Førsteklasses lydkvalitet og -justering

ESS digital-til-analog konverter er udviklet til den ultimative lytteoplevelse

Oplev en lydkvalitet, der normalt er forbeholdt eksklusive produkter til lyd til hjemmet, takket være ESS DAC-chippen – en førsteklasses konverter, der giver præcis analog konvertering af alle dine digitale musikfiler. Med højtydende 32-bit behandling og et design, der eliminerer problemer med timing, leverer denne D/A-konverter et hidtil uhørt dynamisk frekvensområde og lav harmonisk forvrængning.
Billede af ESS digital-til-analog-konverterchip

Valgmuligheder for optimal ydeevne

Omhyggeligt udvalgte komponenter sikrer suveræn lydkvalitet. Den dedikerede drosselspole har kraftig bas og filtrerer samtidigt frekvenser med henblik på en kontrolleret og dynamisk lydgengivelse. Kondensatorer, som selv lydentusiaster kan godkende, leverer ubesværet effekt til klar og præcis bas, mens flerlags polymerkondensatorer bidrager til at sikre naturlig lyd.
Tre interne kondensatorkomponenter fra XAV-9550ES

Indbygget 4-kanals klasse A/B-forstærker til lyd i høj opløsning

Dedikerede venstre og højre effektkredse forsyner den indbyggede forstærker med ensartet, filtreret effekt til nøjagtig lydeffekt. Selve forstærkerblokken indeholder også en række opdaterede kredsløbskonfigurationer inklusive en ny lydstyrkeregulerings-IC, der er omhyggeligt udvalgt til at give minimal forvrængning og støj.
Nærbillede af XAV-9550ES effektkredsløbschip

Anti-resonanskabinet med dobbeltlag

Dobbeltlagsdesignet af kabinettet adskiller analogt og digitalt kredsløb, hvilket forhindrer elektromagnetisk interferens for kompromisløs lydkvalitet. 
Forbedret profil af XAV-9550ES, der viser dobbeltlagsdesign og interne bundkort

Trådløs LDAC™-lyd med høj opløsning

Nyd det praktiske ved trådløs Bluetooth®-lyd og exceptionel lydkvalitet takket være LDAC. Tilslut kompatible enheder for at streame lyd i 96 kHz/24-bit kvalitet med bithastigheder op til 3x højere (990 kbps) end konventionel Bluetooth®.
Billede af XAV-9550ES i et instrumentbræt og en person, der streamer musik til det fra sin telefon

Højkvalitets 192 kHz/24‑bit DSP

192 kHz/24-bit DSP tilbyder en perfekt lydbehandling og 8-bånds parametrisk equalizer ud over tidsjusteringen og 14-bånds equalizeren. Sammen med den opdaterede 3-zoners crossover, som muliggør indstillinger for Bi-AMP og tovejs højttalerdrev foran, kan du skabe det perfekte match af front- og baghøjttalere samt subwoofere.
Nærbillede af XAV-9550ES lydbehandlingschippen

6-kanals tidsjustering

Den kraftfulde DSP giver mulighed for utroligt præcis tidsjustering og nøjagtig lyd og billedteknologi i en hvilken som helst bil. Du kan justere individuelle højttalerafstande til helt ned til trin på 1 cm eller 0,1" fra din sædeposition.
Eksempel på brugergrænseflade viser funktionen til tidsjustering og tilgængelige valgmuligheder

14-bånds equalizer

En 14-bånds EQ lader dig justere den overordnede lyd, så den passer til din musik eller smag. Dermed kan du manuelt afbryde eller forstærke 14 forskellige frekvenser for alle højttaler- og subwoofer-udgange på samme tid.
Eksempel på brugergrænseflade viser 14-bånds EQ-funktion og tilgængelige valgmuligheder

8-bånds parametrisk EQ

For optimal ydeevne på tværs af forskellige højttalerkonfigurationer kan du tilføre en 8-bånds parametrisk EQ til hver af de 6 kanaler (FL, FR, RL, RR, SWL, SWR) uafhængigt af hinanden ved at afbryde eller forstærke 8 brugertilpassede frekvenser for hver enkelt højttalerudgang og subwoofer-udgang. Du kan også justere båndbredden (Q) for hver af de 8 udvalgte frekvenser for højttaler- og subwoofer-udgangene.
Eksempel på brugergrænseflade, der viser 8-bånds parametrisk EQ-funktion og tilgængelige valgmuligheder

Indstillinger for Bi-AMP og tovejs højttalerdrev foran

I modsætning til almindelige højttalerkonfigurationer, som f.eks. front- og baghøjttalere, tillader denne tilstand, at du tilpasser de fire højttalerudgange ved at tildele to kanaler til diskantenhederne og to andre kanaler til basenhederne med indstillinger for crossover af båndsti og dedikeret tidsjustering.
Stregtegning af bilinteriør, der viser to instrumentbræthøjttalere, to dørhøjttalere og XAV-9550ES i midten