EXTRA BASS™-serien

SRS-XB10/XB20/XB30/XB40, GTK-XB5

Kraftig bas og strålende lys i en enkelt pakke

En musikfestival bringer mennesker sammen med musikalsk og visuel magi, mens den dunkende bas og dynamisk lys skaber en følelse af kollektiv eufori. EXTRA BASS™-serien, en innovativ vinkel på bærbare trådløse højttalere, bringer denne oplevelse hjem til dig og lader brugerne nyde musikkens unikke glæder sammen.

Genskaber den fyldige dynamik fra festivaloplevelsen

Det at lytte til musik er ikke mere noget, som mennesker kun gør alene – elektronisk dance-musik (EDM) og musikfestivaler bliver mere og mere populære, og folk bliver stadig mere interesserede i at dele deres musikalske oplevelser live. Med EXTRA BASS-serien ønskede vi at lade mennesker få en forsmag på denne oplevelse uden at skulle tage til en koncert eller festival. For at indfange den fulde musikoplevelse, som rækker længere end blot lyden, har vi føjet mere til den sædvanlige højttalerfunktion – at gengive lyd – med lys og bærbarhed for en trådløs højttaler, der stimulerer flere sanser.

Billede af en del af EXTRA BASS.
En massiv, bascentreret form møder blændende lysteknologi

Designteamet skulle finde svaret på to vigtige spørgsmål: Hvordan omsættes de karakteristiske baslyde i EDM-genren til en visuel form, og hvordan gøres produkter stærke nok til at kunne levere unikke musikoplevelser i alle omgivelser. Da vi udforskede mulige løsninger, fandt vi efterhånden frem til en "massiv" konfiguration, som kunne omslutte basfrekvenser i et kompakt, tungt look. Ud over at give baslyde en fyldigere, stærkere identitet, end de almindelige flade, kasseformede højttalere kan tilbyde, har EXTRA BASS-designet også afrundede hjørner, som gør konfigurationen mere holdbar. Det massive design indkapsler hele produktoplevelsen og samler kraftig bas og holdbarhed i én enhed.

Belysningen, der løber langs højttalerenhedens omkreds, synkroniseres med den lyd, der kommer fra højttalerne, og giver bassen en anden, visuel dimension. Ved at sammensmelte en fast form med intelligent belysningsteknologi har vi skabt et design, der bringer EXTRA BASS-oplevelsen op på et endnu højere niveau.

Billede af SONY EXTRA BASS-belysningen.
Alt, hvad der skal til for at nyde musikken sammen

Takuma, chief art director

Vores tanke var at samle hele oplevelsen ved en musikfestival – lyden, lyset og samhørighedsfølelsen – i et aktivt højttalerprodukt. Ved at kombinere en tæt, massiv form med belysningsteknologi opnåede vi netop dét: En højttaler, der kunne sætte gang i festerne.

Funktionalitet i en afrundet form

Vi vidste, at det at skabe et robust design med en kraftig baseffekt og optimal mobilitet kræver perfekte former, materialer og andre elementer derimellem. For at bringe de forskellige dele sammen til forskellige funktioner i et kompakt, udstyrsspækket look arbejdede vi sammen med ingeniørerne om at afprøve idéer til kabinetsstrukturer, indtil der opstod en glat, afrundet form som det optimale valg. Vi besluttede at give den en dobbelt finish: Den øverste flade har en ren gummibelægning, der giver en enkel, let fornemmelse udvendigt og et ridsefast design, mens den ujævne struktur i bunden komplementerer det rå look og giver produktet et stærkere greb, der gør det nemmere at transportere og opstille forskellige steder. Ved at fremhæve den faste form med et strejf af kontrast afrunder den tofarvede finish designet i en funktionel stil.

SONY SRS-XB20 set fra siden.
SONY SRS-XB40 set forfra.
Visualisering af bas med en blanding af æstetiske elementer

Et stort fokuspunkt for designteamet var højttalerenheden, som ikke kun repræsenterede det vigtigste element i den dybe baslyd men også skulle have en visuel effekt. For at bringe dette element i forgrunden af designet har vi omkranset enhedens ydre linjer med en aktiv rørbelysning og givet gitteret et åbent hulmønster – en funktion, som ikke kun lader lyden passere tydeligt igennem, men som også lader brugerne se højttaleren vibrere i takt med de akustiske trykændringer og således fremhæver basfrekvensernes rytme i visuelle indtryk. Gitteret har samtidig et konvekst omrids, som udtrykker lydeffekten, der sendes ud fra højttaleren. "Effekt”-konceptet udgør grundlaget for kabinettets farvedesign og giver sammen med de klare nuancer i BOLD COLOR-familien lyden endnu en visuel identitet. Fra top til bund, indvendigt og udvendigt, visualiserer designet basoplevelsen på forskellige, iøjnefaldende måder.

Holdbarhed muliggør alsidighed

Hibino, design manager

Trådløse højttalersystemer bruges i stigende grad som kompakte, bærbare højttalere, der kan tages med rundt. Som følge af denne tendens har vi fokuseret på at udvikle et holdbart, mobilt produkt, som imødekommer campister, festdeltagere og andre forbrugersegmenter, for hvem alsidighed er af afgørende betydning.

Design af belysningsmønstre, der indfanger festivaloplevelsen

Du skal acceptere cookies fra YouTube for at se denne video

Få adgang til dine præferencer for cookies nedenfor, og slå cookien for YouTube til under afsnittet "Funktionel".

I EDM-verdenen er belysning væsentlig. For at gengive stemningen fra festivalscenen udformede vi farvesammensætningen, så den afspejler musikkens dynamik. Rørbelysningen, der spænder lige fra "kolde" til "varme" farvenuancer og giver en kromatisk kontrast, synkroniseres med rytmen og giver en pulserende lyspalet – det perfekte supplement til varemærkets bas- og diskantlyde i EDM-genren.

Med udgangspunkt i vores unikke rytmedetekteringsteknologi har vi samtidig udviklet en algoritme, der er i stand til at identificere musikalske ændringer efter mål – og i realtid. Resultatet er en belysningssammensætning, der frit tilpasses tonen og flowet i enhver sang og fremhæver musikken med smarte belysningsfunktioner. Enheden udsender også hvide blink, der følger rytmen, men ikke blot i et ensartet, konstant mønster: Impulserne stiger og falder afhængigt af, hvordan sangen udvikler sig og genskaber automatisk dynamikken i belysningen på en scene.

Belysning, der giver dig ny dynamik

Fujiki, designer

På en musikfestival rammer bassen og belysningen dig på et fysisk niveau. Hele fornemmelsen af spænding er det, vi var ude efter. Rytmedetekteringen og farvesammensætningen er en væsentlig del af belysningsdesignet, men vi har hele tiden vidst, hvor vigtigt det er at hjælpe folk med at få den ægte, instinktive spænding fra totaloplevelsen.

Oplev festivalens verdenssyn gennem intuitiv kommunikation

Intet produkt kan kommunikere dens verdenssyn alene. Derfor er kommunikationsdesign så afgørende vigtigt. Med udgangspunkt i det behov skabte designteamet et EXTRA BASS Series-logo, der indkaspler den dybe basoplevelse og afspejler seriens overordnede koncept. Teksten i navnet EXTRA BASS har forskellig tykkelse og bruger en fed, tung stil til ordet BASS for at fremhæve produktets lavfrekvente muskler. Tegnene er blevet skubbet tættere sammen for at indfange designets tæt pakkede densitet. De grafiske underlejringer spiller også en vigtig rolle. Med elementer, der antyder fornemmelsen og lyden af livemusik, afføder grafikken et intuitivt link mellem produktet og musikfestivaloplevelsen.

Emballagedesignerne anvendte også dynamisk produktindramning for at skabe et basfokuseret layout med stor gennemslagskraft. Basoplevelsen udgør ikke bare kernen i produktkonceptet, den former også funktionerne i det overordnede kommunikationsdesign.

Det hele handler om basoplevelsen

Matsuda, designer

Formålet med emballagen er normalt at fremhæve produktets form. Hvad angår emballagen til EXTRA BASS-serien, har vi dog besluttet at sætte fokus på basoplevelsen. Hele kommunikationsstrategien omhandler denne idé.

En spændende fusion af pumpende bas og smart, dynamisk lys – EXTRA BASS Series bevæger sig udover den traditionelle opfattelse af et lydsystem for at fremhæve et nyt fokus: at give folk mulighed for at dele musikglæden i større grupper, uanset hvor de befinder sig.

*Produktets tilgængelighed kan variere alt efter område og land.