Jeg hedder Nadine og bor i Hamborg i Tyskland, og jeg er mor til fire søde drenge.
Jeg er på Instagram med "myboys and I", hvor jeg tager mine følgere med i min hverdag og viser dem mine skønne oplevelser som mor. Jeg elsker at dele billeder fra vores rejser, ture og hverdag. Jeg har altid taget billeder af mit liv, men efter jeg er blevet mor og har opdaget, hvor hurtigt børnene vokser, så vil jeg gerne sikre mig, så mange minder som muligt.
Og ja, det er lige netop dét, som det nye Sony Alpha 7C er lavet til. Med fire vilde drenge har jeg brug for noget småt og let, der kan tages med overalt, og som jeg kan stole på til at dokumentere de smukke minder fra vores eventyr.
Som fotoentusiast og mor vil jeg gerne dele mine tip til, hvordan du kan forbedre dine familiebilleder på farten.
Tip 1 - hurtig opsætning til fantastiske billeder med Alpha 7C
Vores familie elsker at rejse rundt i verden, men når dette ikke er muligt, så bruges kvalitetstiden i stedet i naturen omkring os. Alpha 7C er perfekt til sådanne situationer – det er let, kompakt og i fuldformat og giver den bedste kvalitet, uanset hvor vi er.
Jeg anbefaler, at du både tager billeder i RAW- og JPEG-format. JPEG er mindre at overføre, men RAW-filerne giver dig mulighed for at retouchere billederne efter din smag i computerprogrammer som Imaging Edge Edit (kan downloades gratis fra Sonys websted) eller Adobe Lightroom. Opløsningen er høj nok til udskrivning og fotoalbums – noget, der ofte ikke er tilfældet med smartphones.
Hvis du har svært ved at bruge software til at redigere dine billeder, så er det ikke noget problem, fordi Alpha 7C-farverne er meget naturlige, og bagefter kan du hurtigt tilføje et filter i din foretrukne app.
Når det gælder indstillinger til fotografering, så bruger jeg ofte "P", fordi jeg kan stole på, at kameraet eksponerer motivet korrekt. Tilstanden er nem og hurtig at bruge, og du finder den ved at dreje på tilstandsknappen oven på kameraet. Jeg kan f.eks. få professionelle, slørede baggrunde på portrætter helt uden at være ekspert. Selvom du vil lære mere og gøre det manuelt, kan du stadig bruge kameraet på denne måde – perfekt til dig, der vil lære at fotografere.
Tip 2 - sådan tager du bedre billeder af dine børn
Det er ikke altid nemt... Nogle gange gider de ikke, og nogle gange vil de ikke. Når det handler om at tage gode billeder af dine børn, så skal du være hurtig!
Mit første tip er at stole fuldstændigt på kameraets autofokus. Sony har en indbygget øjesporingsfunktion (Eye AF i realtid), der kan holde fokus på mennesker eller dyrs øjne, mens de bevæger sig. Det er virkelig nemt at aktivere denne funktion! Tænd kameraet, og ret det mod dit barn. Tryk derefter udløserknappen halvt ned, så der vises en grøn firkant omkring øjet eller ansigtet. Dette betyder, at kameraets fokus er perfekt, og du er klar til at tage billedet. Tryk halvt ned med fingeren, og hold den dér, indtil det store øjeblik kommer, og tryk derefter udløserknappen helt i bund for at tage billedet.
Mit andet tip er, når børnene leger, og handlingen er uforudsigelig. Med Alpha 7C kan du tage op til 10 b/sek., hvilket er afgørende for at få det helt rigtige ansigtsudtryk.
Du aktiverer funktionen ved at trykke på "Fn"-knappen på bagsiden af kameraet og bruge kontrolhjulet til at rulle til "Fremf.metode". Tryk på funktionen, og brug hjulet til at skifte til "Kont. optagelse", og tryk på kontrolhjulet for at bekræfte. Når du bagefter trykker på udløserknappen, tager kameraet billeder, indtil handlingen stopper.
Mit sidste tip er at justere skærmens vinkel. Dette er praktisk, fordi du både kan se, hvad der sker, og hvad du samtidig tager billede af. Du kan justere skærmens vinkel, så den bliver endnu mere praktisk at bruge end søgeren.
Jeg lærer stadig nye teknikker – og vil gerne forbedre mine portrætter – og det er dette kamera perfekt til.
Tip 3 – sådan tager du selvportrætter af familien og får alle med på billedet
Mine favoritbilleder er familiebilleder! Men de er også dem, der er sværest at tage – ikke mindst med fire små børn. Vi tog engang billeder med selvudløseren på kameraet, men det endte altid med, at jeg ikke kom med på billedet.
Det er meget nemmere og sjovere nu, hvor jeg kan styre kameraet fra min smartphone. Du skal bare downloade Imaging Edge Mobile fra Sonys Support-side på internettet.
Når du er færdig, kan du se en livevisning fra kameraet på din smartphone. Jeg sætter som regel kameraet på et stativ på forhånd, så jeg er sikker på, at indramningen er god på min telefon – beder alle smile og trykker på udløserknappen i appen.
En anden cool funktion er, at du kan overføre billederne direkte fra kameraet til din smartphone. Du skal bare vælge billeder i appen og downloade dem.
Uanset, om vi er hjemme i sofaen eller ude i skoven, kan vi tage de skønneste billeder og dele dem fra vores smartphone med resten af familien.
Tip 4 – kreativ med udseende og vinkler
Som jeg sagde, så lærer jeg stadig, men der er nogle kreative funktioner på kameraet, som er designet til at få mest muligt ud af hvert billede. Du finder dem ved at åbne menuen og rulle til "Kreativ indst."-menuen. Vælg den, der passer bedst til det, som du fotograferer ("Nattescene", "Solnedgang", "Portræt"), og kameraet indstilles automatisk.
Et andet tip til at være kreativ er at udnytte, at skærmen kan drejes. Som mor til mindre børn sker det meste af legen på gulvet! Skærmen gør det muligt at tage billeder fra forskellige vinkler uden, at jeg skal lægge mig ned på gulvet eller stå på tæer og tage billeder ovenfra. På den måde kan du få kreative vinkler!
Mit sidste råd til fantastiske familieminder
Alle kan lave smukke minder og gøre billederne ekstra specielle. Det vigtigste er, at billedet af et dejligt minde holder evigt. Alpha 7C er let og brugervenligt og kan medbringes overalt. Og nu er det din tur til at prøve. Som jeg siger – der er en lille kunstner i os alle.