Sonys nye forstærker leverer ultimativ biografoplevelse direkte i stuen

ucreCYf8I

Sonys nye forstærker, TA-AN1000, er spækket med nye funktioner, der leverer en fordybende oplevelse til både film, tv-serier og gaming.

Sony har i dag lanceret TA-AN1000 – en 7.2-kanals 8K forstærker med 360 Spatial Sound Mapping. TA-AN1000 byder på en række nye funktioner, der alle kulminerer i en fordybende lydoplevelse, alt imens forstærkeren understøtter de nyeste videoformater, herunder 8K og 4K120, hvilket giver en realistisk filmisk oplevelse.

En autentisk filmoplevelse i hjemmet
TA-AN1000 kommer med Sonys revolutionerende 360 Spatial Sound Mapping-teknologi, hvilket skaber en helt unik og utroligt fordybende oplevelse. 360 Spatial Sound Mapping skaber nemlig op til flere fantomhøjttalere i rummet for at levere et bredere lydfelt, der giver en mere autentisk filmoplevelse i hjemmet.

Sonys nyeste auto-kalibreringsteknologi, Digital Cinema Auto Calibration IX (D.C.A.C. IX), anvender kalibreringsmikrofoner til at måle højttalernes placering, afstand, vinkel, lydtryk og frekvensrespons for hver højttaler i 3D. Sammen med Auto Phase Matching-funktionen, der justerer fasen af forskellige højttalere, genereres der op til flere fantomhøjttalere. Det gør, at man kan kompensere for en udfordrende højttalerplacering, forsinkelse eller faseskift – og i stedet læne sig tilbage og nyde sin yndlingsunderholdning.

TA-AN1000 skaber den ideelle højttalerinstallation til enhver hjemmebiograf med 360 Spatial Sound Mapping og understøttelse af de nyeste lydformater, herunder Dolby Atmos® og DTS:X®.

Film og spil i høj grafisk kvalitet
TA-AN1000 kommer med både HDR10, HLG, Dolby Vision® og understøtter desuden både indhold i 8K og IMAX® Enhanced. Desuden bevares den originale billedkvalitet, når den afspilles gennem TA-AN1000 for komplet fordybelse.

Gaming med forstærkeren bliver også langt mere spændende og realistisk. TA-AN1000 understøtter nemlig de nyeste formater som 4K120, Variable Refresh Rate (VRR) og Auto Low Latency Mode (ALLM) i HDMI 2.1, hvilket resulterer i glatte og klare bevægelser for et mere responsivt spil.

TA-AN1000 bringer også Auto HDR Tone Mapping og Auto Genre Picture Mode til kompatible BRAVIA-tv, hvilket giver en endnu bedre spiloplevelse på PlayStation 5.

Fordybende musikoplevelse
Med 360 Reality Audio bringer TA-AN1000 en fordybende lytteoplevelse direkte hjem i stuen og lader brugeren nyde musikken, præcis som kunstneren havde tiltænkt det med lyd i høj opløsning og krystalklar præcision. TA-AN1000 understøtter desuden indbygget afspilning med DSD (Direct Stream Digital), helt uden konvertering, så DSD-indhold kan nydes uden at gå på kompromis med den originale kvalitet.

TA-AN1000 giver desuden nem adgang til musikapps. Det er nemt at tilslutte smarte enheder til forstærkeren via Bluetooth® samt tjenester som Spotify Connect™, Chromecast, Apple Airplay 2 og Works with Sonos.

Perfekt til Sony tv’er og højttalere
Når TA-AN1000 er tilsluttet et BRAVIA-tv med Acoustic Center Sync kombineres lyden fra tv’et med lyden fra centerhøjttaleren, hvilket skaber en utrolig lyd direkte fra skærmen. Dialogen vil opleves som kom den direkte fra karaktererne på skærmen, hvilket giver en helt realistisk oplevelse.

Det er også nemt at tilslutte TA-AN1000 i BRAVIA Quick Settings-menuen, så der hurtigt kan ændres på funktioner, som forstærkerens lydfelt, ved blot at anvende fjernbetjeningen. Det er også muligt at bruge fjernbetjeningen til at øge lydstyrken på tv’et, hvilket sikrer hurtig og nem kontrol af produktet, uden at det kræver flere fjernbetjeninger.

Det er let at konfigurere det helt perfekte set-up i hjemmet med TA-AN1000. Installationen klares desuden hurtigt og nemt med en guidet opsætning, der hjælper med både placeringen af højttalerne til opsætningen af separate zoner på tværs af huset. Derudover kan TA-AN1000 også nemt tilsluttes trådløst til en lang række Sony-højttalere, herunder de trådløse baghøjttalere SA-RS5 og SA-RS3S og de trådløse subwoofers SA-SW5 og SA-SW3. Hvor de trådløse subwoofers vil tilføje mere kraftfuld baslyd, giver de trådløse baghøjttalere en direkte lyd bagfra, hvilket giver en omsluttende effekt.

Bæredygtighed i fokus
Sony forpligter sig til at anvende mindre plast i både produkter og emballage. TA-AN1000 kommer med specialudviklet genbrugsplast i flere dele af produktet, hvilket muliggør enestående akustisk ydeevne alt imens miljøbelastningen reduceres. Cirka 95 % af emballagen er produceret af genbrugspapir og papirbaserede materialer for at minimere brugen af plastik.

Pris og tilgængelighed

  • TA-AN1000 bliver tilgængelig i juni 2023 til en vejledende udsalgspris på 9000 kr.

Antallet af de genererede fantomhøjttalere afhænger af højttalernes konfiguration.

Sony | Music Center-appen er påkrævet. Abonnement til en kompatibel online musiktjeneste og tredjeparts vilkår, betingelser og gebyrer kan være gældende. Kompatible tjenester er muligvis ikke tilgængelige i visse lande/områder. Besøg https://www.sony.net/360RA/ for at læse mere om understøttelse af applikationen og tjenesten.

Google, Google Home og Chromecast Built In er alle varemærker tilhørende Google LLC. Google Assistant er ikke tilgængelig på visse sprog og i bestemte lande/områder.

Sonos er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Sonos, Inc.

Acoustic Center Sync virker når tilsluttet et kompatibelt BRAVIA™-tv og/eller centerhøjttaler. Acoustic Center Sync er understøttet på følgende modeller: A95L-, X96L-, A80L-, X90L-, Z9K-, A95K-, A90K-, A80K-, A75K-, X95K-, X90K-, Z9J-, A90J-, A80J- og X95J-serierne. Produkttilgængelighed varierer afhængigt af land/område. Både HDMI-kabel samt et stereo-minikabel er påkrævet og medfølger ikke.

Brugergrænseflade fungerer med følgende modeller: A95L-, X96L-, A80L-, X90L-, Z9K-, A95K-, A90K-, A80K-, A75K-, X95K-, X90K-, X90S-, X85K-, X80K-, Z9J-, A90J-, A80J-, X95J-, X90J-, X85J-, X80J-. Produkttilgængeligheden varierer efter lande og regioner. Kræver HDMI-forbindelse.

TA-AN1000 kan sluttes til to trådløse subwoofere af samme model samtidig.

Produkttilgængeligheden varierer afhængigt af land/område.

Anvendelse afhænger af produktionstidspunkt.

Gælder ikke belægning og klæbende materialer.

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.