immigranter i tijuana mexico

Nedbrydning af grænser

Davide Monteleone

Der går ikke lang tid efter, at Davide Monteleones billeder af en genforenet mor og datter blev vist på forsiden af Time Magazine og fyldte yderligere 28 sider inde i magasinet i forbindelse med featuren “Beyond Walls”, at der kommer en meddelelse i hans indbakke.

“Dette var første gang, jeg så migranter fra Sydamerika som individer, og efter at have kigget på dem i lang tid, så tror jeg, at jeg forstår dem bedre,” stod der i mailen. Kan man få et bedre bevis på, hvilken effekt fotografering har i dag? Migration er trods alt vor tid i en nøddeskal, og fotojournalister kan ikke gøre andet end at reagere på det, der foregår.

davide monteleone sony alpha 7RIII migranten manuel omar meza giron i honduras

© Davide Monteleone | Sony α7R III + FE 24-70mm f/4 ZA OSS | 1/125s @ f/4.0, ISO 200

Formålet med historien i Time Magazine var tydelig: at konfrontere perspektiverne på migration. Og den måde, Davides billeder opnåede dette på, var enkel men effektiv. Han gjorde det, at han skabte følsomme og enestående portrætter, hvilket står meget i kontrast til den måde, som migranter normalt portrætteres på i medierne.

Davide fortæller, at han hver gang brugte en enkel hvid baggrund, “så konteksten fjernes, og man bliver nødt til at rette fokus på selve personen. Dermed fjernes det stereotype ved migration, dvs. de ting, du normalt ser: nøden, kødannelserne… en lejr med desperate mennesker”. Med denne enkle effekt kan du ændre deres status, forklarer han. “De bliver individer, rigtige mennesker, og det er sværere at bruge umenneskeliggørende ord som “strømmen”, “bølgen”, “mængden”… Vi kan overvinde det.”

Han har tidligere arbejdet med andre kameraer, men til Time Magazine-opgaven havde han brug for et nyt værktøj – og med god grund.

davide monteleone sony alpha 7RIII migranten dago romero i honduras

© Davide Monteleone | Sony α7R III + FE 24-70mm f/4 ZA OSS | 1/20s @ f/4.5, ISO 400

"Jeg brugte et Sony α7R III, hvilket til at starte med var en stor forandring," forklarer Davide. "Men jeg begyndte hurtigt at sætte pris på dets fordele. Logistisk set var det rart at bruge et lille, let kamera i professionel kvalitet, for projektet "Beyond Walls" skulle færdiggøres på kun 15 dage. Store formater kræver altid et stativ og lyssætning, men med α7R III kunne vi arbejde meget hurtigere, idet vi blot tog den hvide baggrund, og satte den på væggen og ikke meget andet. Kameraets kvalitet er også bemærkelsesværdigt, så det er perfekt både til tryksager og til at lave store print. Det er meget imponerende."

Noget andet, der ændrede den måde, Davide kunne arbejde på, var vejrbestandigheden af α7R III: “En dag, jeg fotograferede nær grænsen i Tijuana, regnede det virkelig kraftigt. Vi havde ikke tid til at vente på, at det stoppede, for vi havde kun fire dage at fotografere i. Jeg er vant til at bruge ældre kameraer, hvor man er bange for, at selv en dråbe vand trænger ind bag pladen. Men med α7R III er der ingen grund til bekymring. Hvis jeg havde fotograferet i stor format, ville jeg have haft brug for en assistent med en paraply! Men nu var det sådan, at alt, hvad jeg skulle gøre, var at huske at rengøre objektivet indimellem. Det er en funktion, der gør dig meget mere produktiv, og jeg har oplevet det samme, når jeg har fotograferet både i arktis og i ørkenen.”

“Når man bruger et kamera på størrelse med α7R III, kan det også være mindre intimiderende for følsomme motiver,” siger Davide og tilføjer, at kameraets hastighed også kan frigøre fotografen.

davide monteleone sony alpha 7RIII migranten lawerence ebhohon i lippstadt i tyskland

© Davide Monteleone | Sony α7R III + FE 24-70mm f/4 ZA OSS | 1/80s @ f/5.0, ISO 400

"Kameraets autofokus er så hurtigt, at du slet ikke bemærker det, så du kan styre din komposition, tale med motivet og helt glemme kameraet." Ligesom med de fleste værktøjer er det sådan, at "hvis du ikke bemærker det, fungerer det perfekt".

Det, der går ubemærket hen i Davides billeder, er baggrunden, men det er præcist baggrunden, der sikrer den påfaldende enkelhed, som ellers kun ses i et studie, i hans billeder. Davide siger: “Det er faktisk naturligt lys, og vi satte simpelthen bare baggrunden op i skyggen modsat solen, hvilket giver et meget blødt lys.” Idet han fotograferede manuelt, kunne han overeksponere en smule hver gang for at få et rent lærred og dermed lade sine motiver træde i forgrunden.

davide monteleone sony alpha 7RIII migranten brayan mejia i tijuana i mexico

© Davide Monteleone | Sony α7R III + FE 24-70mm f/4 ZA OSS | 1/60s @ f/8.0, ISO 100

Udvalgte produkter

Davide Monteleone

Davide Monteleone | Italy

"Jeg har tidligere arbejdet med traditionel dokumentarfotografering, men jeg er interesseret i at opfordre til nysgerrighed frem for at levere oplysninger. Den bedste historie er ikke i selve billedet, men i omgivelserne og baggrunden. Det, du ser i rammen, er blot et vindue til de sande følelser"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Beklager! Noget gik galt

Tillykke! Du er nu tilmeldt