Ønsker du at springe ind i den spændende (og til tider overvældende) verden af lyd i høj opløsning? Der er så megen viden om lyd i høj opløsning, men sproget kan godt føles som en grødet blanding af akronymer og forvirrende udtryk.
Du skal ikke bekymre dig. Vores mål hos Sony er at udstyre dig med den viden om lyd i høj opløsning, du har brug for, for at blive lydekspert, så du kan få den bedste musikoplevelse.
Her er en liste over de grundlæggende termer inden for lyd i høj opløsning, som flyver rundt i Hi-Fi-verdenen nu om dage, og deres definitioner:
Lyd i høj opløsning:
Lyd, der anvender en højere samplingfrekvens end på CD'er og mp3-filer til kodning og afspilning af musik. Karakteriseret ved knivskarp klarhed og nuancer bringer lyd i høj opløsning dine sange til live ved at beholde flere data end konverteringen af originalt indspillet musik til mp3-filer. Lydfilformater i høj opløsning omfatter WAV, DSD, ALAC, FLAC og AIFF.
DSD vs. PCM:
Der er to primære metoder til behandling/kodning af lyd til digitalt brugbare formater – PCM og DSD. Kort sagt er PCM lettere at håndtere. Men DSD er det master arkivformat, der anvendes i musikstudier, og nogle ville sige, at DSD giver digitale filsamples, der ligger tættest på den oprindelige analoge kilde. Her er detaljerne for dem:
DSD:
Direct-Stream Digital bruger impulskode-modulation til at lagre lydsignaler på digitale lagringsmedier. Samplingfrekvensen for denne teknologi er enten 2.8224 MHz eller 5.6448 MHz, hvilket svarer til 64 gange eller 128 gange sampling af CD-lyd.
PCM:
Pulse Code Modulation (impulskodemodulation) er en teknologi, der konverterer standardlydsignaler til digital lyd. Det er den almindelige form for digital lyd på computere og CD'er. Forstærkningen af signalet samples ved ensartede intervaller, og hvert sample bliver derefter begrænset til den nærmeste værdi med en række digitale trin.
Lossy:
Lossy filkomprimering resulterer i tab af data og kvalitet fra den originale version og er forbundet med mp3'er og AAC-filer. Den resulterende fil fylder meget mindre end den oprindelige version, men der er gået på kompromis med kvaliteten.
Tabsfri (Lossless):
Med tabsfri komprimering bliver de originale data genopbygget næsten helt fra de komprimerede data, der er opnået ved en klasse af algoritmer. Filstørrelser til tabsfri data er generelt større end lossy filer, men lydkvaliteten er langt bedre. Eksempler på filformater af denne art er FLAC og Apple Lossless.
Ukomprimeret:
Ukomprimeret lyd er lige præcis, hvad det lyder som – originale data uden kompression. Generelt kommer den bedste lydkvalitet fra ukomprimerede lydfiler såsom WAV- og AIFF-formaterne. Ulemperne ved ukomprimeret lyd omfatter den store mængde plads, de kræver, og den båndbredde, der kræves for at åbne og afspille disse filer.
kHz/bit:
Det er standardbetegnelsen for en samplingsfrekvens over bit-dybden.
Antallet af kilohertz (kHz)
måler samplingsfrekvensen, som er det antal gange i sekundet lyd samples. Så jo højere kHz-tal, jo bedre lydkvalitet.
Bit-dybde
Måler, hvor mange bit (eller mængden af data), der er i hvert sample. Bit-dybden svarer direkte til opløsningen af hvert sample. Jo højere bit-dybde, jo bedre lydkvalitet.
Nu hvor du har styr på ordforrådet inden for lyd i høj opløsning, bør du bruge et øjeblik på at opleve disse termer i den virkelige verden.
Du kan finde alle dine yndlingssange med lyd i høj opløsning.
