Introduktion: Forklaring på videokamerafunktioner
Med et digitalt videokamera kan du fremstille dine egne film, dokumentere milepæle, f.eks. babys første skridt, og skabe minder fra enhver feriedag.
Men for at kunne vælge det rette kamera og få det bedst mulige ud af det kræver det, at du forstår dets funktioner. I denne vejledning forklares nogle af hovedideerne.
- Valg af den rigtige opløsning
- Digital eller optisk zoom?
- Forklaring på HD-komprimeringsformater
- Muligheder for optagelse og lagring af dine film
- Afspil dine film på dit TV
- Andre vigtige funktioner, når du vælger kamera
Valg af den rigtige opløsning
Forskellige videokameraer kan optage i forskellige billedkvaliteter eller opløsninger.
Antallet af vandrette streger er det, der bestemmer et billeds opløsning. Jo flere streger desto skarpere billede. Full HD har f.eks. 1.080 vandrette streger.
Standardopløsning (SD): SD tilbyder 720 x 576 pixel og findes oftest i begynderkameraer. Standardopløsning har ikke den samme klarhed og så mange detaljer som HD.
High definition (HD): Videokameraer med Full HD giver betydeligt højere billedkvalitet end SD-modeller. Full HD er standarden for nutidens TV-modeller med mange kanaler og programmer, der udsendes i high-definition. Takket være opløsningen på 1920 x 1080 pixel er der mange flere detaljer i billedet.
4K: 4K giver en opløsning, der er fire gange så høj som Full HD. Med 3840 x 2160 pixel kan du forvente forbedret farve, mætning og kontrast. Optagelser i 4K skal afspilles på et 4K-TV.
Digital eller optisk zoom?
Zoom – muligheden for at ændre synsfeltet uden at flytte kameraet – er en vigtig funktion, når du køber et videokamera. Når du zoomer ind eller ud, ændrer du på, hvor tæt på motivet du kommer, enten ved at flytte dele af selve objektivet eller ved at zoome ind på det digitale billede.
Optisk zoom: Når du bruger optisk zoom ændres den faktiske konfiguration af optiske elementer i objektivet, så du får en anden brændvidde. Optisk standardzoom 10x, hvilket betyder, at den største brændvidde er 10x større end den mindste, men der findes videokameraer med op til 60x zoom.
Digital zoom: Dette zoomer ind på billedet, der er taget med kamerasensoren, i stedet for at ændre objektivets brændvidde. Da det originale billede er uændret, bliver billedkvaliteten forringet, jo højere zoomforhold der anvendes.
Forklaring på HD-komprimeringsformater
Når du optager på et videokamera, komprimeres din film for at bevare filstørrelsen håndterbar. Kvaliteten af den optagne film bestemmes generelt af bithastigheden, som måles i megabit pr. sekund (Mbps). Jo større hastighed, desto bedre kvalitet og jo større bliver den resulterende fil.
Der findes flere komprimeringsformater.
HDV: Det oprindelige HD-format for digitale videokameraer – kompatibelt med det traditionelle båndbaserede DV-format. Det optager i Full HD-opløsning, men bruger MPEG-2-komprimering. Der fremstilles ikke mange HDV-forbrugerkameraer i dag. De bruges hovedsageligt af professionelle.
AVCHD: Den aktuelle standard for optagelse og afspilning af optagelser i Full HD på forbrugervideokameraer. AVCHD:
- Optager i Full HD, men har en højere komprimeringsfrekvens end HDV, ved at bruge en komprimeringsmetode kaldet MPEG-4/H.264
- Optager HD-video uden at bruge for meget hukommelse
- Bruger 1 GB til at optage 30 minutters optagelse
XAVC: Dette format er udarbejdet til at understøtte 4K-videokameaer. Filmoprettere kan styre størrelsen og kvaliteten af 4K-filer. 4K kan nå en bitfrekvens på 960 Mbps – men du kan reducere dette til mindre end 100 Mbps med XAVC.
XAVC anvendes ikke udelukkende til 4K. Det kan også håndtere Full HD
Muligheder for optagelse og lagring af dine film
Når du optager hjemmevideoer, optages de digitalt på en intern harddisk eller på et hukommelseskort.
Harddisk: Indspil dine optagelser direkte på kameraet ved at vælge en model med en intern harddisk. Der er to typer internt lager:
- HDD: en standardharddisk. Giver en stor mængde lagerplads, men er tungere og har bevægelige dele
- Flash: Lettere, hurtigere lagring, der ikke har nogen bevægelige dele, men som har mindre plads
Hukommelseskort: Optag dine film på et lille hukommelseskort, der passer ind i et stik på dit kamera. Kortets hastighed er vigtig: Til Full HD med lyd har du brug for et hurtigere kort end til SD-video uden lyd.
Kortets ydelse afhænger af:
Datalagring: Målt i gigabyte, hvor meget et kort kan indeholde.
Korthastighed: Hvor hurtigt kortet kan skrive data. Dette måles i MBps – megabyte pr. sekund (i modsætning til megabit pr. sekund for den oprindelige bithastighed for optagelsen). Kort benævnes som klasser på følgende måde: Enlarge image
Oprettelse og redigering af et bibliotek med PlayMemories: Du kan lagre dine videoer sikkert online med Sonys PlayMemories. Få nemt adgang til dine værdifulde minder, og organiser dem i dit eget personlige bibliotek. Se dem på din bærbare, tablet eller på dit TV med nem trådløs synkronisering.
Find ud af, hvordan du overfører SD-videoer fra et DV- eller Digital8-videokamera til din PC
Find ud af, hvordan du overfører SD-videoer fra et DV- eller Digital8-videokamera til din Mac
Afspil dine film på dit TV
Du kan tilslutte dit digitale videokamera til dit TV og se dine film på storskærm med blot nogle få trin.
- Tilslut dit HDMI-kabel til HDMI OUT-porten på dit videokamera
- Sæt den anden ende af kablet i TV'ets HDMI IN-port.
- Afspil din film på dit kamera, så vises den på dit TV
Find ud af mere om, hvordan du afspiller film på dit TV
Andre vigtige funktioner, når du vælger kamera
Vidvinkelobjektiv: Nogle videokameraer er udstyret med et vidvinkelobjektiv, hvilket er perfekt til at optage landskaber bestående af bakker og bjerge eller historiske landmærker. Et vidvinkelobjektiv er også fantastisk til at filme grupper af personer eller til at fotografere på steder, hvor der ikke er meget plads. Enlarge image
Sensor: Sensoren er den del af kameraet, der udsættes for lys for at optage et digitalt billede. Jo større sensoren i dit videokamera er, desto flere detaljer kan det optage. En sensor af høj kvalitet, f.eks. Exmor R CMOS i mange Sony-kameraer, kan optage avancerede, detaljerede billeder, selv under dårlige lydforhold, eller når der optages indendørs.
Optisk billedstabilisering: Hvis du flytter din arm eller hånd, selv bare lidt, kan det medføre kamerarystelser. Men optisk stabilisering hjælper dig med at gøre dine optagelser stabile og fri for sløring. Sony Balanced Optical SteadyShot er fremstillet til at give dig utrolig stabil optagelse.