derfor arbejder jeg normalt uden stativ. Da jeg udskiftede tunge kameraer med de spejlfrie kamerahuse fra Sony, følte jeg straks lettelse og meget større frihed i mit arbejde". Så det hele handler om frihed, og Lidia siger, at denne måde at fotografere på kan hjælpe fotografer med at åbne op. "Den betyder, at man ikke skal være bange for sin egen fantasi," afslutter hun, "og ikke være bange for ærlighed. Tag billeder for din egen skyld, ikke for andres. Og jeg tror ikke, at alting allerede er gjort før, for dit arbejde vil altid være unikt. Bliv ved med at lære, at lade dig forundre og være fri". Tak til: Makeup: Marianna Jurkiewicz Hårstyling: Kacper Rączkowski/Kevin Murphy Pl Garderobestyling: Agnieszka Ścibior Modeller: Uncover Models Fotosamarbejde: Wolf Studio/Warsaw
"Fotografering handler om at overgive sig selv, om engagement og om dedikation til det, der er foran dit objektiv. Dette øjeblik, hvor du ikke er dig selv, er kort, så du skal handle hurtigt, men undgå hastværk"
