"Antarktisk er en anden verden", fortæller filmskaber Maciek Jabłoński med en ærefrygt som en, der rent faktisk har oplevet planetens sidste store vildmark.
Stadig et brutalt og farligt miljø "selv efter over 100 års udnyttelse og med alle de moderne teknologier til navigation og sikkerhed", farerne og skønheden ved det sydlige ocean formidles med frygtsom realisme i hans første dokumentarfilm, Selma – et eventyr fra kanten af verden. Filmen fortæller historien om den polske yacht S/Y Selma Expedition og dens 11 besætningsmedlemmers rejse, der førte dem til Rosshavet, det koldeste og sydligste hav i verden.
Maciek har med en sammensætning af optagelser fra Ross Sea-ekspeditionen og "yachtens mange andre antarktiske ekspeditioner til dette område" lavet en film, der ikke alene viser besætningens præstationer, men også den karakterstyrke, der er nødvendig for at styre en lille yacht gennem de spændende, men dødbringende have. "Jeg var ikke med om bord på Selmas Ross Sea-ekspedition – jeg kendte ikke besætningen på det tidspunkt – men jeg hørte om udfordringen fra min ven og deltog i den senere Selma-sejlads, der blev arrangeret i det tidlige antarktiske forår, som sejlende instruktør og filmfotograf for at bringe deres historie til skærmen."
At optage om bord på Selma var, som forventet, en til tider meget udfordrende oplevelse, særligt fordi Maciek også var en del af besætningen og dermed havde "de samme pligter som alle andre om bord, herunder kabystjans, styring osv.". At kunne sammensætte tidligere optagelser og fuldende filmen med egne optagelser krævede et afgørende skud, så det var altafgørende, at hans kamera var lige ved hånden, så han kunne reagere med det samme. "Jeg sov med kameraet, jeg havde kameraet med på mine vagter, og jeg havde det også med på toilettet!", griner han.
Med strenge begrænsninger for, hvor meget bagage besætningsmedlemmerne kunne medbringe om bord, var småt og let filmproduktionsudstyr fyldt med power en absolut nødvendighed.
"Næsten hele filmen er blevet til med Sony-udstyr", fortæller Maciek, "under Ross Sea-ekspeditionen i 2015 blev optagelserne for det meste lavet med PXW-X70, der var en fantastisk balance mellem kvalitet og mobilitet. Under min sejlads var mine A/B-kamerakabinetter Alpha 7 III og Alpha 7R III. Jeg havde brug for kameraer, der kunne optage videoer og stillbilleder og give mig en filmisk kvalitet – og Sonys Alpha 7-serie er det eneste fuldformatudstyr, der forbinder disse ting. Jeg brugte også en FS5, og det var mit A-kamera under Selma-optagelserne på land. Jeg er vild med FS5, fordi det er så kompakt, men det var Alpha 7'erne, der var kernen i projektet".
Og ud over fordelene ved "en fuldformatsensor i et lille og kompakt kabinet" var den indbyggede billedstabilisering (IBIS) i hans Alpha-kameraer også af altafgørende betydning for Macieks optagelser, "fordi der blev ikke brugt ekstern kardan til mine optagelser. Jeg kunne også optage i S-Log-format for at opnå en bedre kvalitet og indstille kameraet til 50p/100p, hvor jeg i den senere efterbehandling kunne ændre b/sek. efter behov. Kameraerne har også en fantastisk batteritid, en solid vejrbestandig konstruktion og kan optage ved meget lav belysning med næsten ingen tab af kvalitet – alt sammen ting, der var afgørende på en rejse gennem de udfordrende have".
Med optagelser, der skulle filmes på og uden for Selma og fra toppen af hendes mast, var Alpha-kameraernes fleksibilitet alt, hvad Maciek behøvede. "Når jeg lige tænker over det", fortæller han, "så tror jeg ikke, at jeg ville kunne have brugt et stort kamera, hvis jeg havde taget et med. Tro mig – når du er ved verdens ende, og der skyller iskoldt vand ind på dækket, så er din opmærksomhed på andet end at betjene et stort kamera! Min største udfordring ved at tage billeder på havet var min egne svagheder, f.eks. søsyge og at tvinge mig selv til at arbejde og fokusere på billedet. Det var af og til virkeligt svært".
Fra optagelser af den hårdeste storm over Drakestrædet, hvor besætningen kæmpede med høje bølger, til den dødsensstille og glimtende Ross-ishylde – Selma "var helt bestemt en film, der blev lavet under de mest udfordrende forhold", fortæller Maciek, "og for mit vedkommende var det mit første møde med Antarktis. Hvis jeg ikke havde haft mit udstyr til at hjælpe mig med at lave filmen, så var jeg nok aldrig taget dertil. Det burde være meget nemmere at udforske Antarktis med al vores moderne navigation og veludstyrede yachts, men det er ikke kun et spørgsmål om den teknologiske fremgang. Det stærkeste og svageste led er stadig mennesket. Men som et af besætningsmedlemmerne siger i slutningen af filmen, så er Ross Sea-ekspeditionen bevis på, at hvis du virkelig vil noget, så kan du opnå det, uanset hvem du er".