Berøringsskærmen fungerer ikke korrekt
Der er flere løsninger, som du kan prøve, hvis din berøringsskærm er overfølsom, reagerer uden input, ikke reagerer eller har dårlig følsomhed.
- Kontakt din oprindelige forhandler eller Sony Mobile-reparationspartner, hvis skærmen er blevet fysisk beskadiget.
-
Hvis du ikke genkender handlingen uden at trykke to gange på skærmen, kan TalkBack-funktionen være aktiveret. Se Hvordan slår jeg TalkBack fra? for at slå TalkBack-funktionen fra.
- Berøringsskærmens ydelse kan blive påvirket af snavs, varme eller brug af covere eller skærmbeskyttere.
- Hvis din enhed er udstyret med en skærmbeskytter, skal du sørge for, at den sidder korrekt, og at der ikke er luftbobler, støv eller fugt under den.
- Fjern eventuelle beskyttende etuier eller covere fra enheden for at kontrollere, at det ikke forstyrrer berøringsskærmen.
- Tør skærmen af med en ren og tør klud for at sikre, at din berøringsskærm er ren. Sørg for, at dine hænder og fingre er rene og tørre, før du bruger berøringsskærmen.
- Hvis enheden bliver for varm, kan berøringsfunktionaliteten blive påvirket. Lad den køle af, og prøv derefter at bruge berøringsskærmen igen.
- Sluk for enheden, og tænd den derefter igen. Ved at gøre dette lukker du alle programmer og frigør hukommelse, hvilket nogle gange automatisk løser problemet.
- Du kan tvinge enheden til at genstarte eller lukke ned i situationer, hvor den holder op med at reagere eller ikke genstarter normalt. Indstillinger eller personlige data slettes ikke under en tvungen genstart.
Hvis berøringsskærmen reagerer delvist, kan du prøve følgende løsninger.
- Udfør en hurtig test for at vurdere berøringsskærmens funktionalitet på din enhed.
- Hvis din enhed understøtter handsketilstand, skal du sørge for, at funktionen er slået fra, når du ikke har handsker på.
- Hvis problemet opstår, når enheden oplades, skal du sørge for, at du bruger en original oplader fra Sony og et USB-kabel, der er specielt beregnet til opladning af enheden. Andre opladere kan have en negativ indvirkning på berøringsskærmens funktionalitet.
- Hvis der er et hukommelseskort i din enhed, skal du fjerne det og genstarte enheden. Hvis det løser problemet at fjerne hukommelseskortet, kan SD-kortet være beskadiget. I så fald skal du anskaffe et nyt SD-kort til din enhed.
- Brug Fejlsikret tilstand for at kontrollere, om en app, som du har hentet, er årsag til problemet. I Fejlsikret tilstand starter enheden kun med den software og de apps, der allerede var installeret, da du købte enheden. Hvis enhedens ydeevne bliver bedre i Fejlsikret tilstand, er der sandsynligvis en eller flere apps, som du har hentet efter købet, der påvirker enheden negativt. Du kan afslutte Fejlsikret tilstand og genstarte enheden for at fjerne den eller de apps, som du har mistanke om er årsag til problemet. Hvis problemet er nyt, og du ikke ved, hvilken app der er årsag til problemet, kan du starte med at fjerne den app, du senest har hentet.
- Opdater din enhed for at sikre, at du har optimal ydeevne og de nyeste forbedringer.
- Det anbefales at sikkerhedskopiere og synkronisere dine vigtige data med en Google-konto.
- Brug computerprogrammet Xperia Companion til at udføre en softwarereparation for at nulstille din enhed. Bemærk, at alle data slettes fra enhedens interne lager, når du udfører en softwarereparation. Indhold, som du har gemt på et eksternt SD-kort, f.eks. fotos, videoer og musik, slettes ikke.