Xperia 1 VI får nyt look med tilføjelsen af den mørkerøde nuance 'scarlet'

Sony har netop annonceret, at flagskibsmobilen Xperia 1 VI bliver tilgængelig i farven ’scarlet’, en mørkerød nuance.

Modellen i den nye farve ’scarlet’ kommer med de samme banebrydende teknologier, som de eksisterende modeller i serien og tilbyder en uovertruffen brugeroplevelse. Æstetikken er dog forfinet med det luksuriøse, matte finish i den mørkerøde farve.

Tilføjelsen af den nye farvemodel giver mulighed for at udtrykke sin unikke stil, også gennem ens valg af smartphone.

”Gennem kombinationen af en solid, mættet farve sammen med den matte tekstur af glasset på bagsiden, har vi skabt en flertonet farve, der både kan se orange eller mørkerød ud, afhængigt af betragtningsvinklen og omgivelserne,” fortæller Kaoru Murai, der er Art Director hos Sony.

Xperia 1 VI i farven ’scarlet’ bliver også tilgængelig med 512GB intern hukommelse, så man kan tage billeder og videoer i høj opløsning, uden bekymring for, at der er nok lagerplads.

Nøglefunktioner i Xperia 1 VI:

  • Kompromisløs kamerakvalitet takket være Exmor T for Mobile-billedsensor
  • Det unikke x3.5–x7.1 optisk telezoomobjektiv sikrer enestående kreativitet og smukke telemakro-fotografier
  • Skærmen er drevet af Powered by BRAVIA-teknologi, som leverer en levende visningsoplevelse med høj kontrast
  • Sunlight Vision AI-billedbehandling, der forbedrer skærmens synlighed ved stærkt sollys
  • Op til to dages batterilevetid1
  • Det taktile og sofistikerede design med struktureret finish giver et bedre greb om mobilen. Følelsen af at stå med et rigtigt kamera bliver forstærket ved den kameraudløserknap, mobilen er udstyret med.
  • Udover den nye mørkerøde farve er Xperia 1 VI tilgængelig i Black, Platinum Silver og Khaki Green2

 

Pris og tilgængelighed

  • Xperia 1 VI 256GB bliver tilgængelig i oktober til en vejledende pris på 9.999 kr.
  • Xperia 1 VI 512GB er tilgængelig i oktober til en vejledende pris på 10.999 kr.

 

Se billeder her.

Læs mere om Xperia 1 VI her.


1 Resultater simuleret af Sony Coporation er baseret på faktisk brugsprofil med samme type batteri og USB-opladning. Batteriets levetid afhænger af anvendelsen.

2 Allerede tilgængelige farver er kun tilgængelig med 256GB

 

 

 

 

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.