GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM OBJEKTIVER
Blænde, f-tal og dybdeskarphed
Blænde og eksponering
Blænden i et objektiv – kaldes også "membranen" eller "iris" – er et genialt stykke mekanik, der etablerer en åbning af variabel størrelse i den optiske vej, som kan bruges til at styre den mængde lys, der passerer igennem objektivet. Blænde og lukkerhastighed er de to primære måder at styre eksponeringen på: For en given lukkerhastighed vil svagere lys kræve en større blænde, for at der kan komme mere lys frem til billedsensorplanet, mens en kraftigere belysning vil kræve en mindre blænde, for at der kan opnås optimal eksponering. Tilsvarende resultater kan opnås ved at beholde den samme blændeindstilling og i stedet ændre lukkerhastigheden. Størrelsen på den åbning, som blænden skaber, afgør imidlertid samtidig, hvor "kollimeret" lyset, der passerer igennem objektivet, er, og dette har direkte indvirkning på dybdeskarpheden, så du skal have kontrol over både blænde og lukkerhastighed for at kunne skabe billeder, der ser ud, som du vil have dem til.
Beregning af f-tal
- Teknisk snak -
F-tallet er objektivets brændvidde divideret med blændens effektive diameter. Hvis vi ser på et 35 mm F1,4 G-objektiv med blænden indstillet på den maksimale værdi F1,4, vil den effektive diameter på blænden med andre ord være 35 ÷ 1,4 = 25 mm. Vær opmærksom på, at efterhånden som objektivets brændvidde ændrer sig, vil blændens diameter ved en given f-værdi også ændre sig. En blænde på F1,4 i et 300 mm teleobjektiv vil f.eks. kræve en effektiv blændediameter på 300 ÷ 1,4 ≈ 214 mm. Det ville ende med at blive et kæmpestort og utroligt dyrt objektiv, så derfor ser du ikke ret mange lange teleobjektiver med meget store maksimale blænder. Fotografen har ikke noget egentligt behov for at kende den faktiske blændediameter, men den er nyttig for forståelsen af princippet.
"F-tal" eller "f-stop"
Alle objektiver har en største og en mindste blænde, udtrykt ved "f-tal", men det er den største blænde, der oftest fremhæves i objektivspecifikationerne. Lad os som eksempel se på Sony 35 mm F1,4 G. Dette er et 35 mm F1,4-objektiv: 35 mm er brændvidden (den vender vi tilbage til senere), mens F1,4 er den maksimale blænde. Men hvad betyder "F1,4" egentlig? Boksen "Beregning af f-tal" indeholder nogle tekniske oplysninger, men af hensyn til praktisk forståelse er det tilstrækkeligt at vide, at lavere f-tal svarer til større blændeåbninger, og at F1,4 nok er den største maksimale blænde, du kan komme ud for i forbindelse med objektiver til generel anvendelse. Objektiver med en maksimal blænde på F1,4, F2, eller F2,8 anses generelt for at være “hurtige” eller “lysstærke”.
F-standardværdierne, som du normalt ser på kameraobjektiver er, fra store til små blænder: 1,4, 2, 2,8, 4, 5,6, 8, 11, 16, 22, og nogle gange 32 (for matematikinteresserede er disse alle potenser af kvadratroden af 2). Dette er de fulde stop, men du kan også komme ud for delvise stop, der svarer til halvdelen eller en tredjedel af de fulde stop. Forøgelse af blændestørrelsen med et fuldt stop fordobler mængden af lys, der kan passere igennem objektivet. Reduktion af blændestørrelsen med et fuldt stop halverer mængden af lys, der når frem til sensoren.
[1] Effektiv blændeåbning (størrelse på åbningspupil) [2] Blændeåbning [3] Brændvidde Bemærk: Værdierne for blænde og brændvidde i illustrationen er omtrentlige.
Blænde og dybdeskarphed
"Dybdeskarphed" henviser til det interval af afstande fra kameraet, hvori fotograferede genstande vil virke acceptabelt skarpe.
I ekstreme tilfælde af lav dybdeskarphed kan dybden på fokusfeltet være så lille som et par millimeter. I den modsatte ende af skalaen findes der landskabsfotografier, som gengiver ekstremt stor dybdeskarphed med alt i knivskarpt fokus fra lige foran kameraet til flere kilometer væk. Styring af dybdeskarpheden er en af de mest nyttige teknikker, du kan benytte til kreativ fotografering.
Grundlæggende betragtet medfører større blænder lavere dybdeskarphed, så hvis du vil tage et portræt med en flot defokuseret baggrund, skal du vælge en stor blænde. Andre faktorer er imidlertid også medvirkende. Objektiver med længere brændvidder kan generelt give mindre dybdeskarphed (som vi så ovenfor skyldes dette delvist, at en F1,4-blænde i et 85 mm objektiv eksempelvis er langt større end en F1,4-blænde i et 24 mm vidvinkelobjektiv), og afstanden mellem motiverne i scenen, der fotograferes, vil også have en indvirkning på den opfattede dybdeskarphed.
Blænde (venstre til højre): Åben (stor) til lukket (lille) Dybdeskarphed (venstre til højre): Lille dybde til stor dybde
Tre nøgler til effektiv defokusering
- Optagelsestip -
Der skal faktisk andet og mere til for at tage billeder med smukke, defokuserede baggrunde end blot at vælge et lysstærkt objektiv og lukke helt op for blænden. Det er ganske vist den første "nøgle", men sommetider giver en stor blænde i sig selv ikke det ønskede resultat. Den anden nøgle er afstanden mellem dit motiv og baggrunden. Hvis baggrunden er meget tæt på dit motiv, kommer den måske til at ligge inden for dybdeskarpheden, eller den kan være så tæt på, at mængden af defokusering ikke er tilstrækkelig. Hold så vidt muligt altid rigelig afstand mellem dit motiv og baggrunden, der skal defokuseres. Den tredje nøgle er brændvidden på det objektiv, du bruger. Som nævnt ovenfor er det lettere at opnå lav dybdeskarphed med længere brændvidder, så sørg for også at udnytte den egenskab. Mange fotografer når frem til, at brændvidder på omkring 75 mm til 100 mm er ideelle til at tage portrætter med flot slørede baggrunde.