Sony og Associated Press fuldfører test i forsøget på at bekæmpe forfalskede billeder med avanceret autenticitetsteknologi i kameraer

Den nye signaturløsning tilknytter et digitalt certifikat til billederne inde i kameraet på optagelsestidspunktet, så indholdets tilblivelse bliver valideret. Med den nye teknologi er Sony med til at gøre op med forfalskede billeder i nyhedsstrømme.

 

Sony har netop annonceret, at anden testrunde af Sonys autenticitetsteknologi til kameraer i samarbejde med Associated Press er afsluttet. Denne digitale signatur i kameraet gør det muligt at skabe en fødselsattest for billeder, hvilket er med til at validere indholdets tilblivelse.

Sonys autenticitetsteknologi giver en maskinbaseret digital signatur, hvilket gør, at man får mulighed for at fjerne ellers ubemærket manipulation. Den digitale signatur dannes inde i kameraet i hardware-chipsættet på optagelsestidspunktet. Denne sikkerhedsfunktion er rettet mod professionelle, der ønsker at beskytte autenticiteten af deres indhold, samtidig med at det giver nyhedsmedier et ekstra lag sikkerhed i kampen mod forfalskede billeder.

"Den hurtige udvikling af generativ AI (kunstig intelligens) åbner op for nye muligheder for kreativt udtryk, men det har samtidig også ført til en stigende bekymring for betydningen af netop ændrede eller ligefrem manipulerede billeder i journalistik," fortæller Yann Salmon Legagneur, der er Marketing Director i Imaging and Product Solutions hos Sony Europe, og fortsætter: "Udbredelsen af falsk information og falske billeder har en reel social betydning, der ikke kun skader vores fotojournalister og nyhedsmedier, men samfundet som helhed. Derfor er vi forpligtede til at bruge vores ressourcer til at hjælpe med at løse denne udfordring. Gennem Sonys arbejde i styregruppen for C2PA (Coalition for Content Provenance and Authenticity) har vi været med til at sætte den nuværende industristandard for sporing af redigering og manipulation af billeder. Derudover har vores teknologi til autenticitet i kameraet vist værdifulde resultater, og vi vil fortsat arbejde hen imod en bredere udgivelse".

"Falske og manipulerede billeder er et stort problem for nyhedsmedier. Ikke alene bidrager de til mis- og desinformation, men i sidste ende udhuler de offentlighedens tillid til faktuelle, nøjagtige billeder," fortæller David Ake, der er AP Director of Photography. "Vi er stolte over at arbejde sammen med Sony Electronics om at skabe en autentificeringsløsning, der kan hjælpe med at bekæmpe dette problem."

Sony og AP's seneste test blev afsluttet i oktober 2023. I denne månedlange test blev både autentificering af optagelser og workflow-processen evalueret. For at opnå dette samarbejdede Sony med Camera Bits – virksomheden bag branchens standard workflow-værktøj, Photo Mechanic. Sammen med Sony og AP skabte Camera Bits en teknologi i Photo Mechanic, som bevarer kameraets digitale signatur hele vejen gennem metadataredigeringsprocessen.

"Vi anerkender den store udfordring, som manipulerede billeder udgør for vores partnere, og vi er meget motiverede for at tage del i at hjælpe med at løse den," siger Dennis Walker, President og Founder af Camera Bits. "Photo Mechanic har været anvendt af fotojournalister i 25 år og fortsætter med at udvikle sig i takt med, at branchen introducerer ny teknologi. Vi er forpligtede til at sikre, at Photo Mechanic forbliver en pålidelig og autentisk workflow-løsning."

Sonys nye signatur i kameraet og C2PA-godkendelse er planlagt til at blive tilgængelig i en firmwareopdatering i de nyligt annoncerede Alpha 9 III, Alpha 1 og Alpha 7S III i foråret 2024[i].

Amalie Ayoe Sørensen

Kommunikationsrådgiver for Sony, Discus Communications

Line Holm Hansen

Head of Digital Imaging Marketing Communications, Sony Nordics

 

Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

Sony Digital Imaging Business Solutions ​
Sony Digital Imaging Business Solutions, en del af Sony Corporation, tilbyder Sonys brancheførende innovationer inden for kamera- og objektivteknologi til erhvervslivet. Den brancheførende teknologi, kombineret med Sonys Camera Remote SDK, giver virksomheder mulighed for at designe skræddersyede applikationer, der er tilpasset industriens behov. Brancher som størrelseskritiske droner og trafiksikkerhedssystemer og andre fotogrammetri-, e-handels-, medicin-, medie- og uddannelses-, regerings- og offentlige sikkerhedsfunktioner drager alle fordel af Sony Digital Imaging Business Solutions. Hjemmeside | LinkedIn

Om Sony Europe B.V. ​
Sony Europe B.V. er et datterselskab af Sony Corporation og har hovedkvarter i Storbritannien. Vi driver Sonys førende Entertainment, Technology & Services-forretning til forbrugere og professionelle samt Imaging & Sensing Solutions-forretning i hele Europa. Fra R&D og teknik, design til salg, marketing, distribution og kundeservice arbejder vi for at opfylde Sonys formål om at fylde verden med følelser gennem kreativitet og teknologi. ​
For mere information, besøg: www.sony.eu/presscentre

 

[i] Tidsplanen for lande og regioner kan variere. Firmwareunderstøttelse af C2PA-formater kan i første omgang kun være tilgængelig for nyhedspartnere.

 

 

 

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.