Artikel- og reklamefotograf

Kenton Thatcher

Kenton Thatcher har fotograferet dem alle – lige fra glamourøse filmstjerner som Pierce Brosnan til nye seje fodboldspillere som Cristiano Ronaldo. Fra sin base i den portugisiske hovedstad Lissabon fotograferer Kenton bestilt arbejde til reklamer og artikler for nogle af verdens største brands og tidsskrifter.

kenton-thatcher-sony-alpha-9-two-men-jumping-in-mid-air-with-one-photographing-the-other
© Kenton Thatcher | Sony α9 + FE 24-70 mm f/2,8 GM | 1/160s ved f/5,0, ISO 400

Der er ikke to billeder, der er ens for Kenton, og uanset om det er planlægning og forberedelse eller kun at have et par minutter til at tage billedet, forklarer han, at alt i sidste ende handler om timing.

"Jeg skal kunne fange øjeblikket på en brøkdel af et sekund. Fotografer, der tager stillbilleder, har tid til at trække vejret og tænke, men som portrætfotograf er det umuligt. Det er det samme som, hvis du kører en racerbil – du kan ikke fjerne øjnene fra vejen, og sådan er det også med de personer, jeg fotograferer. Jeg skal altid have øjnene på motivet, ellers kan jeg gå glip af billedet."

enton-thatcher-sony-alpha-9-model-with-angel-wings-stands-atop-a-building-with-lisbon-cityscape-behind
© Kenton Thatcher | Sony α9 + FE 70-200mm f/2,8 GM OSS | 1/160s ved f/6,3, ISO 100

Selvom det kun tager et splitsekund at tage det endelige billede, forgår der mange forberedelser bag scenen. Kenton fortalte os om et reklamebillede, han tog for nylig af en pige med vinger, der står på toppen af en bygning i Lissabon og forklarer, hvordan han forberedte sig på forhånd.

"Jeg tog til lokationen ca. 25 gange for at fotografere baggrundslandskabet på det billede, men det var aldrig helt rigtigt. Det er taget fra en af de højeste bygninger i Lissabon, og vinden var kraftig – selv med kameraet på et stativ og holdt nede, var der stadig vibrationer og bevægelse og lang eksponering. Der var et par dage, hvor jeg var nødt til at opgive billedet, så jeg brugte bogstaveligt talt flere timer på at prøve at få det ene billede i kassen."

kenton-thatcher-sony-alpha-7RII-boris-johnson-sipping-a-cup-of-tea-wearing-union-jack-socks

© Kenton Thatcher | Sony α7R II + FE 50 mm f/1,4 ZA| 1/125s ved f/8,0, ISO 100

Og så er der artikelbillederne, hvor Kenton måske kun har et par minutter med motivet. Han taler om den gang, han fik til opgave at tage det officielle portræt af Boris Johnson, da han besøgte Portugal som udenrigsminister. "Der er aldrig et kedeligt øjeblik i mine fotosessioner," siger han. "Jeg havde kun tre minutter til at fotografere ham, så dagen før brugte jeg to timer på at sætte op, så jeg kunne tage så mange billeder som mulig på så kort tid." Kenton fortsætter, "jeg tog faktisk det første portræt mod en hvid baggrund. Lige da han var færdig med at rette sit slips til. Jeg trykkede på lukkeren og tog det første billede. Det var meget naturligt, og de næste 30 eller 40 billeder var OK, men de så lidt for opstillede ud, hvilket ikke passer til min stil. Da vi havde det officielle billede, havde jeg kun et minut tilbage til at få et andet billede. Vi satte hurtigt en sort baggrund op på væggen med gaffatape, og jeg ville tage et meget britisk billede af ham, så jeg fik ham til at holde underkoppen og drikke en kop te. Med kun et minut tilbage blev dette det billede, jeg var mest tilfreds med, og Boris ser også ud til at være vild med det."

kenton-thatcher-sony-alpha-7RII-model-wearing-belt-as-a-hat
© Kenton Thatcher | Sony α7R II + FE 70-200 mm f/2,8 GM OSS| 1/160s ved f/20, ISO 160

Kenton begyndte at fotografere med film- og mediumformatkameraer, men er siden blevet begejstret for de teknologiske fordele, som digitale kameraer byder på

"Min far var som en mentor for mig. Han var amatørfotograf og omdannede hele vores garage til et mørkerum med fire forstørrelsesapparater! Det var der, jeg lærte om Ansel Adams zonesystem og at eksponere billeder for at få mest mulig ud af dynamikområdet. Da jeg fotograferede med film, udførte jeg altid en såkaldt 'clip test', når filmen blev fremkaldt, og jeg ville bede til, at jeg havde eksponeret inden for filmens 1 stop-spillerum, da man var så begrænset af dynamikområdet. Nu bruger jeg Sony α7R III og dynamikområdet er fænomenalt – da jeg brugte kameraet første gang, kunne jeg næsten ikke tro mine egne øjne, der var så mange detaljer i lyset og skyggerne."

kenton-thatcher-sony-alpha-9-black-and-white-portrait-of-a-man-smiling-as-he-has-make-up-applied
© Kenton Thatcher | Sony α9 + FE 85 mm f/1,4 GM | 1/100s ved f/5,0, ISO 100

Kenton bruger nogle af de klassiske portrætobjektiver med fokallængde sammen med sit kamera, og hans foretrukne objektiv er Zeiss FE 50 mm f/1,4, "da det opfylder alle krav, det er et fænomenalt objektiv."

Han forklarer, at han også bruger Sony FE 85 mm f/1,4 GM-objektivet og FE 70-200 mm f/2,8 GM-objektivet, da de er perfekte til portrætter. Men for Kenton er "et objektiv, jeg bruger mere end de tre andre, FE 24-70 mm f/2,8. Det er mit hverdagsobjektiv, som jeg altid har med, og jeg vild med, at det er så fantastisk skarp."

kenton-thatcher-sony-alpha-7RIII-musicians-portrait-with-one-jumping-in-the-air
© Kenton Thatcher | Sony α7R III + FE 24-70 mm f/2,8 GM | 1/100s ved f/4,0, ISO 200

En anden vigtig funktion, som Kenton finder virkelig nyttig ved portrætfotografering med digitalt udstyr, er Eye Af-funktionen på α7R III. Han taler om, hvordan funktionen er særlig nyttig, når han tager livsstilsbilleder.

 

"Engang ville jeg have brugt mit 50 mm f/1,4-objektiv ved f/2,8 eller endda ved f/4 for at være sikker på, at motivets øjne var helt i fokus, siger han, "med Eye AF kan jeg få øjnene knivskarpe ved f/1,4, og det har ændret måden, jeg fotograferer på. Jeg kan tale med motivet og dirigere det, og med Eye AF slået til, kan jeg bare trykke på lukkeren i vished om, at billedet vil være i fokus."

 

kenton-thatcher-sony-alpha-7RII-joaquim-de-almeida-drinking-whisky
© Kenton Thatcher | Sony α7R II + FE 85 mm f/1,4 GM | 1/500s ved f/1,7, ISO 800

Et billede, der udtrykker dette perfekt for Kenton, er et billede til Joaquim de Almeidas kampagne, hvor han drikker whisky. "Jeg bruger meget sjældent et stativ og bruger kontinuerligt lys, men han bevægede sig altid, lænede sig frem, tog endnu en whisky, grinede og bevægede sig frem og tilbage. Skarphedsdybden var meget begrænset, men hans øjne var i perfekt fokus på hvert billede. Det ændrede virkelig alting!" 

Produkter i denne artikel

TEST
ILCE-7RM3

α7R III 35 mm fuldformatkamera med autofokus

ILCE-7RM2

α7R II med bagbelyst fuldformatbilledsensor

ILCE-9

α9 spejlløst fuldformatkamera med stablet CMOS-sensor

SEL85F14GM

FE 85 mm F1,4 GM

SEL50F14Z

Planar T* FE 50mm F1.4 ZA

SEL70200GM

FE 70-200 mm F2,8 GM OSS

SEL2470GM


FE 24-70 mm F2,8 GM

Kenton Thatcher
Alpha Universe

Kenton Thatcher

Portugal

Fotografering er mit værktøj til at kommunikere. Jeg har lært meget mere om livet ved at have et kamera i mine hænder og lytte til mine motivers historier, end jeg har ved at læse i en bog – men jeg er selvfølgelig også ordblind …

Se profil


x