Sony præsenterer ny vision og nye teknologier til CES 2025
Sony præsenterer til CES 2025 en række nye initiativer, der understøtter Sonys ”Creative Entertainment Vision”; en langsigtet vision for, hvor Sony ønsker at være om 10 år. Sony vil være at finde ved stand #20800 i Las Vegas Convention Center fra tirsdag den 7. januar til fredag den 10. januar. Det vil også være muligt at følge Sony via den officielle YouTube-kanal eller Sonys online platform, Sony Square.
Sony afholdt en pressekonference mandag den 6. januar 2025. Her indtog Hiroki Totoki, President, COO og CFO hos Sony Group Corporation, scenen med en række gæstetalere for at introducere de nye initiativer, der understøtter Sonys ”Creative Entertainment Vison”. Blandt disse blev der også præsenteret nye løsninger, som skal bidrage til at fremme kreativ frihed, heriblandt et nyt system til at filme køretøjer og nye løsninger til at skabe spatialt indhold. Sony fremhævede også initiativer inden for anime med henblik på at udvide fanfællesskaber, ligesom Sony også præsenterede nye projekter, der omdanner spil-IP til visuelle værker, samarbejder med musikartister og nye lokationsbaserede underholdningsoplevelser for at udvide spil-IP-verdenen fra endnu flere perspektiver. Blandt annonceringerne var produktionen af en ny animeserie baseret på spillet ”Ghost of Tsushima: Legends”, lanceringen af den nye manga-app ”Crunchyroll Manga” samt premieredatoen for anden sæson af dramaserien ”The Last of Us”.
Roger Goodell, der er Commissioner of the US National Football League, sluttede sig til Hiroki Totoki som gæstetaler for at præsentere udviklingen inden for sportsunderholdning. Desuden kunne Sony Honda Mobility præsentere elbilen AFEELA 1, der kan forudbestilles fra 20251.
Hiroki Totoki afrundede pressekonferencen med at understrege, at Sonys ”Creative Entertainment Vision” også involverer både indholdsskabere, partnere og Sony-kolleger, der tilsammen samarbejder om at skabe uendelige virkeligheder, der inspirerer og vækker fantasien og frembringer Kando, der er japansk for følelsesmæssigt engagement.
Blandt talerne til pressekonferencen var:
- Hiroki Totoki (President, COO og CFO, Sony Group Corporation)
- Neal Manowitz (President and COO, Sony Electronics Inc.)
- Roger Goodell (Commissioner, National Football League)
- Yasuhide Mizuno (Representative Director, Chairperson og CEO, Sony Honda Mobility Inc.)
- Jonny Slow (CEO, Pixomondo)
- Thaisa Yamamura (Head of XR Business Development, Sony Electronics Inc.)
- Atsuhiro Iwakami (President, Aniplex Inc.)
- Rahul Purini (President, Crunchyroll)
- Ravi Ahuja (President og CEO, Sony Pictures Entertainment)
- Asad Qizilbash (Head of PlayStation Productions)
- Ashley Brucks (President, Screen Gems)
- Neil Druckmann (President, Naughty Dog)
Højdepunkter på Sonys stand
Med “Creative Entertainment Vision” som Sonys langsigtede vision de næste 10 år, fokuserer årets udstilling på de nyeste teknologier og initiativer, der skal være med til at give indholdsskabere mulighederne for at udleve deres fulde kreative potentiale og maksimere værdien af IP. Derudover er udstillingen struktureret omkring tre faser af Sonys vision: ”Creativity Unleashed,” ”Boundaries Transcended,” og ”Narratives Everywhere”. Standen inkluderer også en kunstnerisk fremstilling af den fremtid, Sony forestiller sig inden for skabelse, hvor indhold bliver skabt og udvidet gennem
samskabelse.

Nyt system til optagelser af køretøjer med virtuel produktion: ”PXO AKIRA”
Denne udstilling introducerer for første gang "PXO AKIRA", et banebrydende system, der forbedrer den traditionelle metode til optagelse af køretøjer ved at forbedre sikkerheden under optagelser, reducere omkostningerne og maksimere den kreative frihed. PXO AKIRA kombinerer en avanceret, robotstyret kamerakran med en specialdesignet bevægelsesplatform, LED-volumeteknologi og et integreret et Digital Twin-værktøj for at levere en alt-i-én løsning til optagelse af køretøjer ved hjælp af virtuel produktion i enhver kontekst.
Derudover vil der på udstillingen blive præsenteret et 3D-rekonstruktionsværktøj, der perfekt supplerer PXO AKIRA, og som gør det muligt at indfange virkelige miljøer og omdanne dem til fordybende 3D digitale baggrunde.
”XYNTM” – en integreret software- og hardwareløsning designet til at skabe spatialt indhold
Sony har i dag lanceret ”XYNTM”, der er en integreret software- og hardwareløsning designet til at understøtte skabelsen af spatialt indhold. Ved at udnytte unikke teknologier inden for billeddannelse, sensorer og skærme, anvender ”XYN” patentsikrede algoritmer til præcist at indfange og gengive objekter, menneskelige bevægelser og baggrunde i virkelige omgivelser. Dette muliggør en effektiv reproduktion i et 3D Computer Graphics (CG)-produktionsmiljø og letter konstruktionen af fleksible arbejdsgange.
Besøgende ved standen kan opleve produkter og løsninger, der stadig er under udvikling2.
LEGO® Horizon Adventures™ gør musikken fra mxmtoon levende
LEGO® Horizon Adventures™ er en legende og let historie inspireret af Horizon-universet og er udelukkende skabt med LEGO-elementer. Temaet for historien er skrevet og produceret af mxmtoon og udvider Horizon-franchisen på en innovativ måde. En teaser for musikvideoen vil blive præsenteret på CES. Videoen anvender aktiver skabt til spillet via Epic Games’ Unreal Engine og transformerer spillet til animeret indhold.
Dette projekt er et imponerende samarbejde, der kombinerer mxmtoons musik med kreativiteten fra flere teams, herunder Guerrilla, The LEGO Group, Pixomondo og Sony. På standen kan besøgende også prøve spillet, få et smugkig på musikvideoen og få et glimt bag kulisserne, hvor den kreative og produktionsmæssige proces fremhæves.
En oplevelse baseret på temaet ”Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba Infinity Castle”
Aniplex Inc. er en omfattende underholdningsvirksomhed med en bred vifte af aktiviteter verden over, herunder planlægning og produktion af video- og musikværker, primært inden for animation; spilplanlægning og udvikling, teaterproduktion og distribution samt planlægning, produktion og salg af merchandise.
På standen kan besøgende opleve aktiviteter baseret på animeserien Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba, der er baseret på mangaen af Koyoharu Gotoge, udgivet under SHUEISHA's JUMP COMICS, og som har solgt over 150 millioner eksemplarer. Animationen er produceret af ufotable.
På Sonys stand er der bl.a. en findes en fotoboks, der genskaber plakaten fra filmen Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba Infinity Castle, den første i en triologi af film, der får biografpremiere verden over i 2025.
Fordybende lokationsbaseret underholdningskoncept baseret på ”The Last of Us”
Sony udforsker måder at udvide værdien af indholds-IP ved at udvikle et proof-of-concept for lokationsbaseret underholdning. Dette koncept anvender forskellige teknologier, som video, lyd og haptik, for at give indholdsskabere nye muligheder at udtrykke sig.
Udstillingen byder også på det fremtidige fordybende underholdningskoncept med det spændingsfylde action-eventyrsspil ”The Last of Us”, der inkluderer video i høj opløsning 3D-lyd og olfaktorisk teknologi.
Find billeder her.
Amalie Ayoe Sørensen
Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/
1 For yderligere detaljer om annonceringen omhandlende ”AFEELA 1”, besøg venligst Sony Honda Mobilitys hjemmeside, som du finder her.
2 Læs flere detaljer om XYNTM her eller se konceptvideoen her.
