Et kig ind i fremtiden!
Introduktion af Android™ 15
Alt godt kommer til dem, der venter. Og lad os bare sige, det var ventetiden værd! Android 15 er ude nu, og det er klar til vende op og ned på din verden! Du vil blive imponeret over de enestående nye funktioner på den nye version af Android.
Med Android 15 kan du nu gemme dine private apps væk i et hemmeligt, sikkert rum, hvor ingen vil se dem. Den nye justerbare farvekontrastfunktion gør det endnu nemmere at se, hvad der er på skærmen. Android 15 giver dig også mulighed for at optage skærmen på en enkelt app på din Xperia, så dine skærmoptagelser ikke længere bliver afbrudt af pludselige meddelelser. Er du klar til mere? Du kan endda optage videoer som en professionel med en bred vifte af brugerdefinerede indstillinger i kamera-appen.
Så der er sket store fremskridt. Oplev det hele med det attraktive nye Android 15!
Skjul dit private indhold!
Har du nogensinde tøvet med at vise en ven en sjov video, som du har optaget på din Xperia? Du ved præcis hvorfor. Din Xperia er fuld af private ting, du ikke behøver at vise til alle.
Men frygt ej. Du kan nu skjule privat indhold på et særligt sted – en ny funktion kaldet "privat område" med Android 15. Det var også på tide!
Du kan låse dette område for at beskytte alle apps, der håndterer personlige oplysninger, som du ikke ønsker, at andre skal se, f.eks. bank-apps. Du kan endda bruge en anden Google-konto til det private område. Dette område kan ikke åbnes uden din godkendelse, så det er kun dig, der kan se indholdet.
Så vis dine venner eller familie, hvad du vil, på din Xperia, og vær sikker på, at dine private ting vil være ude af syne og ude af sind.
Bedre synlighed er altid godt
Med al den tid, vi bruger på vores smartphones i dag, kan en dårlig farvekontrast på skærmen gøre det svært at læse teksten på en Xperia, og dette kan med tiden udvikle sig til stress, før du ved af det. Android 15 tilbyder en løsning til netop det!
Android 15 er udstyret med en ny funktion, der forbedrer farvekontrasten på din Xperia for at øge synligheden af indholdet på din skærm. Der er tre forskellige niveauer af farvekontrast at vælge imellem. Denne funktion kan også tilføje en sort eller hvid kontur til teksten for virkelig at øge læsbarheden.
Dette lyder måske ikke som et stort spring, hvis du forventede mere, men det er uden tvivl en finjustering, der vil gøre tingene lettere for dig i hverdagen. Det er trods alt de små ting, der fører til store forandringer!
Optag det væsentlige – ikke alt muligt andet
Hvis du virkelig elsker at spille spil på din Xperia og har lyst til at vise dine evner til dine venner på sociale medier, kan du prøve at optage din Xperia-skærm, mens du spiller. Hvis du har prøvet dette før, har du måske oplevet irritationen, når du modtager en chatapp-meddelelse midt i dit gameplay, hvilket tvinger dig til at starte forfra.
Med Android 15 kan du nu optage skærmen på kun én app, så du ikke får påtrængende meddelelser med i din video! Selv din statuslinje er udeladt af billedet. Med irriterende distraktioner af vejen skal du bare fokusere på dit gameplay.
Mulighederne for denne funktion er ikke begrænset til mobilspil. Der er alle mulige grunde til, at du måske ønsker at optage en appskærm på din Xperia, så brug det til den app, du ønsker!
Avanceret videooptagelse (Xperia 1 VI)
Præcis som vi havde lovet for den nye opdatering, er Pro-videotilstand her endelig! (Kun tilgængelig på Xperia 1 VI.) Den længe ventede Pro-videotilstand er nu fuldt integreret i kamera-appen, så den sidste brik er endelig på plads. Med de mange avancerede indstillinger vil denne nye tilstand udstyre dig som en professionel og hjælpe med at åbne nye muligheder for dine videoer.
Konfigurer alle de detaljerede videoindstillinger: tilstandene P, S og M, eksponering, ISO-følsomhed og meget mere. Disse indstillinger er arrangeret på en pæn og brugervenlig måde, kun for dig. Optag videoer som professionelle videoskabere bare ved hjælp af kamera-appen!
Appen har nu hele pakken, så du aldrig går glip af en mulighed for at optage en fantastisk video. Så nu skal du bare slippe kreativiteten løs!
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du bruger de nye Android 15-funktioner, i hjælpeguiden til din enhed.
Hvis du vil have flere oplysninger om Android-funktioner, kan du også besøge siden Hjælp til Google.
Bemærk, at denne artikel ikke er produktspecifik. Hvilke funktioner og egenskaber der beskrives, kan derfor variere afhængigt af din enhed og/eller softwareversion.
Android og Google Play er varemærker tilhørende Google LLC.