Sonys nye hovedtelefoner rykker grænserne for brancheførende støjreduktion: Her er WH-1000XM5

  • Fordyb dig i din yndlingsmusik og intet andet, takket være brancheførende støjreduktion med hele otte mikrofoner og Auto NC Optimizer-funktionen
  • Oplev enestående lydkvalitet og brancheførende opkaldskvalitet, der kan skræddersys individuelt
  • Hovedtelefonerne kommer med et nyt komfortabelt design og op til 30 timers batterilevetid

Sony har i dag lanceret det seneste skud på stammen i den prisvindende 1000X-serie: de trådløse og støjreducerende WH-1000XM5. De nye hovedtelefoner tilbyder en fordybende lydoplevelse helt uden forstyrrelser. Takket være en række nye teknologier løfter WH-1000XM5 den høje standard for Sonys brancheførende støjreduktion og lydkvalitet, du kender fra WH-1000XM4, til et helt nyt niveau.

Den bedste støjreduktion er blevet endnu bedre
WH-1000XM5 kommer med Sonys hidtil mest imponerende støjreduktion – takket være to processorer, der styrer otte mikrofoner, som reducerer støj især i mellem- og højfrekvensområderne. Hovedtelefonerne har desuden en Auto NC Optimizer-funktion, der automatisk optimerer støjreduktionen afhængigt af dine omgivelser. WH-1000XM5 skaber dermed en fordybende lytteoplevelse, uanset om du koncentrerer dig på arbejdet, sidder på en travl café eller forsøger at slappe af på rejsen til din næste destination. Integrated Processor V1 udløser det fulde potentiale af Sonys HD Noise Cancelling Processor QN1, og den specialdesignede 30mm driverenhed forbedrer støjreduktionen. Disse funktioner forbedrer lydens klarhed og basgengivelse, så du kan lukke verden omkring dig ude og blot nyde musikken.

Fantastisk lyd skabt til perfektion
WH-1000XM5 sætter en helt ny standard for lyd i høj kvalitet, takket være helt unikke og omhyggeligt udvalgte materialer. Den specialdesignede 30mm driverenhed har en let og stiv kuppel og er bygget i kulfiberkompositmateriale, der forbedrer højfrekvensfølsomheden, hvilket resulterer i mere naturlig lydkvalitet. De unikke teknologier i hovedtelefonerne inkluderer også førsteklasses blyfri loddemetal, der indeholder guld, for at give den bedste forbindelse og et optimereret strømkredsløb, der sikrer, at du oplever en klar og ensartet lyd.

Du kan også nyde fantastisk lyd i høj opløsning både med og uden kabel, takket være Sonys lydteknologi, LDAC. Her bliver al din musik gendannet til høj opløsning via DSEE Extreme™, der opskalerer digitale musikfiler i realtid, så du kan værdsætte alle de fine detaljer, som kunstnerne har tilført dine favoritnumre. Med WH-1000XM5 får du også glæde af 360 Reality Audio, der giver mulighed for at nyde en skræddersyet og fordybende musikoplevelse med personlig tilpasning.

Brancheførende opkaldskvalitet
Hverken en propfyldt gade eller et støjende arbejdsmiljø er en udfordring, når du skal tage et opkald med de nye WH-1000XM5. Sonys Precise Voice Pickup-teknologi anvender fire stråleformede mikrofoner og en AI-baseret støjreduktionsstruktur til at isolere din stemme med perfekt præcision, mens en nyudviklet vindstøjsreduktionsstruktur minimerer vindstøj under opkald. Hovedtelefonerne er derfor ideelle, når der skal tages et hurtigt opkald på farten.

Et nyt design med endnu bedre komfort
For mange er 1000XM4-seriens lette og bløde design ikonisk og lig med den perfekte komfort. Med WH-1000XM5 tager Sony næste skridt i udviklingen af seriens udtryk, og komforten er kun blevet bedre. Hovedtelefonerne kommer i et minimalistisk design med nyudviklet blødt læder og en trinløs justering af bøjlen. De superbløde, trykaflastende ørepuder fordeler trykket fra dine ører for at give en mere stabil pasform samtidig med, at de blokerer for ekstern støj, så du kan have dem på hele dagen.

Giver fuld kontrol i alle dine omgivelser
Med Adaptive Sound Control justerer WH-1000XM5 mængden af baggrundsstøj afhængigt af, hvor du er, og hvad du laver samtidig med, at funktionen gør overgangen fra én lokation til en anden problemfri. Over tid lærer Adaptive Sound Control desuden at genkende de steder, du oftest befinder dig, som f.eks. arbejdspladsen eller din yndlingscafé og skræddersyer derefter lyden, så den passer til dine omgivelser.

WH-1000XM5 kommer også med Quick Access-funktionen, så du nemt kan pause eller genoptage din Spotify-afspilning med to eller tre tryk på ørekoppen – uden du behøver at have din smartphone i hånden. Sony hjælper dig også med at passe på dine ører med Sony | Headphones Connect-appen, der sammenligner lydtryksdata, optaget af dine hovedtelefoner, med vejledning fra WHO, så du øjeblikkeligt modtager en notifikation, hvis din lydstyrke bliver for høj. Med Speak-to-Chat kan du have korte samtaler med dem omkring dig uden, at du skal tage hovedtelefonerne af. Hvis mikrofonerne opfanger, at du siger noget, stopper hovedtelefonerne automatisk med at afspille dit indhold og lukker omgivende lyd ind. Når samtalen er slut, vil dit indhold afspilles igen. Med Wearing Detection-funktionen vil hovedtelefonerne også øjeblikkeligt pause afspilningen, når du tager hovedtelefonerne af. WH-1000XM5 understøtter både Google Assistant og Alexa, så du kan have hænderne fri til at løse opgaver i hverdagen. Med stemmestyring kan du få hjælp til alt; lige fra at ringe eller skrive til familien, få hjælp fra en søgemaskine, lytte til musik eller indstille påmindelser.

Nem tilslutning
Det har aldrig været nemmere at være forbundet til flere enheder end med WH-1000XM5. Hovedtelefonerne kan nemlig tilsluttes to Bluetooth-enheder samtidig, så når du modtager et opkald, ved dine hovedtelefoner, hvilken enhed det kommer fra og forbinder dig med det samme til den rigtige. Du kan også hurtigt skifte mellem dine enheder med blot et tryk på en knap. WH-1000XM5 understøtter desuden Googles effektive Fast Pair-funktion, så du nemt kan forbinde dine Android™-enheder. Funktionen hjælper dig også med at finde dine WH-1000XM5, hvis du har forlagt dem, ved at udsende en høj tone fra hovedtelefonerne. Desuden kan du nemt og hurtigt tilslutte hovedtelefonerne til Windows 11- eller Windows 10-enheder med Swift Pair-funktionen.

Designet med fokus på miljøet
Disse hovedtelefoner er skabt med øje for miljøet. Emballagen er designet ud fra designprincipper for lav toksicitet og en Made to be Remade-filosofi, der er mere socialt ansvarlig. Derfor er der heller ingen plastik i emballagen, og produktkassen er produceret af genbrugte og bæredygtige materialer, der er udviklet specielt til Sony. WH-1000XM5 anvender desuden genbrugte plastmaterialer fra bildele.

Skabt til hverdagsbrug
WH-1000XM5 kommer med hele 30 timers batterilevetid. Og for at være sikker på, at intet kommer i vejen for din lytteoplevelse, kan du på kun tre minutter med USB PD (Power Delivery) få helt op til tre timers ekstra strøm. Hovedtelefonerne kommer med et nyt, sammenfoldeligt etui, der gør, at de fylder mindre i tasken, så du nemt kan tage dine hovedtelefoner med, uanset hvor du skal hen.

Priser og tilgængelighed

---

Per 1. januar 2022. Ifølge en undersøgelse fra Sony Corporation, målt ved hjælp af JEITA-følgende retningslinjer. Gælder for markedet for trådløse støjreducerende hovedtelefoner med bøjle over hovedet.

Per 1. januar 2022. Målt ved hjælp af ETSI-følgende retningslinjer. Gælder for markedet for trådløse støjreducerende hovedtelefoner, eksklusive hovedtelefoner med boommikrofon eller USB-dongle. Opkaldskvalitet udelukker hindringer relateret til mobilenheden, tredjepartstjenesteudbydere, internet, netværksforbindelse eller miljøforhold.

Prioritet på lydkvalitet-funktionen skal være slået til i Sony | Headphones Connect-appen. Kompatible enheder, der understøtter LDAC, er nødvendige.

Aktivér DSEE Extreme™ i Sony | Headphones Connect-appen.

Sony | Headphones Connect-appen er påkrævet. Kræver abonnement til en musikstreamingtjeneste. Abonnementsgebyrer pålægges. Nogle tjenester er muligvis ikke tilgængelige i visse lande/områder.

Installér Spotify-appen og sæt op med Sony | Headphones Connect-appen. Spotify-tjenesten er muligvis ikke tilgængelig i nogle lande/områder.

Indstil funktionen til "ON" i Sony | Headphones Connect-appen. Tryk på den højre ørekops berøringspanel for at deaktivere Speak-to-Chat og vende tilbage til din musik med det samme. Ellers vil musikken automatisk genoptage afspilningen 15 sekunder efter, at din samtale slutter i Speak-to-Chat-tilstand. Du kan tilpasse denne tidsramme i Sony | Headphones Connect-appen.

I sjældne tilfælde kan Speak-to-Chat starte utilsigtet som reaktion på f.eks. vibrationer forårsaget af eksterne enheder, såsom elektriske tandbørster, elektriske massageapparater og elektriske barbermaskiner, eller aktiviteter, såsom at børste tænder, hoste eller brumme.

Google Assistant-hovedtelefonfunktioner, herunder "OK Google" genkendelse af aktiveringsord, er kun tilgængelige, når de er tilsluttet en understøttet Android™-enhed. Google og Android er varemærker tilhørende Google LLC. Amazon, Alexa og alle relaterede logoer er varemærker tilhørende Amazon.com, Inc. eller dets datterselskaber. Google Assistant og Alexa er ikke tilgængelige på alle sprog og lande/regioner. Installér Google-appen, og opsæt med Sony | Headphones Connect-appen. For Amazon Alexa skal du installere Amazon Alexa-appen og konfigurere med Sony | Headphones Connect-appen.

Afhængig af region. Belægning og klæbende materialer er ikke inkluderet.

Genbrugsplast kan ændres.

Adapteren er ikke inkluderet med WH-1000XM5.

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.