Sony tager næste skridt mod cirkulær produktion med BRAVIA™-tv
Som en del af Sonys globale miljøstrategi Road to Zero øger Sony nu fokus på ressourceeffektivitet i BRAVIA-serien gennem metoden Material-to-Material recycling.
Road to Zero-strategien har i mange år været en rettesnor for Sonys bæredygtighedsarbejde. Fremover vil Sony også genanvende tv-komponenter i SORPLASTM1-materiale til BRAVIA-tv dele for at reducere miljøpåvirkningen gennem hele produktets livscyklus.
Sony har udviklet og er frontløber på den innovative metode Material-to-Material recycling, der anvendes i SORPLAS™ – Sonys egenudviklede, flammehæmmende genbrugsmateriale – hvor plast fra bagpaneler på udtjente tv genanvendes i nye BRAVIA-modeller2. Ved at prioritere denne metode sikrer Sony, at plastaffald forvandles til kvalitetskomponenter via specialiserede indsamlingsanlæg, uden at gå på kompromis med hverken design eller holdbarhed. Metoden tages for første gang i brug i 65” 4K OLED BRAVIA 8-modellen, der forventes at blive tilgængelig globalt i løbet af 2025.
Fra bagpanel til nyt tv: SORPLAS™ i BRAVIA 8

Bagpaneler fra udtjent tv indeholder typisk forskellige typer plast, hvilket tidligere gjorde det svært at genbruge direkte på grund af forskelle i både styrke og struktur. For at løse denne udfordring har BRAVIA’s designteam samarbejdet med Sony Semiconductor Solutions Corporation, udvikleren af SORPLAS™, om at udvikle en avanceret sorteringsteknologi og optimerede metoder til materialeblanding, der egner sig til genanvendelse i nye tv. Denne teknologi gør det muligt at sortere specifikke plasttyper fra brugte tv-bagpaneler fra alle producenter og delvist genanvendes som råmateriale med samme høje kvalitet som konventionel SORPLAS™.
Sonys målsætning er at opnå fuld closed-loop recycling – altså cirkulær genbrug, hvor udtjente produkter bliver til nye råmaterialer ved at indsamle og genanvende bagpaneler, der er fremstillet med SORPLAS™.
Derudover har Sony også introduceret nye intelligente og energibesparende funktioner i de nyeste BRAVIA-tv. Med det brugervenlige Eco Dashboard3 får brugerne mulighed for intuitivt at overvåge og justere energiforbruget ét samlet sted. Ved at aktivere de anbefalede energibesparende indstillinger kan strømforbruget reduceres med op til 38 %4 sammenlignet med fabriksindstillingerne.
Desuden justerer BRAVIA-tv automatisk skærmens lysstyrke efter rummets lysforhold, når Ambient Light Sensing er aktiveret i Eco Dashboard. Denne funktion reducerer unødvendigt energiforbrug, alt imens det sikrer optimal seerkomfort.
Disse forbedringer afspejler Sonys ambition om at fremme bæredygtig innovation på tværs af produkter, emballage og drift. Sony arbejder samtidig hen imod det langsigtede mål om ingen miljøpåvirkning i hele værdikæden inden 2050 via Road to Zero-initiativet
Sony tager også skridtet mod at optimere transport og logistik, reducere anvendelsen af plast i emballage og øge brugen af vedvarende energi i produktionen – alt sammen uden at gå på kompromis med den høje ydeevne og billedkvalitet, som BRAVIA er kendt for.
For yderligere information, besøg venligst:
Pressekontakt
Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/
1 SORPLAS™ (Sustainable Oriented Recycled Plastic) er en flammehæmmende, genanvendt polycarbonatharpiks udviklet af Sony. Materialet udmærker sig ved at have et højt indhold af genbrugsmateriale – helt op til 99 % – samtidig med at det opretholder en høj kvalitet. Sammenlignet med nyproducerede materialer reducerer SORPLAS CO₂-udledningen markant under fremstillingen
2 Green Cycle Corporation
3 Fabriksindstillinger
4 Energibesparende indstillinger aktiveret (Strømbesparelse: Høj / Lyssensor: Fra)
