All That Moves Around Music

Maaike Ronhaar har altid haft en passion for musik, og hun har tit deltaget i koncerter og festivaler, hvilket gav hende en magisk følelse. Men det var ikke før, hun begyndte at dokumentere musikere, at hun indså, hvor meget hårdt arbejde og tid disse musikere investerer i deres musik. "Det er dét engagement, jeg forsøger at fange i mine billeder," siger hun.

I Maaikes arbejde inden for musikfotografering fokuserer hun på den passion og intimitet bag scenen, som man kun kan fange, når man følger et band på turné. Når man tager med et band på turné, siger hun begejstret, "bliver man en del af temaet", og "man falder naturligt i med dem", hvilket er perfekt, når hun skal skabe sin billedstil.

For at indfange disse øjeblikke vælger hun at bruge α7R III sammen med sit betroede α7S II, som har fulgt hende i årevis, og som hun stadig bruger ind imellem til fotografering ved meget høj ISO under forhold med ekstremt svagt lys.

Til sin serie "All That Moves Around Music" ("Alt, hvad der rører sig omkring musik") er det Maaikes dokumentarbilleder af kunstnerne, der spiller hovedrollen. "Jeg valgte denne titel, da jeg ville fremhæve, at der er mere end blot kunstneren på scenen, og at der er mere ved musik, end folk er klar over," forklarer hun.

Hvor nogle måske fokuserer på energien og adrenalinen på scenen, er Maaike mest interesseret i de øjeblikke, hvor bandet ikke er på scenen. "Jeg forsøger altid at indfange intime øjeblikke. Jeg har billeder af Tyler Bryant, hvor han læner sig tilbage på en sofa med sin guitar – før showet, efter showet – han har altid sin guitar i hænderne, og han spiller eller optager. På billedet er han zoomet helt ud og er i sin egen verden. Det er virkelig et intimt øjeblik, hvor han sidder i sine egne tanker, og for mig helt magisk."

Maaike forklarer vigtigheden af at kunne falde i med bandet på turné for at kunne tage naturlige billeder af et band med en sand følelse af intimitet. Faktisk er det som fotograf vigtigt at kunne være usynlig, forklarer hun. Så snart man stiger på turnébussen, er man i bandets hjem. Hun fortæller: "Det handler ikke om dig som person eller fotograf.  Det handler kun om bandet, og det skal du falde i et med." Et eksempel på dette kan ses i det følelsesladet billede, der er taget bag scenen af Dennis Duijnhouwer, som "lige tager et øjeblik på gangen", før hans store optræden.

Når vi tænker på, hvordan et band opfører sig bag scenen eller på en turnébus, forestiller vi os ofte en masse alkohol og fester til langt ud på natten, men Maaike forklarer, at virkeligheden for de fleste bands er noget anderledes. Musikere er mennesker, og ligesom de fleste os kan de lide af stress, udmattelse og sygdom, men som man siger "the show must go on".

"Et af mine billeder er af Tyler Bryant efter et show, hvor han virkelig er ramt af influenza. Han satte sig selv op til showet, og bagefter havde han virkelig ikke mere at give af, og han kollapsede i bogstaveligste forstand på sofaen og var så syg. Jeg vil virkelig gerne vise den menneskelige side og det virkelig hårde arbejde, som disse fyre lægger i at gøre showet magisk for publikum."

Som ved en enhver anden form for fotografering handler det om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt for at fotografere de bedste dokumentarbilleder, og det betyder selvfølgelig, at man skal have et kamera på sig altid. For Maaike er dette kamera hendes Sony α7R III, som hun ofte bruger sammen med Zeiss 35mm f/1.4-objektivet. Denne kombination er let og lille nok til, at hun kan medbringe det hvor som helst. Dets funktioner, bl.a. den lydløse lukker, giver hende mulighed for at fotografere på diskret vis. Hvad angår billedkvalitet, giver sensoren med en opløsning på hele 42,4 megapixel og dets enorme dynamiske frekvensområde Maaike fleksibilitet, når hun skal redigere billederne.

Interessant nok indstiller Maaike sit α7R III til at fotografere i sort-hvid. "Når jeg kigger på et sort-hvid billede på skærmen eller i søgeren, husker jeg tilmed alle de shows, jeg har fotograferet i mine tanker, i sort-hvid. Det, der er virkelig sjovt, er, at fordi jeg fotograferer i RAW, ser jeg først billederne i farver, når jeg skal til at efterbehandle dem."

"Jeg bliver nogle gange overrasket over farverne," fortsætter hun, "men jeg redigerer dem altid i sort-hvid, medmindre farverne virkelige bidrager med noget til fotoet." For Maaike udtrykker sort-hvid meget mere end farve. Hun forklarer, at hvis man fotograferer i farve, komplementerer farverne billedet. Men hvis man fotograferer i sort-hvid, handler det mere om den rå energi og følelsen i øjeblikket.

Det er vigtigt for Maaike at fange disse øjeblikke væk fra scenelyset. En af grundene til, at hun fotograferer dokumentar såvel som optrædener, er at fuldføre en historie.

"Livemusik og dokumentarfotografering er to forskellige ting med en meget forskellig tilgang, men jeg elsker begge dele. Jeg elsker at følge et band og hele processen. Hvis man både fotograferer sceneoptrædener og dokumentarbilleder, kan man fortælle hele bandets historie, og det er dét, jeg gerne vil. Jeg forsøger at give folk et indblik i, hvor meget musik betyder for kunstneren, og jeg håber, at jeg igennem mine billeder kan røre folk med, hvor meget musik betyder for mig og for det band, jeg arbejder med."