Gå til indhold

Hvorfor er farvestyring nødvendigt?

  1. Farveoplevelsen afhænger af menneskets sanser. Øjnene (og hjernen) opfatter spektral information, der anvendes som basis for farvesansning. Farverne grøn, orange eller gul er f.eks. blot udtryk - de beskriver ikke de spektrale komponenter i lyset, der reflekteres fra en genstand.

    Derfor er det nødvendigt med et slags farvesprog til at beskrive de spektrale komponenter for en bestemt farve, der er indiskutabelt (hvilket f.eks. himmelblå, dybblå, havblå eller dueblå ikke er). Og derfor var der behov for et sprog, der beskriver alle de farver, som mennesker kan se, ved hjælp af ordene, som en computer kender.

    Dette sprog kaldes Lab, hvor "L" står for lysstyrke og "a" og "b" for farvekomponenterne. Med Lab er det muligt at beskrive en farve helt præcist. Vi kommer nærmere ind på Lab senere.

    Fordi hvert enkelt billedbehandlingsudstyr behandler farver på sin egen måde, findes der en standardmæssig måde, hvorpå den karakteristiske farve for hvert udstyr kan beskrives. Det gør det muligt at overføre nøjagtig farveinformation fra ét udstyr til et andet i hele billedbehandlingen.

    Digitalkameraer, skærme og inkjet-printere er formentlig de bedst kendte udstyrsdele i digital billedbehandling. Men vidste du, at software indgår som det vigtigste led i billedbehandlingen?

  2. Hvad er farvestyring?

    Farvestyring beskriver hele systemet på computeren, der anvendes til præcis farvekommunikation mellem hard- og software. Det anvendes til at beskrive inputegenskaberne for dit digitalkamera, til at styre visningen af billeder på din pc-skærm og til at oprette en præcis udskrift af, hvad du ser på skærmen. Desuden er det nødvendigt at overføre billeder fra én software til en anden uden farvemisforståelser.

    Farvestyring er muligt både med Microsoft Windows og Apple Mac OS X og har for hver ny version af disse operativsystemer udviklet sig mere og mere.

    For lettere at forstå farvestyring er der nogle begreber, som skal forklares.

    Profil

    En profil kan sammenlignes med et lille mærke, som klæbes på hvert billede og billedudstyr. Disse mærkater beskriver den enkelte farve både i RGB (rød,grøn og blå) og i det pågældende farvestyringssprog. På denne måde ved computer og software, hvad de faktiske farver (i Lab) er ud fra et digitalt billedes RGB-værdier.

    Desuden kan profiler indeholde CMYK-værdier i stedet for RGB-værdier (f.eks. til offsettryk). I denne sammenhæng beskæftiger vi os udelukkende med RGB-billedbehandling og kommer ikke ind på CMYK-farveområder her.

    Farveområde

    Hver kameratype opfatter farver på hver sin måde - på samme måde som hver skærmtype har sin metode at vise farver på. Desuden anvender printere deres egen skala af udskriftsfarver, som varierer alt efter type, blæk og papir. Denne farveskala kaldes et farveområde. Et farveområde beskriver alle de farver, der kan behandles af billedudstyr.

    Det mest udbredte farveområde er sRGB. Det beskriver det gennemsnitlige farveområde, som en standardskærm kan vise. De fleste digitalkameraer kan tage billeder inden for sRGB-farveområdet, og de fleste printere kan desuden udskrive billeder korrekt i sRGB. Men der findes også større farveområder som f.eks. ProPhoto RGB, Adobe RGB 1998, Wide Gamut RGB.

    Disse farveområder anvendes, når der er brug for den højeste kvalitet. Men til de fleste formål er sRGB det rette valg.

    Billede 1: Sammenligning mellem sRGB (indvendigt, farve) og Adobe RGB (udvendigt, trådmodel)

    Profiler kan indlejres i billeder, hvilket er nødvendigt for at overføre farver mellem billedbehandlingsprogrammer. Uden en indlejret profil ved programmet ikke, hvilke faktiske farver en fil indeholder, fordi de rene RGB-værdier ikke er relateret til Lab-værdier.

    Sonys Alpha-kameraer kan tage billeder enten i sRGB eller Adobe RGB. Hvis du indstiller dit kamera til at tage billeder i Adobe RGB, ses det tydeligt på kameraets LCD-skærm. Desuden kan billeder taget i Adobe RGB genkendes ved, at de har et _

    i starten af filnavnet (f.eks. billede1234.jpg --> sRGB; _billede1234.jpg --> AdobeRGB). Hvis du ikke er sikker på, hvilket farveområde du har brugt til at tage billedet, kan du se EXIF-informationen.

    Farvestyring i Sony Image Data Converter SR (IDC SR)

    Der skal kun foretages enkelte indstillinger for at opnå god farvestyring ved billedbehandling. Vælg settings (indstillinger) på menuen og åbn dialogboksen for farvestyring. Den ønskede farveområde vælges øverst i vinduet: hvis du vælger sRGB, Adobe RGB eller Wide Gamut RGB, behandler IDC SR altid billeder med det angivne farveområde. Hvis du vælger camera settings (kameraindstillinger), anvender IDC SR farveområdet, som er indstillet på kameraet. Dette kan enten være sRGB eller Adobe RGB.

    Under det indstillede farveområde kan du finde farveindstillingerne for din skærm. Indstillingerne har stor betydning for, hvordan billederne ser ud i IDC SR. Derfor bør du kontrollere fra tid til anden, om indstillingerne stadig er korrekte. Hvis du ikke har indstillet en bestemt skærmprofil på din computer, skal du vælge sRGB.

    Hvis din skærm er leveret med en generel skærmprofil, skal du installere denne profil i dit operativsystem og derefter vælge den i other monitor profile (anden skærmprofil).

    Til professionel billedbehandling er det nødvendigt at kalibrere skærmen (plus printeren). Individuelle skærmprofiler, der er oprettet med farvestyringsløsninger fra tredjepartsleverandører, kan også vælges under skærmprofil på farvestyringsmenuen.

    Hvis kalibreringen er udført korrekt, og den resulterede profilindstilling vælges på menuen, kan der opnås en yderst farvetro skærmkvalitet i Image Data Converter.

    Korrekt farvevisning i forskellige billedbehandlingsprogrammer

    Hvis du foretrækker at bruge billedbehandlingsprogrammer fra tredjepartsleverandører, skal du sørge for, at indstillingerne for farvestyring i disse billedbehandlingsprogrammer svarer til indstillingerne, som er angivet i Image Data Converter, for at få farver vist korrekt på skærmen!