bertrand bernager sony alpha 7RM3 paris metrotog om natten med lang eksponering

At fange bevægelsen

Bertrand Bernager

Der er noget magisk over billeder med lang eksponering", fortæller Bertrand Bernager med begejstring i stemmen. "Det fanger noget, der er 100 % naturligt, og alligevel kan det ikke ses med det blotte øje – det er den lange eksponering, der skaber magien.

Det appellerende er åbenlyst, da en lang eksponering betyder, at du skaber en effekt i kameraet, der virker tilfældig, men hvis du kigger nærmere på det, så er det mønstre. Bevægelsen af objekter, lys og personer afsløres. "De åbenlyse eksempler er billeder af trafikspor – stregerne af lys skabes af biler eller køretøjer i bevægelse", fortæller Bertrand, "eller du kan selv skabe bevægelsen, f.eks. som på det her billede, som jeg tog i Kyoto, hvor jeg flyttede stativet under eksponeringen for at skabe de imponerende lysspor".

bertrand bernager sony alpha 7RM3 lysspor på en gade om natten i kyoto

© Bertrand Bernager | Sony α7R III + FE 16-35mm f/2.8 GM | 30s @ f/9.0, ISO 50

Teknikken fungerer ikke kun med lys, men kan også bruges på personer, der bevæger sig.

Hvis eksponeringen er lang nok, så forsvinder personerne fra lokaliteten, da de ikke står stille i lang nok tid til at kunne blive på billedet, "fortæller han. "Dette billede blev taget på en af de travleste steder i verden – en fodovergang i Shibuya, Tokyo. Her brugte jeg en eksponering på 15 sek. Det, jeg elsker ved billedet, er, at der er én person i fodovergangen, der ses helt tydeligt – personen tager en selfie, mens alt omkring ham er nærmest spøgelsesagtige silhuetter af personer, der passerer ham over fodovergangen.
bertrand bernager sony alpha 6000 fodgængerovergang i tokyo med slørede personer, der krydser overgangen

© Bertrand Bernager | Sony α6000 + E 18-200mm f/3.5-6.3 OSS LE | 15s @ f/8.0, ISO 500

Ingen af lokaliteterne eller motiverne, som Bertrand vælger, er tilfældige. Han ser efter lokaliteter med travlhed, hvor der er lys eller mennesker i bevægelse, og hvor en lang eksponering kan afsløre den ellers usynlige bevægelse. "Jeg fokuserer på store motiver med en masse energi", fortæller Bertrand. "Dette er for at understrege storbyens atmosfære. Jeg bruger ikke lange eksponeringer på små, lokale gader med almindelige bygninger, men fokuserer på store imponerende steder, hvor det er muligt at få stederne til at se endnu mere imponerende ud."

bertrand bernager sony alpha 7RM3 lang eksponering af gade i tokyo med to busser, der passerer hinanden

© Bertrand Bernager | Sony α7R III + FE 16-35mm f/2.8 GM | 3.2s @ f/8.0, ISO 50

Hvor billeder med lang eksponering kræver særlige færdigheder, så er det nødvendige udstyr rimelig til at gå til. Bertrand bruger en kombination af hans α6000 og 42 megapixel Sony α7R III til at indfange billederne med lang eksponering, og dem parrer han så med et 16-35mm f/2.8 G Master-objektiv. Vidvinkelobjektivet tager hele motivet, når det bevæger sig foran ham. Et stativ er afgørende tilbehør, der skal holde kameraet stille under den lange eksponering. "Du har nok hørt udtrykket, at det bedste kamera er det, du har med, og det samme gælder stativet", griner Bertrand. "Det vigtigste til billeder med lang eksponering er at have et stativ, som du kan lide at have med på alle dine rejser."

bertrand bernager sony alpha 6000 billeder og busser fotograferet med lang eksponering, mens de kører forbi piccadilly circus om natten

© Bertrand Bernager | Sony α6000 + E 10-18mm f/4 OSS | 3.2s @ f/11.0, ISO 100

Med behovet for at holde kameraet helt stille opstår også et behov for en fjernbetjent udløser til de lange eksponeringer, mener Bertrand. På denne måde kan du trykke på udløseren uden at røre kameraet, eller du kan fjernbetjene kameraet med en smartphone og Sony Image Edge Mobile-appen.

bertrand bernager sony alpha 7RM3 lang eksponering af eiffel-tårnet viser biler, der kører forbi motivet

© Bertrand Bernager | Sony α7R III + FE 70-200mm f/2.8 GM OSS | 20s @ f/11.0, ISO 100

Den sidste del af puslespillet er et ND-filter (Neutral Density). "Hvis du vil lave lange eksponeringer i dagslys, så skal du bruge et ND-filter", anbefaler han, "da de reducerer det lys, der trænger ind i objektivet. Hvis du forsøger at lave lange eksponeringer på ca. et minut om dagen uden sådan et filter, så bliver billedet helt hvidt. Jeg bruger som regel et ND 1000, fordi det reducerer mængden af indtrængen lys med 10EV. Jeg bruger også ND32, der kun reducerer lyset med 5EV. Med de forskellige ND-filtre kan du lave forskellige typer billeder med lang eksponering".

bertrand bernager sony alpha 7RM3 flerfarvet lys er rettet mod nattehimlen

© Bertrand Bernager | Sony α7R III + FE 12-24mm f/4 G | 15s @ f/10.0, ISO 100

Fotografering med lang eksponering kan lyde teknisk selv for personer, der er vant til at fotografere, men Bertrand anbefaler, at fotograferne prøver det, også selvom man er nybegynder.

Det er en god måde at opnå forståelse for lukkerens opgave", fortæller han, "og det er en god måde at forbedre sin fotografering og billedkomposition på. Lange eksponeringer er lidt som at male eller tegne, og du kan lave lige, hvad du vil – det driver min passion for mit arbejde.

Udvalgte produkter

Bertrand Bernager

Bertrand Bernager | France

"Gennem fotografering prøver jeg at følge lyset, forædle bevægelserne og indfange øjeblikket"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt