Sony udvider LinkBuds-serien med LinkBuds Fit, LinkBuds Open og LinkBuds Speaker

De nye produkter i LinkBuds-serien giver brugeren mulighed for at matche lydkvalitet med personlig stil.

  • LinkBuds Fit tilbyder uovertruffen komfort og mulighed for at udtrykke sin personlige stil med de nye Fitting Supporters og Earbud Tips
  • LinkBuds Open kommer med et nyudviklet åbent ringdesign, der holder brugeren forbundet til dine omgivelser
  • Sony fortsætter samarbejdet med den tredobbelte GRAMMY®-vinder og multi-platin-sælgende sanger og sangskriver Olivia Rodrigo. Derfor bliver både LinkBuds Fit og LinkBuds Open tilgængelige i hendes violette signaturfarve og med hendes brugerdefinerede EQ-indstillinger, specialdesignet af Olivia
  • LinkBuds Speaker kommer med en klar, velbalanceret lyd for at give en optimal lytteoplevelse.

Sony har netop tilføjet tre nye produkter til LinkBuds-serien, nemlig de trådløse hovedtelefoner LinkBuds Fit og LinkBuds Open samt den nye LinkBuds Speaker.

Siden lanceringen af LinkBuds i 2022 med det unikke åbne ringdesign, har fokus været på komfort og sammenkoblingen af den online og offline verden. De nye tilføjelser er ingen undtagelse, hvor der er foretaget forbedringer baseret på værdifuld feedback fra kunder for fortsat at kunne tilbyde en fantastisk lydoplevelse, uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Udover at være yderst komfortable og nu med muligheden for at tilpasse designet til ens personlige stil, så forbinder de nye tilføjelser til LinkBuds-serien både brugeren med den online og offline verden, hvilket understøtter sloganet Keep every world on.

Skabt til dem med en aktiv livsstil, kommer LinkBuds Fit og LinkBuds Open med de lette nye Fitting Supporters, der gør, at hovedtelefonerne stadig er komfortable efter en hel dags brug. LinkBuds Open kommer derudover med et nyudviklet åbent ringdesign, der gør det muligt både at lytte til indhold, mens man er forbundet med dem omkring én. Begge modeller kommer i en række forskellige farver, som passer til enhver stil med både etuier og eartips i forskellige farver, så man kan skræddersy sit look1.

 

Udover de nye hovedtelefoner introducerer Sony også en anden nyhed til LinkBuds-familien, nemlig LinkBuds Speaker. Højttaleren introduceres som et led i at gøre lytteoplevelsen endnu mere gnidningsfri. Med Auto Switch-funktionen skifter musikken nemlig automatisk til at afspille mellem ens hovedtelefoner2 og den nye LinkBuds Speaker3.

Sony fortsætter desuden samarbejdet med den tredobbelte GRAMMY®-vinder, multi-platin-sælgende sanger og sangskriver Olivia Rodrigo som et led i Sonys For The Music-kampagne. Sidste år kunne Sony og Olivia løfte sløret for et samarbejde der indebar en specialdesignet version af LinkBuds S i Olivias unikke violette signaturfarve. Nu strækker samarbejdet sig også over både LinkBuds Fit og LinkBuds Open, som også bliver tilgængelige i signaturfarven designet af sangeren selv, ligesom begge modeller tilbyder brugerdefinerede EQ-indstillinger, så fans af Olivia kan lytte til musikken, præcis som Olivia ønsker at lytte til den.

LinkBuds Fit – perfekt til en aktiv livsstil

LinkBuds Fit tilbyder enestående komfort takket være de nyudviklede Fitting Supporters og Earbud Tips, alt imens de byder på støjreduktions- og Ambient Sound-indstillinger.

  • Komfortabel pasform til en aktiv livsstil – Sony har udviklet de nye Air Fitting Supporters til LinkBuds Fit, der sørger for, at hovedtelefonerne sidder sikkert og komfortabelt, også under længere tids brug. De nye Fitting Supporters har en blød, hul ”hale”, der hjælper med at reducere kontakten og dermed tryk på øret, mens selve fastgørelsespunktet er mere kroget og hårdt for at forhindre, at hovedtelefonerne falder ud af øret. Dette sikrer en mere behagelig og sikker pasform, uanset ørestørrelse. LinkBuds Fit kommer også med bløde eartips, der reducerer unødvendigt tryk og øger komforten.
  • Forbliv forbundet med Ambient Sound-tilstand – kombinationen af fremragende støjreduktion og Auto Ambient Sound-tilstand gør, at lyden af omgivelserne automatisk justeres, så man kan nyde ens yndlingsunderholdning, uanset, hvor man befinder sig.
  • Støjreduktion – LinkBuds Fit er udstyret med den integrerede Processor V2, den samme som i de prisvindende WF-1000XM5, der optimerer støjreduktionen i realtid, afhængigt af ens omgivelser.
  • Farver til enhver stil – med en farvepalet bestående af sort, hvid, grøn og Olivia Rodrigos signaturfarve violet, kan LinkBuds Fit skræddersyes til at passe til enhver stil. Derudover er det også muligt at tilpasse ens look med et udvalg af Fitting Supporters og etuier4 i forskellige farver.
  • Højkvalitets lyd – takket være den specialdesignede driverenhed Dynamic Driver X, også kendt fra de støjreducerende hovedtelefoner WF-1000MX5, tilbyder LinkBuds Fit rige og detaljerede vokaler, mens de leverer fremragende lyd- og opkaldsklarhed. Membranstrukturen kombinerer flere materialer til både kuplen og kanten, hvilket resulterer i lav forvrængning og klar lydkvalitet. LinkBuds Fit understøtter også trådløs lyd i høj opløsning samt DSEE (Digital Sound Enhancement Engine) ExtremeTM. Derudover kommer LinkBuds Fit med Sonys Precise Voice Pickup-teknologi, der præcist styrer mikrofonerne både ind- og udvendigt på hovedtelefonerne og avanceret lydsignalsbehandling, så alle telefonsamtaler er krystalklare, selv i larmende omgivelser.
  • Let betjening med funktioner som både stemmestyring, men også Auto Switch, Auto Play og Quick Access til Spotify Tap4 eller Amazon Music Play5 er det nemmere end nogensinde før at tilgå ens yndlingsunderholdning. Wide Area Tap giver desuden kontrol lige til fingerspidserne, da man ved at trykke to eller tre gange foran øret, let kan justere afspilningen ud fra ens præferencer, helt uden at røre ved selve hovedtelefonerne. Har du hænderne fyldt? Intet problem. Man kan nemlig også styre hovedtelefonerne med hjælp fra Speak-to-Chat-funktionen. Desuden kommer hovedtelefonerne med Multipoint Connection og øjeblikkelig kontrol af spil/pause-funktion via hovedbevægelser6.
  • Skabt til aktivt brug – LinkBuds Fit har en batterilevetid på op til 21 timer7 og kommer med en IPX4 vandafvisende certificering8.

LinkBuds Open – forbliv forbundet i nuet

Oplev en ny type hovedtelefon med LinkBuds Open, der med et åbent ringdesign holder brugeren forbundet med sine omgivelser. De nye og lette Fitting Supporters til LinkBuds Open sikrer komfort gennem en hel dags brug og er tilgængelige i en række forskellige farver, så der er noget til enhver stil.

 

  • Vær til stede i øjeblikket – LinkBuds Open gør det muligt at være til stede uanset, hvor man befinder sig, og hvad der lyttes til, takket være den nyudviklede ring driver-enhed. Den åbne ring driver-enhed i midten af højttalermembranen opretholder lydgennemsigtighed, så man kan høre verden omkring én. Man kan også høre, når nogen kalder efter én, mens man er i et opkald, men også være til stede med sine venner, selvom man hører musik. LinkBuds Open har også med Adaptiv Volume Control; en smart funktion, der automatisk optimerer lydstyrken baseret på ens omgivelser, afhængigt af om man er i et stille eller mere støjende miljø.
  • Komfort til en hel dags brug – ligesom LinkBuds Fit kommer LinkBuds Open også med Sonys nyudviklede Fitting Supporters, der sørger for en komfortabel og sikker pasform. Desuden er LinkBuds Open designet i en geometrisk form, der lægger sig behageligt i øret.
  • Matcher din stil LinkBuds Open er tilgængelige i sort, hvid og i Olivia Rodrigos signaturfarve, violet. Man kan tilpasse sit look med tilbehør og etuier i forskellige farver og stilarter9.
  • Autentisk lyd –LinkBuds Open tilbyder velafbalanceret lyd i høj kvalitet med klare mellem- og høje frekvenser, drevet af Sonys Integrated Processor V2 og en specialdesignet 11mm ringformet driverenhed. En elastisk membran og en kraftig neodymmagnet er specielt udvalgt til at gengive klare mellem- og højfrekvente lyde. LinkBuds Open understøtter derudover DSEETM (Digital Sound Enhancement Engine) og kommer med Precise Voice Pickup-teknologi til krystalklare opkald.
  • Praktisk brug i hverdagen - LinkBuds Open er spækket med funktioner som Auto Switch, Auto Play, Quick Access, stemmestyring samt Wide Area Tap. Andre funktioner inkluderer Multipoint Connection, en lang batterilevetid på op til 22 timer10 og en IPX4 vandafvisende certificering11.

Ny Sound Connect-app

Både LinkBuds Fit og LinkBuds Open er kompatible med den opdaterede Sound Connect-app12. Ved at anvende denne app kan brugeren tilpasse hovedtelefonerne ved at justere forskellige indstillinger, såsom EQ. Desuden er det muligt at finjustere sin ideelle lyd samt genvejsindstillinger, ligesom appen kan holde styr på ens lyttehistorik i overensstemmelse med WHO’s (World Heath Organisation) sunde lyttevaner. Når den er aktiveret, bruger Background Music Effects DSP til at få lyden til at føles som om, den spiller i dit rum, frem for at musikken føles lokaliseret i hovedet – ideelt, når man eksempelvis skal køre intensive opgaver.

Musik hele dagen med LinkBuds Speaker

Forbliv tilkoblet til musikken hele dagen med smarte funktioner, herunder Auto Switch, der tilbyder forbedret tilslutning samt fremragende, velafbalanceret lydkvalitet. Derudover er det muligt at føre opkald over højttaleren med helt klar lyd, alt imens den kommer med en lang batterilevetid og en praktisk bærerem.

  • Fortsæt lytteoplevelsen gnidningsfrit – med Auto Switch-funktionen skifter man nemt mellem LinkBuds-hovedtelefonerne og ens LinkBuds Speaker. Derudover sikrer både Quick Acces og Auto Play en nem lytteoplevelse. Den klare, velafbalancerede lyd leveres af en X-Balanced Speaker-enhed, en diskant og passive radiatorer.
  • Helt tydelige opkald – LinkBuds Speaker har den bedste opkaldskvalitet i sin prisklasse blandt Sonys trådløse højttalere13. Den artikulerer tale og nedjusterer ekko, hvilket sikrer krystalklare samtaler.
  • Musik på farten – den praktiske, aftagelige rem gør det nemt at have højttaleren med, både i sommerhuset eller fra det ene rum til det andet.
  • Vandstænk? Intet problem – med et IPX4 vandafvisende certificering14 kan højttaleren anvendes på badeværelset eller i nærheden af opvasken, uden at man skal frygte vandstænk. Derudover har den en batterilevetid på op til 25 timer15.
  • Tidløst design – LinkBuds Speaker er tilgængelig i lysegrå og sort, så den passer til ethvert hjem
  • Sound Connect-app – ligesom LinkBuds Fit og LinkBuds Open er højttaleren også kompatibel med den nye Sound Connect App, hvor nye funktioner som Auto Switch, Quick Acces og Auto Play kan tilgås.

Skabt med miljø for øje

Sonys produkter er ikke kun skabt med udgangspunkt i et smukt design, men er også designet med fokus på bæredygtighed. Derfor anvendes der ikke plast i emballagen til hverken LinkBuds Fit, LinkBuds Open eller LinkBuds Speaker. Derudover anvendes der genanvendt plast i både hovedtelefonerne og opladningseutiet, ligesom der også er anvendt genanvendt plast i dele af LinkBuds Speakeren.

Priser og tilgængelighed

  • LinkBuds Fit er tilgængelig fra oktober til en vejledende udsalgspris på 1.600 kr.
  • LinkBuds Open er tilgængelig fra oktober til en vejledende udsalgspris på 1.600 kr.
  • LinkBuds Speaker er tilgængelig fra oktober til en vejledende udsalgspris på 1.500 kr.

Find billeder her.

For mere information, besøg venligst:

 

 

Sony ”For The Music”
Sony bygger videre på sin arv ved at sætte skaberens vision over alt med varemærket ”For The Music”. Under dette slogan sætter Sony streg under at være den førende virksomhed inden for lyd, der både forbinder indholdsskabere og musikelskere samtidig med, at der sigtes mod at skabe autentiske musikoplevelser for fans ved at støtte skabernes vision.

Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

Amalie Ayoe Sørensen

Kommunikationsrådgiver for Sony, Discus Communications


1 Fitting Supporters og etuier sælges separat. Lanceringstidspunkt og salgskanaler varierer fra land til land. Hovedtelefonerne kommer i farverne: grå, grøn, blå, violet og sort.

2 Kompatible hovedtelefoner inkluderer LinkBuds Fit, LinkBuds Open, LinkBuds S, WH-1000XM5 og WH-1000XM5.

3 Kompatible hovedtelefoner eller højttalere sælges muligvis ikke i alle lande og regioner på lanceringstidspunktet.

4 Spotify og andre relaterede varemærker i relation til Spotify tilhører udelukkende Spotify AB.

5 Amazon og andre relaterede varemærker i relation til Amazon tilhører Amazon.com, Inc. eller tilknyttede selskaber.

6 Funktionen fungerer muligvis ikke korrekt ved hoste eller når man monterer/fjerner tilbehør omkring ørerne. Hvis ørepropperne reagerer forkert, skal du slukke for den brede berøringszone ved hjælp af "Sony | Sound Connect"-appen."

7 5,5 timers afspilning i ørepropperne og tre fulde opladninger i etuiet. Ved brug af støjreduktion og Bluetooth®-forbindelse. Derudover giver en hurtig opladning på fem minutter op til en times afspilning.

8 Dette produkt har en vandafvisende ydeevne svarende til IPX4, som er en beskyttelse mod indtrængen af vand, der sprøjter fra enhver vinkel, undtagen lydkanalen (*lydudgangsrør, ventilationshuller og mikrofonhuller i enheden af ørepropperne) vurdering defineret af IEC 60529 ”Grader af beskyttelse, der leveres af indkapslinger (IP-kode) for elektrisk udstyr”. Opladningsetuiet er ikke vandtæt. De medfølgende tilbehør og forbindelserne til denne enhed (USB) er ikke vandafvisende. For at reducere risikoen for brand eller elektrisk stød, må enheden ikke udsættes for vand eller dråber, mens der bruges nogen forbindelser (USB).

9 Fitting Supporters og covers til etuiet sælges separat. Udgivelsestidspunkt og salgssteder varierer afhængigt af region

10 8 timer (hovedtelefoner) + 14 timer (opladningsetui), i alt 22 timer ved brug af Bluetooth®-forbindelse.

11 Beskyttelse gælder vand, der sprøjter fra enhver vinkel, undtagen lydkanalen (lydudgangsrør), ventilationshuller og mikrofonhuller i enheden af ørepropperne. Opladningsetuiet er ikke vandafvisende. ​

12 Tilgængelig fra den 1. oktober 2024. Hvis Headphones Connect-appen allerede er installeret, vil den blive opdateret til Sound Connect-appen.

13 Kun med de modeller, der er solgt efter den 1. april 2021 (undtagen nakkebåndshøjttalere). Ifølge forskning fra Sony Corporation, målt ved hjælp af ITU-retningslinjer (målingsafstanden er baseret på ETSI-retningslinjer). Tale- og lydkvaliteten udelukker hindringer relateret til den mobile enhed, tredjeparts tjenesteudbydere, internettet, netværksforbindelse eller miljømæssige forhold.

14 Med låget sikkert lukket har denne enhed en vandafvisende ydeevne svarende til IPX4, som er en 'beskyttelse mod indtrængen af vand'-klassificering defineret af IEC 60529 'Beskyttelsesgrader, der gives af kapslinger (IP-kode)' for elektrisk udstyr. De medfølgende tilbehør og stik på denne enhed (USB) er ikke vandafvisende. For at reducere risikoen for brande eller elektriske stød, må enheden ikke udsættes for vand eller dråber, mens der bruges stik (USB).

15 Batterilevetid op til 25 timer ved volumen på 23.

 

 

 

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.