Sony udvider Xperia-serien med den kompakte Xperia 5 V
- Xperia 5 V kommer med den seneste teknologi inden for kamerasensorer, der på imponerende vis fanger objekter på alle tider af døgnet
- Skærm i høj kvalitet, frontvendte stereohøjttalere og avanceret lydteknologi
- Kompakt størrelse med et batteri, der stadig har 50 % strøm efter en hel dags brug
Sony har i dag lanceret den nyeste telefon i Xperia 5-serien: Xperia 5 V. Den nye smartphone er udstyret med den nyeste kamerasensor, Exmor T for Mobile, der tilbyder den perfekte ”point and shoot”-løsning, som gør hvert skud til et mesterværk. Xperia 5 V tilbyder også en lang række muligheder inden for fotografier og video, såsom avanceret bokeh-gengivelse til portrætbilleder ved hjælp af AI, men også et bredt udvalgt af forudinstallerede farveindstillinger, så brugeren kan skabe den foretrukne stemning eller atmosfære til billederne. Xperia 5 V leverer desuden en ekstraordinær seeroplevelse, takket være den enestående skærm, frontvendte stereohøjttalere og en række avancerede teknologier, der tager se- og lytteoplevelsen til et nyt niveau.
Som kirsebærret på toppen er batteriets ydeevne blevet forbedret, så batteriet har mere end 50 % strøm tilbage, selv efter en hel dags brug. Dermed er denne premium smartphone ideel til at optage, redigere og se indhold på farten.
Forevig minderne i høj opløsning – uanset tid og sted
Ligesom Xperia 1 V, kommer Xperia 5 V med den nyeste kamerasensor Exmor T for Mobile, der gør det muligt at tage klare billeder i høj opløsning uanset situation, lokation og tid på dagen. Udover at være i stand til at skyde portrætter med naturtro detaljer, er det også muligt at vælge mellem en række forudinstallerede farver, kaldet Creative Look, så brugeren kan matche farver og toner i forhold til den scene, der optages, helt uden post-redigering. Derudover er bokeh-tilstanden1 blevet forbedret2 takket være AI, der hæver portrætbilleder til næste niveau, hvilket gør, at telefonen er endnu tættere på standarderne, som ses ved kameraer med udskiftelige objektiver.
Det dobbelte kameraobjektiv på bagsiden af telefonen giver desuden mulighed for at tage billeder med tre brændvidder: 16mm, 24mm og 48mm, hvor 48mm svarer til 2x optisk brændvidde. Dermed kan brugeren fange motiverne på billederne i en større størrelse, helt uden at bekymre sig om at billedkvaliteten bliver forringet.
Bliv en mester til video
Den nye Video Creator-app kommer med en automatisk redigeringsfunktion, der gør det nemt at producere videoklip. Når brugeren har besluttet sig for længden af klippet, skal man blot vælge billederne eller videoerne sammen med musikken – og så klarer Video Creator det hårde arbejde og har den færdige fil klar på cirka et minut. Det gør det endnu nemmere at skabe indhold, der er klar til at blive delt på sociale medier for dem, som ikke har stor erfaring med videoredigering. Det er også muligt manuelt at indstille videoerne ud fra ens egne præferencer, såsom klipjusteringer og filterbehandling baseret på de kreative resultater, brugeren ønsker.
Xperia 5 V kommer også med en dedikeret mikrofon til stemmeoptagelser. På den måde bliver indholdskreatørens stemme optaget klart og kan tydeligt opfanges, selv på en travl udendørslokation.
Underholdning til mere end blot en dag
Den nye smartphone gør det muligt at nyde kraftfuld lyd og fantastisk video helt uden behov for en ekstern højttaler eller skærm. Udover en nyudviklet højttalerforstærker med kraftig, dyb bas har telefonen også et lysstærkt OLED-display, der gør det nemt at se indhold, selv når solen står direkte på. Xperia 5 V gør det let at fordybe sig i ens yndlingsindhold – uanset om det skal nydes live, streames eller hvis det er videoer fra sociale medier. Takket være den høje kvalitet kendt fra Sonys BRAVIA®-tv’er og X1™ for Mobile, er det muligt at nyde mere end 24 timers3 indhold ved blot én opladning4. Er brugeren netop blevet færdig med sin yndlingsserie og ikke ved, hvad den næste skal være, byder BRAVIA CORE til Xperia på inspiration med hundredvis af nye udgivelser samt klassiske blockbusters i højeste kvalitet5.
Xperia 5 V kommer desuden med et batteri på hele 5.000 mAh og med den unikke strømbesparende teknologi reduceres strømforbruget med cirka 20 % sammenlignet med den tidligere model6. Så selvom Xperia 5 V anvendes aktivt en hel dag, vil batteriet være på minimum 50 %, når dagen er omme7. Desuden understøtter telefonen både trådløs og hurtig opladning (op til 50 % på 30 minutter), alt imens Xperias unikke opladningsteknologi forhindrer, at batteriets kapacitet bliver forringet. Efter tre år vil den maksimale kapacitet være på minimum 80 %8.
Xperia 5 V kommer med Snapdragon® 8 Gen 2 Mobile-platformen9, der er hurtigere og mere effektiv under bl.a. multitasking. Den nye processor kombineret med forbedrede varmeindstillinger og en varmetransporterende overflade, der er blevet 40 %10 større gør, at telefonen forbliver kølig, selv under intens brug.
Spilfunktionerne er blevet forbedret
Xperia 5 V kommer med Game Enhancer-funktionen, der gør spil mere behagelige – og nu også mere behagelige for øjet, takket være den nye temafarve. Men selvom der er kommet forbedringer til, er et hav af indbyggede funktioner blevet bevaret, såsom L-y laser (low gamma laser), lydudjævner, mikrofon til at chatte samt skærmoptagelsesfunktionen, der gør det muligt at optage indholdet og distribuere det direkte på YouTube™. Derudover understøtter Qualcomms Snapdragon® 8 Gen2 Mobile Platform og Elite Gaming et stabilt gameplay.
Design og ydeevne i fokus
Kombinationen af ydeevne og design er kernen i Xperia 5 V. Kameraet og bagpanelet er i samme farve, alt imens en mat finish udgør sløjfen på designet og giver et smukt samlet udtryk.
Når brugeren tager billeder i Photography Pro-appen, gør en ny tilgængelighedsfunktion det muligt at afspille en lyd11, som fortæller, hvis skærmen er lodret. Det gør det nemmere for dem med synshandicap at tage et lige billede.
Emballagen der anvendes til Xperia 5 V er skabt med Sonys egenudviklede materiale, der består af bambus, sukkerrørsfibre og genbrugspapir, hvilket gør, at der intet plastik benyttes12. Desuden er både interne og eksterne elementer i telefonen bygget af SORPLAS™, der er en flammehæmmende genbrugsplast specialudviklet af Sony, som anvender op til 99 % genbrugsmaterialer.
Det er også muligt at tilkøbe et dedikeret cover til Xperia 5 V, der beskytter telefonen, mens det også fungerer som et praktisk stativ, så telefonen kan placeres både lodret og vandret. Coveret kommer i et slankt design, så det passer perfekt til telefonen, mens det gør telefonen mere skridsikker. Ligesom ved Xperia 5 V er visse dele af coveret også skabt med SORPLAS13.
Find billeder her.
Pris og tilgængelighed
- Xperia 5 V bliver tilgængelig den 29. september 2023 til en vejledende udsalgspris på 7.499 kr. Xperia 5 V bliver tilgængelig i farverne sort, platinsølv og blå14.
Som et særligt lanceringstilbud i Danmark vil det være muligt at få det nye og prisvindende in-ear headset WF-1000XM5 (værdi 2500 kr.) med ved købet af en Xperia 5 V. Tilbuddet gælder i en begrænset periode.
Se introduktionsvideoen her. For yderligere information om Xperia 5 V, besøg venligst:
Morten Johansen
Bo Pedersen
1 Tilstanden Bokeh er tilgængelig på 24mm objektiv og 48mm brændvidde.
2 Sammenlignet med tidligere model, Xperia 5 IV.
3 Er baseret på test, der tager udgangspunkt i 360 minutters brug af browser på nettet, herunder videobrowsing, spil og andre funktioner pr. dag (1080 minutters standbytid) ved brug af standard batteribrugsprofil for Xperia-brugere. Den egentlige batterilevetid varierer afhængigt af brugsforholdene og brugsmiljøet.
4 Resultaterne fra test udført af Sony under følgende forhold: afspilning af 720p 24fps video gemt i intern hukommelse på en typisk videoafspilningsapp med wifi- og LTE-forbindelser, lydoutput via Bluetooth og med skærmens lysstyrke sat til 60 %. Den faktiske afspilningstid kan variere afhængigt af brugsmiljøet og gældende forhold.
5 Tredjeparts vilkår, betingelser, konti og gebyrer kan være gældende. Servicetilgængeligheden kan variere fra marked til marked.
6 Xperia 5 IV.
7 Er baseret på test, der tager udgangspunkt i 360 minutters brug af browser på nettet, herunder videobrowsing, spil og andre funktioner pr. dag (1080 minutters standbytid) ved brug af standard batteribrugsprofil for Xperia-brugere. Den egentlige batterilevetid varierer afhængigt af brugsforholdene og brugsmiljøet.
8 Simuleret resultat foretaget af Sony baseret på virkelige brugerprofiler med ens batteritype og USB-opladning. Den reelle ydelse varierer afhængigt af indstillinger, forholdene i omgivelser, lagring og brug. Batterier er forbrugsvarer, og deres kapacitet falder med tiden, efterhånden som de bliver ældre. Sony garanterer ikke batteriernes levetid.
9 Resultaterne fra test udført af Sony under følgende forhold: afspilning af 720p 24fps video gemt i intern hukommelse på en typisk videoafspilningsapp med wifi- og LTE-forbindelser, lydoutput via Bluetooth og med skærmens lysstyrke sat til 60 %. Den faktiske afspilningstid kan variere afhængigt af brugsmiljøet og gældende forhold.
10 Sammenlignet med tidligere model, Xperia 5 IV.
11 Kun ved brug af Photography Pro-appen.
12 Med indpakning menes den enkelte produktæske såvel som komponenter i form af bakker i æskerne, afstandsstykker, indpakning og lommer. Omfatter ikke materialer anvendt i belægninger og klæbemidler.
13 Gælder ikke selve stativet.
14 Farver og tilgængelighed afhænger af region.