Fullface Productions er en gruppe på tre unge filmskabere fra Tjekkiet. De fokuserer på udendørssport og actionsport, særligt MTB, freeride ski og skibjergbestigning. Det, der startede som en hobby, har udviklet sig rigtig arbejde, og de filmer nu topatleter på usædvanlige steder.
Hvorfor valgte I at optage for Mountain Rescue Service i Tjekkiet?
Vi har længe tænkt over, hvilken fantastisk anledning vi kunne bruge til at give vores publikum indblik i, hvad der foregår i kulisserne, når vi filmer. Vi ville gerne kunne vise forskellige situationer og mange lokaliteter. Vi beskæftiger os mest med MTB- eller skiprojekter, men dér kunne det ikke lade sig gøre. Derfor valgte vi Mountain Rescue Service (MRS), hvor der var plads til at filme skiløb, rappelling og arbejdet med redningshundene. Vi kender også MRS-medlemmerne godt, så vi vidste, at de ville gøre deres bedste for at hjælpe os med at opnå de bedste resultater.
I bruger en kombination af Sony FX6 og Alpha 7S III. Hvilket kamera er jeres primære?
Til projekter som MRS har vi ikke rigtigt et primært og sekundært kamera. Vi bruger begge kameraer til forskellige typer optagelser. FX6 bruges hovedsageligt til optagelser fra stativ – ideelt i kombination med et længere objektiv som FE 70-200mm f/2.8 GM OSS eller FE 24-70mm f/2.8 GM.
Hvornår bruger I Alpha 7S III?
Alpha 7S III bruger vi hovedsageligt på gimbal i kombination med et bredt objektiv. Kameraet er lille og let, så vi kan bruge en mindre og lettere gimbal. En fantastisk funktion er AF-sporing, der gør det muligt for os at optage bevægelser ved længere brændvidde med lav dybdeskarphed uden at bruge assisterende kameraoperatør. Og samtidig er vi glade for, at et så lille kamera kan klare 120 b/sek. i 4K og endda uden tab af billedkvalitet. Dette er et kæmpestort skridt i forhold til tidligere generationer.
Hvilke objektiver bruger I mest?
Det er ret forskelligt og afhænger af det enkelte projekt. Nogle projekter kræver, at vi bevæger os fra sted til sted på ski eller motorcykler, så her forsøger vi at medbringe så lidt som muligt. Dette betyder, at vi ofte bruger FE 16-35mm f/2.8 GM, FE 24-70mm f/2.8 GM og FE 70-200mm f/2.8 GM OSS. Hvis situationen tillader det, så føjer vi glædeligt prime-objektiver til porteføljen, især den brede brændvidde som FE 24mm f/1.4 GM eller FE 35mm f/1.4 GM. Og samtidig er vi glade for at arbejde med superlange brændvidder som FE 400mm f/2.8 GM OSS eller FE 600mm f/4 GM OSS. Disse bruges ikke særlig tit i videoproduktionen, så publikum overraskes altid af optagelserne.
Bruger I nogle specielle indstillinger til Alpha 7S III eller FX6?
Jeg ville nok starte med at vælge codecs – vi vælger dem i forhold til projekttypen. Til tv-produktioner, hvor der ikke er plads eller tid til kompliceret farveklassificering, vælger vi codecs med en lavere bithastighed. I dette tilfælde er vi meget glade for den nye S-Cinetone-farveprofil.
Jeg vil også anbefale at få styr på indstillingerne for AF-sporing på Alpha 7S III. Hver situation kræver en ny justering af fokushastighed og følsomhed. AF fungerer ikke 100 %, hvis indstillingen er forkert.
Og, når du ikke betjener kameraet med mobilprogrammet, så slå Flyfunktion til, da det i den grad forlænger batteritiden.
Har I nogle generelle tips til filmskabere, der optager udendørs?
Tag godt med tøj på. Vejret i bjergene ændrer sig hele tiden! Jeg vil bestemt også anbefale en kamerataske af god kvalitet, der er vandtæt og beskytter dit udstyr i dårligt vejr. Og den må også gerne kunne klare nogle stød uden, at det påvirker udstyret indeni.
Hvis du tager op i bjergene, så skal du undersøge alle risici, du må aldrig tage afsted alene, men skal altid have en guide med, når du tager til afsidesliggende områder.
Man siger, at god forberedelse er det halve arbejde, og det betaler sig dobbelt i forhold til vinteraktiviteter i bjergene. Dagene er korte, så du skal have en tydelig vision af de optagelser, du vil have med tilbage. Til trods for god forberedelse, så kan vejret til enhver tid skabe problemer, og derfor har vi også en tidshorisont, der siger 1-2 optagedage til vinterprojekter.
"Collective of filmmakers chasing the best pictures possible"