skiløber på vej mod kameraet i høj fart

Sådan optager du film af biografkvalitet med Xperia 1 IV

Dennis Schmelz

Selv hvis Dennis Schmelz skulle lave en rejsevideo kun ved at bruge et Sony Xperia 1 IV, ville det ikke hindre ham i at være kreativ. Efter bare nogle få dages fotoarbejde i de schweiziske alper benyttede Dennis sig af de filmtricks, som han plejer at trække på med sit Sony Alpha 7S III, mens han lavede en kort rejsevideo med den sidste nye smartphone fra Sony.

”Jeg vil gerne have, at alle de film, jeg laver, skal være dynamiske,” siger Dennis, ”og det er derfor, jeg bruger de forskellige funktioner i Xperia 1 IV til at ændre hastigheden og filmens fremtoning. Jeg brugte hvert enkelt af de tre kameramoduler til at få forskellige udtryk frem og skød i 4K med 120fps for at kunne lave sekvenser i slowmotion og timelapse. De ændringer i synsvinkel og hastighed var med til at få den endelige film til at se så dynamisk ud.”

Dennis havde det perfekte sted til at lave sin film omgivet af smukke bjerge og vintersport. ”Historien var bygget op om det, vi kan filme i bjergene. Vi valgte to sportsudøvere: en skiløber og en skøjteløber. Jeg kunne filme dem begge, mens de fløj forbi, og så sænke hastigheden. Alt sammen takket være Xperias imponerende evne til at fotografere med 120fps.”

Eftersom der ikke skulle skiftes objektiver, fik Dennis med Xperia 1 IV en frihed, man ikke har med et almindeligt kamera. ”Det er super nemt og praktisk at filme med en smartphone, fordi den er så lille. Man kan have den med alle vegne, og det er især smart til opgaver som den her,” tilføjer Dennis.

Eftersom hans udstyr var skåret ned til et minimum, kastede Dennis sig frygtløst ud i at improvisere for at opnå de kreative skud, vi ser i filmen. I en scene ser vi frosne sneflager på jorden i nærbillede. Det ser ud som om, Dennis har brugt et makroobjektiv og en glidestang, men i virkeligheden brugte han noget helt andet.

”Vi satte Sony Xperia 1 IV på en ski!” afslører Dennis, ”Vi brugte skien som glidestang og skød ved 120fps med 24mm-kameraet. Det gav fantastiske billeder i makrostil, fordi Xperias objektiv kan fokusere så tæt på. Jeg var lige så imponeret over, hvor tæt på jeg kunne filme, uden det gik ud over detaljerne. Og så kunne det lade sig gøre bare med en telefon - imponerende!”
dennis schmelz gør klar til at filme en skiløber

Xperia 1 IV har tre bagudvendte kameraer, hver udstyret med et Zeiss-objektiv. Objektivet på 16mm giver et synsfelt i en super vidvinkel, hvorimod det på 24mm er utroligt godt til mere almindelig billeder. Det imponerende 85-125mm optiske zoomobjektiv er endnu mere fantastisk, især til portrætter og til at indfange de finere detaljer i en scene. ”I og med alle tre kameraer også kan skyde i en opløsning på 4K ved 120fps, er Xperia det perfekte udstyr til en filminstruktør som mig,” siger Dennis.

dennis schmelz forbereder et billede, han vil tage med sin xperia 1 iv-telefon

Dennis ville gerne skyde nogle overbliksbilleder fra stedet, ligesom han typisk ville gøre det til enhver anden video, han laver. Han ville normalt bruge en drone til det, og selvom han filmede med sin smartphone, holdt det ham ikke tilbage fra at få taget de billeder.

”Vi printede en holder i 3D, så vi kunne sætte Xperia 1 IV oven på en drone. Min ven er en meget dygtig FPV-dronepilot, så han fløj dronen med telefonen ovenpå. Vi skød billederne med 16mm-kameraet i 4K med SteadyShot-stabiliseringsfunktionen slået til. Billederne blev virkelig fine, så vi var ikke nødt til at bruge tid på at få stabiliseret dem efterfølgende. Det var helt utroligt, at vi allerede første gang kunne få så imponerende resultater, der var lige til at bruge i filmen.”
sony xperia-smartphone monteret på drone

Klart sollys og hvid sne kan give enhver filminstruktør grå hår i hovedet. Og alligevel - med omhyggelig planlægning kunne Dennis være sikker på at få masser af detaljer fra himlen og sneen med, uden det gik ud over de vigtigste detaljer. Udelukkende takket være Xperia.

dennis schmelz forbereder et skud med solen bag sig

”Jeg undereksponerede de fleste af billederne af skyerne og sneen for at få detaljerne med, og så løftede jeg under redigeringen skyggerne lidt. Der er en flad profil eller S-Log-profil, men hvis bare man husker det, kan man godt udnytte billederne fuldt ud.”

Det er nemt at ændre indstillingerne i Xperia 1 IV, især fordi menuerne og displayet minder meget om dem til kameraerne i Alpha-serien. Det gjorde, at Dennis nemt og hurtigt kunne ændre indstillingerne, når der var brug for det, så han kunne være sikker på at være klar til at filme, når muligheden for det rigtige billede var der.

”Forholdene var noget barske nogle gange, når vi filmede i en højde af næsten 4.000 meter. Det var ufatteligt koldt, og vinden susede om ørerne på os. Hvis jeg skulle have skiftet objektiver på et kamera under de forhold, ville det have været meget sværere. Så det, at jeg bare kunne tage Xperia 1 IV frem, filme det, jeg ville, lægge telefonen tilbage i lommen og så stå på ski hen til næste sted, var så befriende. Jeg var altid klar til at trykke på optageknappen og kan slet ikke vente med at tage Xperia med ud igen!”

Gå til Dennis’ hjemmeside https://www.dennisschmelz.de/, hvis du vil se mere af det, han har lavet.

Udvalgte produkter

Dennis Schmelz

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt